Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Terrain)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. Flager, af hvilke nogle som Bjergrygge
rager op over Sletterne. Tværs over Mesetaen
strækker sig saaledes en Rk. Horste, som
sammenfattes under Navnet de kastilianske
Skillebjerge. De begynder mod NØ. med Sierra
Guadarama, hvis højeste Punkt er Pico de
Peñalara (2404 m). V. herfor ligger det 1430
m høje Pas Somosierra, under hvilket
Jernbanen mellem Segovia og Madrid er ført
gennem en 3 km lang Tunnel, medens Banen
mellem Avila og Madrid er ført gennem Lavningen
mellem Sierra Guadarama og Sierra de Gredos,
hvis højeste Punkt er Plaza de Almanzor (2661
m). I Lavningen mellem Sierra de Gredos og
Sierra de Gata, som kulminerer i Peña de
Francia (1723 m), gaar Jernbanen mellem
Plasencia og Salamanca. N. f. Skillebjergene
ligger de flade Sletter i Landskaberne
Gammelkastilien og León. Jordbunden bestaar her
overvejende af vandret lejrede Miocenlag, som
fl. St. indeholder Gips. Slettens Hovedflod er
Duero, som med sine Bifloder flyder langsomt i
lidet nedskaarne Dale. Først ved den
portugisiske Grænse, hvor den nærmer sig den
vestlige Brudrand, styrter den i vildt Løb gennem
snævre Kløfter ned mod Lavlandet. S. f.
Skillebjergene er Landskabet betydelig mindre
ensformigt, idet fl. Bjergrygge hæver sig over
Sletterne. Mest fladt er Landskabet La Mancha
(7—800 m o. H.) med Jordbund af vandrette
Miocenlag, som mange Steder indeholder Gips.
Indholdet af Gips er Aarsag til, at man i La
Mancha endnu kan se betydelige udyrkede
Strækninger. I den vestlige Del af Nykastilien
og Estramadura bestaar derimod Jordbunden
af foldede palæozoiske Sedimenter, hvis
haardere Lag danner Rygge fra NV. mod SØ., og
tværs over Landet fra V. mod Ø. gaar en Rk.
Horste, som danner Vandskellet mellem Tajo og
Guadiana. Den østligste af dem er Montes de
Toledo (1448 m), derefter følger Sierra de
Guadelupe (1736 m) og Sierra de San Pedro.
Den andalusiske Slette skærer sig som en
Trekant ind mellem Mesetaen og den bætiske
Cordillere. Den var i Pliocentiden endnu dækket
af Havet, hvis Aflejringer danner en frugtbar
Jordbund. Den gennemstrømmes af
Guadalquivir. S. f. Sletten hæver sig de Bjerggrupper,
som sammenfattes under Navnet den bætiske
Cordillere. Denne danner en Fortsættelse af
Rifbjergene i Marokko og strækker sig fra
Gibraltar Strædet til Cabo de la Náo og videre
ud over de baleariske Øer. Kun mod V. er den
ved Lavland skilt fra Mesetaen, mod Ø. støder
de umiddelbart op til hinanden. I de ældre
palæozoiske Perioder var denne Egn fl. Gange
overskyllet af Havet, medens den synes at have
været Land i Devon- og Kulperioden. I
Triasperioden bredte Havet sig atter, men i de flg.
Perioder var den nuv. Middelhavskyst og
Egnene S. derfor Dele af en større Landmasse,
medens et Sund gik over Andalusien ind i
Middelhavet. I Beg. af Oligocentiden hævede
Landet sig og Sundet lukkedes en kort Tid, ved
hvilken Indgangen til Middelhavet synes at
have været gennem Aragonien. Senere
gendannedes Sundet, som varede indtil ned i
Miocentiden, da det for stedse lukkedes ved
Foldningen af den bætiske Cordillere og afløstes
af et Sund N. f. Pyrenæerne. Kendskabet til
den bætiske Cordilleres Bygning er i de senere
Aar skredet betydelig frem, men er dog endnu
ret fragmentarisk. Saa vidt man kan se, falder
den naturlig i tre Zoner: Alpujarraszonen, den
bætiske og den subbætiske Zone.
Alpujarraszonen danner det lavere Bakkeland inden for
Middelhavskysten. Den bestaar af stærkt
foldede og metamorfoserede Lag af Dolomit,
Kalksten, Kloritskifer og Glimmerskifer, i
hvilke man har fundet Dyrerester fra den
kambriske, den siluriske Periode og Triasperioden.
N. f. denne Zone ligger den bætiske Zone,
hvortil Sierra Nevada, Spaniens højeste Bjergparti,
hører. Sierra Nevada er opbygget af
Glimmerskifer, der danner en eneste stor Hvælving,
saaledes at Lagene oppe paa Ryggen ligger
næsten vandret. Nede paa Siderne har det
rindende Vand frembragt dybe Kløfter, af hvilke
fl. har skaaret sig ind over Midten af Ryggen
og udmodelleret denne i Lavninger og Toppe.
Det højeste Punkt er Mulhacén (3481 m), og
lidt længere mod V. ligger Velata (3470 m).
I Kløfterne paa Toppenes Nordsider kan
enkelte Snepletter blive liggende Sommeren over,
men en stor Del af Aaret frembyder den
sneklædte Bjergmasse et pragtfuldt Syn fra de
selv ved Midtvinter snefri Sletter ved dens Fod.
Umiddelbart N. f. Sierra Nevada skyder en
saadan Slette sig ind og adskiller den bætiske
og den subbætiske Zones Bjerge. Det er den for
sin Skønhed og Frugtbarhed berømte Vega ved
Granada, gennemstrømmet af Floden Genil, en
Biflod til Guadalquivir. Denne Slette er dannet
af øvre miocene, vandret lejrede Lag. Efter
Bjergkædens Foldning har altsaa i den senere
Del af Miocentiden strakt sig en Havbugt ned
fra den andalusiske Slette, som dengang ogsaa
laa under Havfladen. Ved et vidtforgrenet
Kanalsystem føres Vandet fra Genil ud over
Sletten til Vanding af Haverne, hvor der dyrkes
Grønsager, Sukkerroer og Frugt. Den
subbætiske Zone er opbygget af mesozoiske og
tertiære Sedimenter, stærkt foldede med
Overskydninger mod N. De danner en Bue fra
Gibraltar-Strædet til Cabo de la Náo, men
fortsættes videre paa de baleariske Øer. Kun faa
Steder overskrides 1500 m. Det højeste Punkt
er La Sagra (2309 m) i det nordlige Hjørne af
Prov. Granada. Nøgne Kalkbjerge veksler i
denne Zone med krat- og skovbevoksede
Skraaninger og frugtbare Dale. Mod Ø. danner
Dalsletten ved Murcia en Pendant til Granadas
Vega. Her er det Floden Segura og dens Bifloder,
som anvendes til Overrisling af de vidtstrakte
Haver, hvor der dyrkes Grønsager og en Del
Frugt. I samme Egne findes Lejer af sølvholdig
Blyglans. Efter at Foldningsprocesserne var
ophørt i Midten af Oligocentiden, skete der endnu
Forskydninger med Brudlinier. De største
Niveauforandringer synes at være sket i
Pliocentiden, idet den sydlige Del af Alpujarraszonen
sænkede sig, og Middelhavets vestlige Arm
bredte sig ud over det Sted, hvor den havde
ligget. Ved samme Tid synes ogsaa
Gibraltar-Strædet at være dannet.
Valencia-Sletten er en hævet Havbugt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
