Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Southampton - South Bend - South Bethlehem - Southborough - South Bridge - South Carolina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læder, Maskiner o. l. 1922 beløb Importen sig
til 29,2 Mill. Pund Sterling og Eksporten til 34,9
Mill. Pund (heraf falder 7 Mill. Pund paa
fremmede Varer og Kolonivarer). 1924 indkom i
Havnen i alt 12421 Skibe (med Ladning og i
Ballast) med 10243992 Nettotons. Heraf gik 9144
Skibe med 1047269 Nettotons i eng. Kystfart.
Hjemmehørende i S. var 1924 297 Sejlskibe med
26117 Nettotons og 344 Dampere med 178635
Nettotons.
Af betydelige industrielle Virksomheder
findes i S. fl. Skibsværfter, Maskinfabrikker,
Bryggerier og Sukkerfabrikker. — I Sommertiden
hesøges S. af mange Badegæster.
Historie. S.’s ældste Historie gaar tilbage
til Romerbyen Clausentum, af hvilken der
findes Rester ved Bitterne. Denne afløstes af den
sachsiske By Hamtune. Byens senere Navn,
Suthamptuna, tyder paa en Flytning mod Syd.
Her siges Knud den Store at have holdt Hof.
Efter den normanniske Erobring fik S. stor Bet.
for Handelen med Kontinentet. Herfra udgik
1189 Dele af Ricard Løvehjerte’s Flaade paa
det store Korstog. 1338 plyndredes S. af
Franskmænd, Spaniere og Genuesere. I den flg. Tid
stilledes S. i Skyggen af det opvoksende
Portsmouth, men voksede atter i Bet. under
Napoleonskrigene og særlig i nyere Tid, da
Jernbanerne og Dokkerne kom til. Under
Verdenskrigen spillede S. en fremtrædende Rolle i
Militærtransporterne til Frankrig. Der
opretholdtes Færgeforbindelse med Dieppe, og S. var
en af Englands vigtigste Lufthavne. (Litt.:
Davies, History of S. [London 1883]; F. E.
Wentworth-Sheilds, The port of S.
[The scottish geographical magazine, XLII, Jan.
1926]).
M. H-n.
South Bend [’sa^uþ-’bend], By i U. S. A.,
Indiana, ligger 21 km N. f. Indianapolis ved
Saint Joseph River, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og en betydelig Industriby; her
fabrikeres især Automobiler, Vogne og
Agerbrugsredskaber. (1920) 70983 Indb. S. er Sæde for et
Handelskammer. I Forstaden Notre Dame
findes et rom.-kat. Univ. (Notre Dame du Lac,
grundet 1844, 60 Professorer, 1720 Studenter)
samt et College for Kvinder. S. B. er Sæde for et
1895 stiftet hist. Selskab for Indiana.
G. Ht.
South Bethlehem [’sa^uþ-’beþ£ihəm]. By i
U. S. A., Pennsylvania, ligger 77 km NNV. f.
Philadelphia, paa den højre Bred af Lehigh
River. (1910) 19973 Indb. S. B. er ved en Bro
forbunden med det lige overfor liggende
Bethlehem. I S. B. findes Lehigh-Universitetet,
grundet 1866; det har 78 Professorer, 1200
Studenter, og lægger særlig Vægt paa
Ingeniør-Videnskaberne. Bethlehem Steel Co. har Jern-
og Staalværker i S. B., og her findes ogsaa
Maskinfabrikker og Silkevæverier.
G. Ht.
Southborough [’sa^uþbərə], By i det sydlige
England, Kent County, 3 km N. f. Tunbridge
Wells. Har en jernholdig Kilde. (1921) 7102
Indb.
M. H-n.
South Bridge [’sa^uþ-’bridз], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger 80 km VSV. f. Boston paa
venstre Bred af Quinnebaug River. (1920) 14245
Indb. S. B. driver Bomuldsindustri samt
Tilvirkning af Knive og optiske Instrumenter.
