Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgen rummede navnlig de betydeligste
Helligdomme, først og fremmest Templet for
Athena Poliuchos (Stadbeskærmerinden) eller
Chalkioikos (»i Malmhuset«), hvori de
indvendige Vægge var beklædte med
Bronzeplader med Relieffremstillinger; Gitiadas hed den
lakoniske Kunstner, til hvem Bygningen
henførtes. I dette Tempel fandt Feltherren
Pausanias sin Død; der fandtes i Nærheden to
Statuer for ham. Kun sparsomme Rester af
Templets Bygning er fremdragne (1907), derimod
fandtes nogle Bronzeplader, samt
Bronzestatuetter (Votivgaver). I Omegnen af dette
Hovedtempel omtales endvidere fra Oldtiden en
Række andre Helligdomme: for Athene som
Haandværkets Beskytterinde (Ergane); ved det
var opstillet Votivgaver fra Lysander’s Sejre;
for Muserne, Afrodite Area og Zeus Kosmetas;
Statuer for Hypnos, Thanatos, Afrodite o. s. v.
I V. ligger Rester af en stor
Teaterbygning, hvis yderste Fløje støttes af Tufsten,
medens selve Bygningen synes at have været af
Marmor. Den er vel utvivlsomt fra den Tid,
da Strengheden i S. begyndte at vige, men
har snarest været Festplads for
Gymnopaidiefesten, hvis gamle Plads Stedet var, og
Hyakintiefesten. I Nærheden laa efter Pausanias
Leonidas’ Grav. Navnet henføres nu til en
Bygning i Syd, af Kvadersten, hvoraf 2—3
Skifter endnu staar, 14 X 7 m. Ved Torvet laa
bl. a. en 143 m bred anselig persisk Hal,
saaledes kaldet, fordi Figurer af pers.
Hærførere og andre var anvendte som bærende
Led i Bygningen, og fordi den var opført for
pers. Bytte. I Nærheden laa Raadhuset, hvor
Raadet, Gerusia, samlede sig, samt Eforernes
Embedslokaler. En særlig med Billedstøtter
smykket Del af Torvet (Koros) benyttedes af
den spartanske Ungdom ved Fester.
Fra Torvet førte en bred. og lang Gade,
Aphethaïs, mod Syd og fortsattes i den
amyklæiske Vej, der bl. a. førte til det gamle
Amyklai. Ved denne Gade laa Templer for
Asklepios og Poseidon. I Nærheden af
Torvet, men til en anden Side (N. ell. Ø.) laa
Bygningen Skias, bygget i Beg. af 7. Aarh. f.
Kr. af Theodoros fra Samos, opr. til musiske
Opførelser, senere anvendt til
Folkeforsamlinger. Ogsaa paa dette Strøg laa fl. Templer, det
vigtigste for en af de spartanske
Hovedguddomme, Apollon Karneios; andre var viede
Dionysos og Zeus. Her ligger Fundamenter af
en større Rundbygning, undersøgt af
Amerikanerne 1893, maaske et af Pausanias omtalt
Monument for Epimenides, med Statuer
af Zeus og Afrodite. I det hele skildres Torvet,
hvortil desuden førte fl. andre Gader, som en
anselig, delvis af Haller omgiven Plads. I
Romertiden fik den Templer for Cæsar og
Augustus. Vestligere (antageligt ved Arapissa)
laa Dromos, en aaben, rummelig Plads
(Stadion) for Ungdommens gymnastiske Øvelser,
bl. a. med 2 Gymnasier, sydligere en anden,
lignende Plads, Platanistas, omgiven af
en bred Vandgrav med 2 Broer. Her var de
unge mere for sig selv end i Dromos. Paa den
ene Side var en Hal med Heros-Mindesmærker.
Endvidere fandtes i S. den brogede Hal
(Leske poikile) og et Dobbelttempel for
Afrodite, i 2 Stokværk; forneden var der et
Træbillede af Gudinden, mod Sædvane bevæbnet,
foroven et andet Træbillede, hvor Gudinden bar
Lænker om Fødderne og i sin Haand et Spejl.
Den bekendte Gudinde Artemis Orthia (se
Orthia), hvor de spartanske Drenge aarlig
piskedes, laa i Limnai. Denne Helligdom er ved
Udgravningerne med Sikkerhed fundet,
beliggende ØSØ. f. Akropolis. Undersøgelsen
lededes her af R. M. Dawkins, og Artemis
Orthia’s Helligdom er helt fremdraget, for saa
vidt den ikke var bortskyllet af Eurotas-Floden,
der løber tæt ved Siden af. Den ældste
Helligdom paa Stedet er anlagt i en Terrainsænkning
ind ved Floden. Der er fundet Rester af gl.
Altere og af det ældste Tempel, vistnok fra 8.
Aarh. f. Kr. Senere, snart efter 600 f. Kr.,
byggedes et nyt Tempel, hvis Underbygning blev
fremdraget. I rom. Tid blev herom bygget en
Tilskuerplads i Teaterform, saaledes at
Tempelet og Alteret foran dette laa paa Scenens
Plads. Saaledes varede antagelig Drengenes
Væddekampe og den bekendte Piskning endnu
ved i denne Tid. Der er gjort en stor Mængde
Fund, mest Smaagehstande, der giver ny
Forestilling om dorisk Kunstfærdighed; Statuetter
af Bronze, Terrakotter, Genstande af Elfenben
og Bly; desuden Masker, tydende paa
Afholdelsen af et gl. Maskespil. De ældste er fra 9.
Aarh. f. Kr., intet fra mykenisk Tid.
Fremdeles er fundet hellenistiske Grave.
Medens saaledes det historiske S. er grundet
ved 9. Aarh., ved Jernalderens Beg., efter den
mykeniske Periode, er der i nogen Afstand
fundet Huslevninger og en Del Genstande fra
mykenisk Tid, mest omkr.
Menelaos-Helligdommen Menelaïon. Derimod fandtes intet fra
senere Tid. Her laa da en førdorisk
(mykenisk) By. De indtrængende Dorere ødelagde
denne gl. By paa Eurotas’ Østside og
grundlagde deres egen By lige ved, paa Flodens
vestre Bred.
Lige over for S., paa Eurotas’ venstre Bred,
laa Landsbyen Therapne, der ofte regnedes
med til S. Her dyrkedes særlig dels
Dioskurerne, dels Menelaos og Helena. Arkæologen Ross,
som ogsaa har foretaget en Undersøgelse af
Leonidas-Graven, har her 1833—34 fundet
Rester af et lille Tempel og i Grunden af dette
talrige Votivfigurer.
Af Fester, der fejredes i S., skal kun nævnes
som de vigtigste Hyakintie- og Karneerfesten,
begge for Apollon, og Gymnopaidiefesten for
Apollon og Dionysos. Fra Sagntiden er
Fortællingerne om Dioskurerne og delvis om
Toget mod Troja knyttede hertil.
Det er saaledes ikke meget, der paa Stedet
direkte minder om Oldtidens S. De fundne
Bygningsrester er alle lidet anselige; Kunstværkerne
lidet udviklede og i monotone i Emne og
Behandling. S.’s Indsats i den højere Kultur blev
aldrig stor. Det meste er nu samlet i et lille
Museum i Ny-Sparta. Men dog omtaler de
rejsende, som har besøgt Stedet, det Indtryk, de
medbragte derfra, som ejendommelig betagende.
»Dalen, der paa alle Sider kranses af Bjerge
med det mægtige snedækte Taygetos i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
