Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 1097 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indholdet af Ritz’ Kombinationsprincip forklaret.
Det karakteristiske for alle Lovmæssigheder ang.
Spektralliniers Bølgetal er netop, at de altid
kan skrives som Differensen mellem to
»Spektralled« (Termer) T, og at det samlede
Spektrum fremkommer ved Kombination mellem to
hvilke som helst af Stoffets Spektralled (med
visse Indskrænkninger). Disse Spektralled, der
altsaa er et Maal for Atomets Energiindhold i
dets forsk. stationære Tilstande, nemlig for hvor
meget Energien i hver af disse Tilstande er
mindre end en vis Nulværdi (det ioniserede
Atoms Energi), er det egl. karakteristiske for
det paagældende Spektrum. Kendes de, kan alle
Liniers Bølgebredde let beregnes.

For Brintspektret, der udsendes fra et Atom,
bestaaende alene af en positiv, engyldig ladet
Kerne og en Elektron, tillader Teorien en
fuldstændig kvantitativ Beregning i nøjeste
Overensstemmelse med Erfaringen, som nærmere
omtalt under Kv., hvorfor Teorien her fejrede
sine første gennemgribende Triumfer. Den
teoretiske Værdi af Brintens Spektralled er
T_m = K/m², hvor K er den saakaldte
Rydbergkonstant og m er et helt Tal; K kan beregnes
af lutter Naturkonstanter, og inden for den
Nøjagtighed, hvormed disse er kendt, stemmer
den teoretiske Værdi for K nøje med den fra
de eksperimentelt bestemte Bølgebredder for
Brintlinierne beregnede, men da Maalingerne
giver noget større Nøjagtighed, anføres her de
deraf beregnede Værdier for de første af
Brintens Spektralled.

m	T
1	109677,7
2	27419,5
3	12186,5
4	6854,9
5	4387,1
6	3046,6
7	2238,3
8	1713,7
9	1354,1
10	1096,8

Hele Brintspektret fremkommer nu ved
Kombination af disse Led. Nr 1 ÷ Nr 2, 3, 4 . .
giver Bølgetallene for Linierne i Serien i det
yderste ultraviolette. Nr 2 ÷ Nr 3, 4, 5 . . giver
den synlige Serie, »Balmer Serien«. Saaledes
er H_α’s Bølgetal 27419,5 ÷ 12186,5 o. s. v.
Nr 3 ÷ Nr 4, 5 . . giver den første Serie i
ultrarøde og Nr 4 ÷ Nr 5, 6 . . den meget
langbølgede ultrarøde Serie o. s. v.

For de andre Stoffers Spektre kan den
teoretiske Beregning af Leddene ikke gennemføres,
men bortset herfra giver Teorien paa alle
Punkter Synspunkter af den største Vigtighed
for Forstaaelsen af Spektrene. For de Stoffer,
hvor det er lykkedes at ordne Linierne i
Serier, kan Værdien af Leddene derimod findes
empirisk. De højere Led i hver Serie nærmer
sig i Værdi stærkt til de tilsvarende Balmerled
K/m², hvorfor man maa danne sig det Billede
af et emitterende Atom, at i hvert Fald dets
højere stationære Tilstande er karakteriseret
ved, at en enkelt Elektron, Serieelektronen,
bevæger sig i ret store Baner uden om
Atomresten (Kernen + Resten af Elektronerne), der
paa store Afstande vil virke som en næsten
punktformig og engyldig ladet Kerne, ell. som
en Brintkerne; Spektrets Linier fremkommer
da ved Serieelektronens Overgang fra en
stationær Bane til en anden. Om end nyere
Arbejder gør det sandsynligt, at dette Billede er
for stærkt specialiseret, vil vi her fastholde
det, da det giver en anskuelig Fremstilling af
de fleste Forhold vedrørende Seriespektrene.

Som Eks. vil vi betragte Lithium-Spektret
(Fig. 11). Empirisk havde man fundet, at de
fleste af dets Linier i det synlige og
ultraviolette kunde sammenfattes til de tre forneden
viste Serier, der efter karakteristiske
Ejendommeligheder hos Linierne har faaet de
vedføjede Navne, Hovedserien, den skarpe og den
diffuse Serie, de to sidste med fælles Grænse.
De empirisk beregnede Led er opført i
hosstaaende Tabel, hvor hvert Led er betegnet
paa den ogsaa empirisk indførte Maade ved et
Nr i Forbindelse med et af Bogstaverne s, p
og d; hertil kommer en fjerde Serie af Led, de
saakaldte f- ell. Bergmann-Led. Selve
Beregningen af Leddene paa Grundlag af de maalte
Bølgebredder for Spektrets Linier forudsætter,
at man efter at have fundet ud af, hvorledes
Linierne hører sammen i Serier, i det mindste
kan extrapolere til Grænsen for en af Serierne,
idet alle andre Led da kan findes ud fra
Kombinationsprincippet. En saadan
Extrapolation forudsætter igen, at man kender det rigtige
matematiske Udtryk for i hvert Fald de højere
Led i en Serie. Dette er ganske vist ikke
Tilfældet; hele det tidligere Arbejde paa at finde
det nøjagtige matematiske Udtryk for
Serieformlerne førte jo ikke til afgørende Resultater,
men vel til særdeles brugbare
Interpolationsformler, og ved disses Hjælp kan man for alle
Serier, hvor tilstrækkelig mange Linier kendes,
finde en Grænse med tilstrækkelig Nøjagtighed
og dermed alle Leddene. Om der er en lille
Fejl i Grænsen, gør da mindre til Sagen, da
alle Leddene kommer til at have de rigtige
Differenser, som det ved Beregningen af
Liniernes Bølgetal alene kommer an paa, men
Energiværdierne kan da have en lille konstant Fejl.
For Alkalimetallerne kender man imidlertid
saa mange Linier i Hovedserierne, at
Beregningerne maa have givet praktisk talt de
rigtige Værdier.

I p-Serien kendes over 40 Led. Linierne i
Spektrets Hovedserie fremkommer ved
Overgange fra p-Tilstande til første s-Tilstand,
deres Bølgetal kan altsaa skrives som 1s—mp
(p betyder Principalserien), hvor m betyder et
af Numrene 2, 3, 4 . .; Linierne i den diffuse
Serie fremkommer paa samme Maade ved
Overgange fra en d-Tilstand til den første
p-Tilstand, kan altsaa skrives 2p—md (d =

Lithiums Spektralled.
m	1	2	3	4	5	6	7
ms	43486,3	16280,5	8475,2	5187,8	3500,4	2535,6	—
mp	—	28582,5	12560,4	7018,2	4473,6	3099,2	2273,3
md	—	—	12203,1	6863,5	4389,6	3047,0	2237,4
mf	—	—	—	6858,1	4381,8	—	—

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>