G. Ht.
South Carolina [’sa^uþ-kärə’£a^ina ell. -’£i.na],
Syd Carolina, forkortet S. C., Stat i U. S.
A., ligger ved den sydlige Del af
Atlanterhavskysten og grænser mod N. til North Carolina,
mod SV. til Georgia og mod SØ. til Havet.
Arealet er 80258 km2 med (1920) 1683724 Indb. ell.
21 pr km2. Terrainet falder i 3 naturlige Bælter.
Inden for Kysten strækker sig den flade,
atlantiske Kystslette af hævet tertiær Havbund, c.
200 km bred. Inden for denne hæver sig det
saakaldte Piedmont Plateau, 150—300 m o. H.,
der for en stor Del bestaar af Gnejs og Granit,
men er dækket af en dyb Forvitringsskorpe og
derfor frugtbart. Grænsen mellem Piedmont
Plateauet og Kystsletten kaldes »Fald Linien«,
idet Floderne ved Overgangen fra de haarde
Bjergarter til det bløde Sand danner Vandfald,
som sætter en Grænse for Flodsejladsen, men
tillige giver Vandkraft, der benyttes i
nærliggende Byer. Saaledes ligger S. C.’s Hovedstad
Columbia ved Santee Rivers nedre Fald.
Hvor Savannah River, der danner Statens
Sydvestgrænse, passerer »Fald Linien«, ligger
Augusta, dog paa Georgias Grund. NV. f.
Piedmont Plateauet følger de appalachiske Bjerge.
S. C. omfatter dog kun en lille Del af Blue
Ridge, der brat hæver sig fra Piedmont
Plateauet til over 1000 m Højde i Mont Pinnacle
og Sassafras Mountain. Langs Kysten strækker
sig Klitter, Laguner og Marskenge; denne
laveste Del af Kystsletten er gennemgaaende
frugtbar, men forsumpet og kræver Afvanding.
Ellers er Kystsletten overvejende sandet og i
stor Udstrækning bevokset med Fyrreskov. Den
frugtbareste Del af S. C. er Piedmont Plateauet.
Klimaet har ved Kysten en subtropisk
Karakter og kan i største Delen af Staten betegnes
som varmttempereret. Charleston ved Kysten
har 10 1/2° i Middeltemperatur for koldest
Maaned, 27° for varmest Maaned, absolutte
Ekstremer ÷ 16° og + 40°. For Columbia, midt inde
i Staten, er de tilsvarende Tal 8° og 27° for
koldest og varmest Maaned, absolutte
Ekstremer ÷ 19° og + 41°. I den subtropiske Del af
Kystsletten vokser Dværgpalmer, Magnolier og
stedsegrønne Ege, men Kystslettens Skove
bestaar overalt mest af Fyr. Paa Piedmont
Plateauet er løvfældende Skov (især Eg) alm. C.
68 % af Statens Areal er Skovland. Af
Befolkningen 1920 var 864719 ell. lidt over Halvdelen
Negre og Mulatter, 304 var Indianere, 163
Asiater. Indvandringen til S. C. er ringe. 1920 var
af den hvide Befolkning kun 6401 født uden for
U. S. A.; heraf var 16,9 % Tyskere, 7,7 %
Englændere, 6,9 % Irlændere og 18,5 % Russere.
Der har været tvungen Skolegang siden 1922
med særlige Skoler for hvide og farvede Børn.
Oplysningen staar endnu forholdsvis lavt. For
den højere Undervisning sørger et Stats-Univ.
i Columbia, et Neger-Univ. (Allen University) i
samme By og flere Colleges. Agerbruget
beskæftiger 70 % af Befolkningen. Der fandtes 1920
192693 Landejendomme, af hvilke over
Halvdelen var Neger-Farme, gennemgaaende meget
smaa. 50310 km2 tilhører S. C.’s Landbrugere,
men næppe Halvdelen deraf er opdyrket. Den
vigtigste Kornsort er Majs, hvoraf 1922
frembragtes 29899000 bushels, medens der af Hvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
