Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldstændig absorberet. Nogle af Resultaterne af
Undersøgelserne af det absolut sorte Legemes
Straaling er afbildet paa Fig. 8, hvor Abscissen
er Bølgebredden i μ og Ordinaten proportional
med EλT. Hver Kurve giver Spektrets Indhold
af de forsk. Bølgebredder for den paa Kurven
skrevne Temp. af det straalende Legeme. Det
synlige Spektrum mellem c. 0,4 og 0,8 μ ligger
mellem de to punkterede Linier. Ved Figurens
Temperaturer er Udstraalingen
endnu ikke saa stærk i det
synlige Spektrum, at den har
kunnet maales; først ved betydelig
højere Temperatur indeholder det synlige
Spektrum en kendelig Brøkdel af hele
Energien, for ved Solens Temperatur at
indeholde henved Halvdelen. Den samlede
Udstraaling, der maaltes ved Kurvernes Areal, er
proportional med T4, hvor T er den absolutte
Temp. (Temp. i Celsiusgrader + 273) af det
udstraalende Hulrums Vægge. Den
Bølgebredde, som der udstraales mest af, ved hvilken
altsaa Kurvens Top ligger, er omvendt
proportional med T, rykker altsaa for stigende Temp.
hen mod kortere Bølgebredder for ved Solens
Temp. at være naaet et godt Stykke ind i det
synlige Spektrum, nemlig hen i det gulgrønne.
Endelig er Højden af Toppen proportional med
T5. Alle disse Sætninger kan tjene til at
bestemme et straalende Legemes Temp., dersom
det kan forudsættes at straale som et absolut
sort Legeme, og giver i hvert Fald en lavere
Grænse for dets Temp. Arbejdet paa teoretisk
at udlede Formen af disse Kurver i deres
Afhængighed af λ og T har ført til
Kvanteteorien.
Fig. 9 viser tilsvarende Resultater for
Straalingen for blankt Platin i samme Maalestok.
Ordinaterne er meget mindre,
overensstemmende med Platinets ret ringe Absorptionsevne ell.
ret store Refleksionsevne. Saadanne
Undersøgelser har stor Bet. for Valget af Lysgivere i
Belysningsteknikken. Den som Lys virksomme
Del af den udstraalede Energi er jo kun den
mellem de punkterede Linier liggende, og da
denne vokser overmaade stærkt med Temp., er
det indlysende, at en Lysgivers Økonomi i
højeste Grad er afhængig af dens Temp. Den
ideelle Lysgiver vilde være en, som i det synlige
Spektrum havde samme Emissionsevne som det
absolut sorte Legeme (mere kan jo ikke
opnaas) og i det ultrarøde meget lille Emission,
saa at der ikke spildtes
Energi paa usynlige Bølger.
En saadan haves i de
lysende Insekter. Og f. Eks. i
Auernettet har man en
Lysgiver med ret stor selektiv
Emission i det synlige
Spektrum, hvad der betinger
dets gode Lysøkonomi. I
den ultraviolette Del er
Udstraalingen forsvindende for
de fleste alm. Lyskilder; der
kræves meget høj Temp.,
før den bliver betydelig.
Sollysets ultraviolette Del er
yderligere stærkt beskaaret
ved Absorption i Luften og
naar næppe ud over 3000 Å
ved Jordens Overflade. Selv
for en Kulbuelampe
indeholder den ultraviolette Del
af Spektret af Lyset fra de
glødende Kul kun en
forsvindende Del af hele
Spektrets Energi. Naar
Finsenbehandlingen dog kan bruge
Buelampen, ligger det i at
der tillige fra selve Buen
udsendes en betydelig
Mængde ultraviolet Lys som et Liniespektrum ell.
rettere Baandspektrum, for hvilket Kirchhoff’s
Lov ikke gælder.
2) Liniespektre, a).
Bølgebreddemaaling. For al nøjere Undersøgelse af
Liniespektre er nøjagtige Bølgebreddemaalinger
af største Bet. Af det foran omtalte fremgaar,
at denne nu altid baseres paa en Rk.
Normallinier med kendte Bølgebredder. Det første
nøjere Forsøg paa at skaffe saadanne Normaler
skyldes Rowland, der, efter at han 1882 havde
lavet sine udmærkede Konkavgittere, udgav sit
store Atlas over Solspektret 1888. Som
Grundlag benyttede han ret vilkaarligt Middeltallet af
tidligere Maalinger af den ene af de to gule
Natriumlinier, D1 = 5896,156 Å, et Tal, som
maatte ventes at være behæftet med en ikke
ringe Fejl p. Gr. a. de store Vanskeligheder
ved en absolut Bestemmelse af
Gitterkonstanten, Afstanden mellem to Gitterridser. Baseret
derpaa bestemte han Bølgebredden for et stort
Antal af de Fraunhofer’ske Linier i Solspektret
ved Koincidensmetoden og mente at have
opnaaet en Nøjagtighed af 0,01 Å i disse Tal; det
var da af mindre Bet., at Enheden p. Gr. a.
Fejlen i Udgangslinien næppe var nøjagtig en
 |
| Fig. 8. Energifordeling i Spektret fra det absolut sorte Legeme. |
 |
| Fig. 9. Energifordeling i Spektret fra glødende Platin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
