Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Landbrug) - Spanien (Andre Næringsveje) - Spanien (Undervisningsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Husdyravlen er det egl. kun m. H. t.
Faareavlen, at S. har indtaget en nogenlunde høj
Stilling. Det var de smaa, finuldede
Merinofaar, som særlig i de ældre Tider, da Uldens
Finhed spillede en afgørende Rolle for Klædets
Kvalitet, gav den sp. Faareavl Ry i de fleste
europæiske Lande, hvortil der indførtes
Avlsdyr fra S. Den spanske Hest (andalusiske
Hingste) var særlig i Biddertiden søgt overalt
i Europas civiliserede Lande; nu spiller den
ingen Rolle uden for Landets Grænser, og
indenfor har den væsentlig Bet. til Krydsning med
Æsler. Efter Kreaturtællingen af 1923 fandtes
der i S. 626000 Heste, 2132000 Mulæsler og
Æsler, 3435000 Hornkvæg, 18550000 Faar, 3804000
Geder samt 4728000 Svin. Det ses, at baade
Gedeavlen (Smør og Ost) og Svineavlen spiller
en stor Rolle i S., og særlig har Svineavlen
været under stærk Udvikling i de senere Tider,
særlig gælder dette for de paa Egeskov rige
Egne i Estremadura. Af Fjerkræ spiller Hønen
den største Rolle i S. Overalt paa Landet og
ikke mindst i Katalonien, den bedst befolkede
Provins, forbruges der store Mængder
Fjerkræ, der udgør en af Befolkningen meget
yndet Spise. En Del af dette Fjerkræ indføres fra
Nabolandene; men største Parten produceres
dog i selve Landet. Af Hønseracer er det
foruden Middelhavsracerne: Minorkaer og
Andalusier, særlig de to Landracer Castillians (sorte
og hvide Varieteter) og Catalanc du Pral (gule
og hvide Varieteter), som benyttes.
Niels Siggaard.
Andre Næringsveje.
Bjergværksdrift. S. er et paa Malme
og nyttige Mineraler særdeles rigt Land. Dets
Bjergværksdrift mener Arkæologerne at kunne
forfølge helt tilbage til Landets ældste
Befolkning Baskerne. Allerede i 11. Aarh. f. Kr. skal
Fønikerne være komne til S., »Sølvlandet«, for
at vinde dets metalliske Skatte. Størst var
Bjergværksrørelsen under Romernes
Herredømme; hensygnende holdt den sig i Live ned til
8. Aarh. e. Kr., for under det langvarige
Maurervælde at ligge ganske brak. Efter at
Maurerne var forjagede, begyndte
Bjergværksdriften igen, men p. Gr. a. de letvundne
Malmrigdomme, Amerikas Opdagelse ledede til, fik den
ikke nogen videre Bet. før fra Midten af 19.
Aarh., fra hvilken Tid S.’s Bjergværksdrift har
sin anden Blomstringsperiode, hvorunder den
indtager en dominerende Stilling paa Jern-,
Kobber- og Blymarkedet. 1923 var der i alt
beskæftiget 140406 Arbejdere, og
Produktionsværdien fra de i Drift værende 2461
Bjergværker var 389370340 Pesetas.
En Femtedel af Verdens Produktion af Bly
leverer de sp. Blyforekomster, der optræder i
Gange hovedsagelig af Blyglans, ofte sølvholdig,
og stikker op i forsk. Bjergarter. De største
Blydistrikter er i Provinsen Murcia (Mazarron,
Cartagna og Postman), Almeria og Jaen
(Linares). 1923 blev fremstillet 182135 t Bly, hvoraf
34615 t sølvholdig.
Kobbermalmene vindes næsten udelukkende
fra de sydspanske Forekomster i Prov. Huelva,
hvor allerede Fønikere og Romere har
udfoldet en storartet Virksomhed. Man regner, at
disse har brudt ud c. 20 Mill. t Kis, hvilket
svarer til c. 800000 t Kobber. Malmen er her en
kobberholdig Svovlkis, som forekommer i Linser
og Klumper, der har en samlet Overflade af
500000 km2. De er dækkede af en saakaldet
»Jernhat«, hvorunder den rigeste Kis kommer,
medens de paa Dybet bliver kobberfattige. De
mest berømte Bjergværker her, som alle drives
af Udlændinge, er Rio Tinto, Tharsis, Aguas
Tenidas og La Zarza. Driften optoges i
1850’erne. 1860 udvandtes 160000, 1870 395000, 1880
1476000, 1890 2377000, 1900 2714714 og 1910
3525000 t Kobbermalm, hvis Kobberindhold er
c. 50000 t. 1923 produceredes 2908407 t Malm
(se Kobbermalme). Malmen forædles
delvis i S., idet man fremstiller Sortkobber og
Kobbersten, som bliver eksporterede tillige med
den største Del af Kobbermalmen.
I en Længde af 25 km og en Bredde af 5 à
10 km strækker Jernmalmfeltet ved Bilbao sig,
som nu i Aartier har leveret store Kvanta
Jernmalm til Englands og Tysklands Jern- og
Staalværker. Lagene, som tilhører Kridtperioden, er
op til 80 m mægtige. Malmene er Hæmatitter og
til Dels Jernspat med 50—52 % Jern og næsten
fri for skadelige Bestanddele. Den er en ideal
Bessemermalm. Produktionen, som i Aarene
før Krigen var over 5 Mill. t, var 1860 69317,
1870 250357, 1880 2683627, 1890 4272918, 1903
4858513. Af de 9 Mill. t Jernmalm, som før
Krigen blev brudte i S., stammer Resten fra
Provinserne Murcia, Almeria, Santander og
Malaga. I de to første er der betydelige Malmlejer
ved Portman og i de østlige Udløbere af Sierra
Nevadas Bjergkæde.
Skønt S. er en stor Producent af Jernmalm,
saa spiller dets Staal- og Jernindustri kun en
underordnet Rolle. De vigtigste Jernværker
ligger ved Bilbao. Her produceredes før Krigen c.
300000 t Rujern pr Aar, c. 3/4 af S.’s
Rujernsproduktion.
Af Kul findes der især 3 større Bassiner —
nemlig i Provinserne Oviedo, Cordoba og
Palencia — som har Bet. for Produktionen (1923
næsten 6 Mill. t).
Af Bet. er ogsaa Zinkmalmen i Santander og
Kvægsølvgruberne ved Almaden, Verdens
største Kvægsølvforekomst. Af ikke metalliske
Mineraler kan mærkes Steatit, »sp. Kridt«,
hvoraf der udvindes c. 5000 t om Aaret. (Litt.:
Estadistica minera de España [»Den spanske
geol. Undersøgelses Skrifter«];
Beyschlag-Kruseh-Vogt, »Die Lagerstätten der
nutzbaren Mineralien und Gesteine«.
(A. G.). Gunnar Horn.
Undervisningsvæsen.
Dette styres siden 1900 af et Ministerio de
Instructión publica y Bellas Artes og efter en
Skolelov, opr. fra 1857, men revid. 1891 og paa
ny, indgribende, 1921. Undervisningsvæsenet er
delt i primera enseñanza (Elementarskole,
Folkeskole), segunda ensenanza (svarende til vor
Mellem- og højere Almenskole) og
Universiteterne samt Fagskolerne.
Førstnævnte meddeles baade i escuelas-asiles
og alm. escuelas primarias (elementales). 1901
var de samlede Udgifter til
Elementarundervisningen paa det aarlige Statsbudget 25826880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
