Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - South Dakota - South Danvers - South Downs - Southend-on-sea - Southerne, Thomas - Southey, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt 16384 Indianere; hertil kommer de
Indianere, der lever paa Reservationer inden for
S. D.’s Grænser, i 1921 23159 Indianere paa
1472 km2. 1920 var 82391 af Statens hvide
Indbyggere fødte uden for U. S. A., deraf 20,4 %
Nordmænd, 19,0 % Tyskere, 13,9 % Russere,
10,4 % Svenskere, 3,6 % Englændere. Kun 16
% af Befolkningen lever i Byer. Oplysningen
staar højt. Der er tvungen Skolegang for Børn
mellem 8 og 16 Aar. I Vermilion findes et Univ.
Agerbruget beskæftiger 57 % af Befolkningen.
Der fandtes (1920) 74637 Landejendomme,
omfattende over 14 Mill. ha, hvoraf henved 7,4
Mill. ha er opdyrkede. Der avledes (1922)
110038000 bushels Majs, 40012000 bushels
Hvede, 74400000 bushels Havre, 21896000 bushels
Byg, 1834000 bushels Hørfrø. Af Husdyr fandtes
(1921) 539000 Malkekøer, 1297000 andet
Hornkvæg, 1525000 Svin, 680000 Faar, 786000 Heste,
14000 Muldyr. Kvægavl og Mejeridrift staar
noget i Skygge for Kornavlen, men er i
Fremgang. Der produceres allerede betydelige
Mængder af Smør og Ost. I den nordlige Del af Black
Hills forekommer en guldførende Skifer i stor
Mængde, og her udvindes Guld siden 1874 (i
1921 for 6 1/2 Mill. Doll.); ogsaa Sølv- og
Kobbermalm brydes her. Industrien er endnu
ubetydelig. 1919 fandtes 1414 industrielle
Etablissementer, der beskæftigede 6382 Arbejdere og
producerede for 62 Mill. Doll. Jernbanenettet er
bedst udviklet i de velbefolkede østlige Egne og
i Black Hills. 1921 fandtes 6781 km Jernbaner.
S. D. er delt i 64 Counties. Hovedstaden er
Pierre, der ligger ved Missouri, omtr. midt
i Staten. Den største By er Sioux Falls
(25200 Indb.), der ligger ved Missouri i Statens
sydøstlige Hjørne. Senatet bestaar af mellem
25 og 45 Medlemmer, Repræsentanternes Hus af
mellem 75 og 135 Medlemmer. Til Kongressen
i Washington sender S. D. 2 Senatorer og 3
Repræsentanter. — Ved Kongresakten af 2.
Febr 1889 deltes Territoriet Dakota i North og
South Dakota, der begge s. A. optoges som
Stater.
G. Ht.
South Danvers [’sa^uþ-’dãnvəz], se Peabody.
South Downs [’sa^uþ-’da^unz], se Downs.
Southend-on-sea [sa^uþ’end- ell.
sa^u’ðend-ən-si. bymæssig Bebyggelse (Municipal Borough)
i Sydengland, Essex County ved Nordsiden af
Themsens Munding. 21 km2. (1921) 106021 Indb.
Stærkt besøgt Badested, som dog generes noget
af det stærke Tidevande. S. har en 2 km lang
Landingsbro. Der findes Teater, Kursal og
Golfbaner. S.’s Befæstninger bombarderedes under
Verdenskrigen af tyske Luftskibe 10. Maj, 27.
Maj samt 13. Septbr 1915.
M. H-n.
Southerne [’saðənə], Thomas, eng. dram.
Forf. (1660—1746), kom som ung til London og
blev en betydelig og anset dram. Forf., hvis
Virksomhed strakte sig langt ind i 18. Aarh.
Som Tragedieforfatter er han en Elev af
Otway, men med stærk Understregning af det
sentimentale. Hans første Drama: The Persian
Prince or the Loyal Brother (1682) har nogen
politisk Interesse, idet Helten er ment som et
smigrende Portræt af Jakob II, medens
Skurken menes at portrættere Shaftesbury. To
andre: The Fatal Marriage, or Innocent Adultery
(1694) og Oroonoko, or the Royal Slave (1696)
er bygget over to af Aphra Behn’s Romaner.
(T. L.). I. O.
Southey [’sa^uöi], Robert, eng. Digter og
Historieskriver, f. i Bristol 12. Aug. 1774, d. i
Greta ved Keswick 21. Marts 1843. Han var Søn
af en fattig Lærredshandler, men kom ved
Slægtninges
Hjælp til at gaa
i Skolen i
Westminster. Efter
nogle Aars
Forløb maatte han
imidlertid
forlade Skolen, da
han i et
Skoleblad havde
skrevet en Art.
mod Prygleriet
i de eng.
Skoler. Han kom
derpaa til
Oxford, hvor han
skulde studere
Teologi; men
han var ilde
set af Univ.’s
Styrelse, da han
nærede frie Anskuelser og endogsaa udtalte sig
begejstret om den fr. Revolution. Efter at have
gjort Bekendtskab med Coleridge forlod han
Univ., og de opholdt sig nogen Tid i Bristol,
hvor han skrev republikansk begejstrede
Arbejder som Tragedierne Wat Tyler og The Fall
of Robespierre, den sidste sammen med
Coleridge. Fra denne Tid er ogsaa det store episke
Digt Joan of Arc (1795), ungdommelig,
frihedsbegejstret, og en Række Digte, som han senere
delvis tilintetgjorde. Sammen med Coleridge og
fl. Ligesindede fattede han den Plan at
udvandre til Amerika for der at grunde et absolut
frit Samfund, og for at de ikke skulde mangle
kvindelig Hjælp, giftede de sig med to Søstre
Fricker, medens en anden Deltager i deres
Planer, den unge Kvæker Robert Loveli,
ægtede den tredie Søster. Planen blev dog ikke
udført, og 1795 rejste S. med en Onkel til
Lissabon, hvor han opholdt sig et halvt Aar, og
lagde Grunden til sit indgaaende Kendskab til
sp. og port. Litteratur. Efter sin Hjemkomst
studerede han en Tid ved Gray’s Inn, men
kastede sig derpaa over Litteraturen og blev en
meget produktiv og alsidig Forfatter. Efter et
nyt Ophold i Portugal bosatte han sig paa et
Landsted ved Greta, og her i de naturskønne
Omgivelser levede han et stille og roligt
Familieliv; men der blev trukket store Veksler
paa hans Arbejdskraft: ikke alene levede
Lovell’s Enke med sine Børn hos ham, men en
Tid lang maatte han ogsaa underholde
Coleridge’s Hustru og Børn. Sin Ungdoms
Radikalisme opgav han efterhaanden og faldt ind
i den alm. Tankegang i Datidens England, blev
politisk konservativ og en Fjende af alt Fransk.
Derimod bevarede han Livet igennem en
levende Interesse for de sociale Spørgsmaal og en
varm Sympati for de lavere Klasser og for,
hvad der kunde forbedre deres Kaar. Han nød
 |
| R. Southey. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
