Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparekassebog - Sparekasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mærker m. v. — Et i Praksis ofte forekommende
Spørgsmaal er, hvilken Retsvirkning det har,
at en Person A indskyder Penge i en
Sparekasse paa en anden Person B’s Navn. Det er
dels Forholdet mellem A — ell. hans Kreditorer
og Arvinger — og B indbyrdes og dels disses
Forhold over for Sparekassen, der kan give
Anledning til Tvivl. Den Omstændighed, at A
indskyder Penge paa B’s Navn, vil naturligvis
hyppigst være Udtryk for, at A har til Hensigt,
at B skal være Ejer af det paa Bogen
indestaaende Beløb. Men foruden at en saadan
Indsættelse dog ogsaa kan have andre Motiver —
f. Eks. at bringe det indsatte Beløb i Ly for
Skattevæsenet! — er det dog i alt Fald
langtfra sikkert, at A har til Hensigt selv at
fraskrive sig Raadigheden over Beløbet. Og selv
om denne Hensigt har foreligget, er det jo
muligt, at A senere forandrer sin Hensigt. Er
han da bunden ved den stedfundne Transaktion,
ell. kan han vedblivende raade over Bogen?
Efter alm. Retsregler maa det antages, at
saa længe A ikke paa bindende Maade over
for B har tillagt denne Ret til det indsatte
Beløb, kan han vedblivende selv raade over det.
I Praksis vil dette i Alm. sige, at saa længe A
beholder Bogen i sin Værge, kan han over for
Sparekassen forlange det indestaaende Beløb
udbetalt, kræve det noterede Navn ombyttet
med et andet o. s. v. I og for sig kan der
naturligvis finde en Overdragelse Sted af det
indsatte Beløb, uden at Bogen samtidig
overdrages, og omvendt vil Bogen kunne
overgives til B, uden at det er Meningen, at
denne skal være Ejer af den. Men
Ihændehavelsen af Bogen skaber en Formodning for
Ihændehaverens Ret til Beløbet, og det maa da
være den anden Parts Sag at tilvejebringe det
fornødne Bevis derimod. — Saa længe A har
Raadighed over Bogen, vil ogsaa hans
Kreditorer kunne tilegne sig det indsatte Beløb, uden
at B kan protestere derimod. — Særlig Tvivl har
der været om B’s Retsstilling, naar A dør, og
S., lydende paa B’s Navn, findes i A’s Bo. Nogle
har da ment, at B nu ubetinget og endeligt
erhvervede Retten. Dette er dog næppe rigtigt.
B kan næppe antages at have nogen anden og
bedre Retsstilling end en Person, der ved et
formløst Testamente er indsat til Arving af det
indsatte Beløb. Heraf følger, at Beløbet
tilhører Boet, og at B kun kan faa Ret dertil,
saafremt det ikke medgaar til Dækning af
afdødes Gæld, og den af A trufne Disposition ikke
omstødes af Arvingerne efter de alm. Regler
om formløse Testamenter. Sparekassen kan
derfor ejheller med frigørende Virkning
udbetale noget af Beløbet til B, forinden denne
erholder Bogen udleveret af Boet. — Iflg. L. af
7. Apr. 1899 § 11 kunde Manden ikke uden
Hustruens Samtykke raade over
Sparekassebøger, der var indført i Fællesboet, lydende
paa Hustruens Navn. Da Sparekassebøger jo
imidlertid næsten aldrig »lyder paa« noget
Navn, maa Bestemmelsen vistnok forstaas som
omfattende ogsaa saadanne Bøger, der er
noteret paa Hustruens Navn. Ved L. om
Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts 1925 § 55 II
opretholdes denne Regel m. H. t. Erhvervelser,
der har fundet Sted inden Lovens Ikrafttræden
1. Jan. 1926. For Sparekassebøger, der er
indførte i Boet af Hustruen efter dette Tidspunkt,
gælder ingen særlig Regel; men hun raader
over dem paa samme Maade som over sin
øvrige Formue efter Lovens § 16. —
Bortkommer en S., vil Ejeren i Alm. være afskaaret fra
at hæve det paa Kontoen indestaaende Beløb,
medmindre Bogen »mortificeres« (se
Mortifikation), hvorved Ejeren opnaar
Legitimation som rette Fordringshaver over for
Sparekassen, og denne opnaar Sikkerhed for
Frigøreise ved Udbetaling til Ejeren, selv om
Bogen senere maatte dukke op paa en anden
Erhververs Haand. Fremgangsmaaden ved
Mortifikation af Sparekassebøger er dels iflg.
Lovhjemmel og dels iflg. Sparekassernes
Vedtægter enklere end ved Mortifikation af alm.
Gældsbreve, idet der ikke kræves
Mortifikationsdom, men offentlig Indkaldelse i »Statstidende«
(eventuelt andre Aviser) med et vist Varsel er
tilstrækkelig, saaledes at Bogen er mortificeret,
saafremt ingen inden Fristens Udløb melder
sig med Paastand om Rettigheder over det
indestaaende Beløb. — De i en Sparekasse
indestaaende Midler vil hyppigt iflg. Kassens kgl.
konfirmerede Statutter være fritagne for Arrest
og Beslag; men i øvrigt haves der ingen
Hjemmel til at fritage saadanne Midler for
Kreditorforfølgning.
A. D. B.
Sparekasser, Institutioner til Modtagelse og
Forrentning af opsparede Beløb. Den samme
Opgave er senere ogsaa taget op af Bankerne.
Men medens disse driver en mangesidet
Virksomhed, særlig med Forretningslivets Tarv for
Øje, har S. det mere begrænsede, socialt
betonede Formaal at aabne Adgang for
Befolkningen til en sikker Anbringelse og Forrentning
af særlig mindre Sparemidler. S. dukkede op
i Slutn. af 18. Aarh., men de har Rødder, som
gaar langt tilbage i Tiden. Af gl. Inskriptioner
fremgaar det saaledes, at det delphiske
Apollontempel har tjent som Opbevaringssted for
Slavernes Sparepenge, der blev udbetalt dem ved
deres Frigivelse. Franskmanden Hugues
Délestre slog 1611 til Lyd for Oprettelsen af
Institutioner, i hvilke Lønarbejderne under
betryggende Forhold kunde faa deres Sparepenge
forrentet, og i England gjorde Robinson
Crusoe’s Forf., Daniel Defoe, sig paa et senere
Tidspunkt til Talsmand for det samme. Til praktisk
Udførelse kom Tanken dog først i anden
Halvdel af 18. Aarh., da man rundt omkr. i Landene
i Pagt med Tidens humane Aand begyndte at
se sig om efter Midler til Højnelse af de
fattigste Befolkningslags Stilling. Beg. gjordes 1765
med Oprettelsen af en Sparekasse i
Braunschweig, som 13 Aar senere efterfulgtes af en
lgn. i Hamburg. Frankrig fik sin første S. 1790,
England 1798, Danmark 1810 (paa Grevskabet
Holsteinborg), Sverige 1813 og Norge 1822. S.
blev hurtigt populære, og efterhaanden som det
viste sig, hvilken Bet. de kunde faa saavel for
den enkelte som for Samfundet, oprettedes der
fl. og fl. af dem rundt omkr. i Landene,
saaledes at de nu i et overordentlig stort Antal er
spredt over hele den civiliserede Del af
Jordkloden. — S. kan enten være offentlige ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
