Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Viser en fin mørk Linie, saa at den synes at være
en Dobbeltlinie. Dette Fænomen viser f. Eks.
Alkalimetallernes Hovedserielinier meget
udpræget; en Buelampe med Lithiumsalt paa det
ene Kul viser Fænomenet smukt for den røde
Linie 6708 Å, der med rigeligt Salt er ret bred,
men i Midten har den fine mørke Linie. Denne
fremkommer ved Absorption i det yderste Lag
af Buen. Den brede og stærke Lithiumlinie
udsendes fra Buens Indre, hvor Dampen er tæt.
I det yderste Lag af Buen findes mindre tæt
Lithiumdamp, der lyser svagere og udsender
en skarp Linie netop paa samme Plads som
Midten af den brede Linie fra det indre. Men
samtidig absorberer dette ydre Lag netop den
samme Bølgebredde, som det selv udsender,
saa at der i Midten af Linien intet findes af
Lyset fra det indre, men kun det svage Lys fra
det ydre af Buen. Ogsaa Selvabsorptionen kan
tjene til at udskille Linier af bestemte Serier i
et Spektrum, idet den ogsaa vil være stærkest
for de Linier, der udsendes ved Overgange, som
ender i Normaltilstanden.
Praktiske Anvendelser af S. Disse
er ikke bleven saa omfattende, som man en Tid
ventede. I den kvalitative kem. Analyse
anvendes S. ikke meget, væsentlig vel fordi den er
for følsom. Saaledes kræves der til at paavise
Natrium ved Hjælp af den gule Dobbeltlinie
kun Tilstedeværelse af saa smaa Mængder
Natrium i Flammen, at Luftens Indhold af Støv
altid leverer mere end rigeligt dertil.
Kirchhoff angiver, at 1/10 af en Milliontedel mg er
nok. I Spektret af Gnister skal endnu mindre
Stofmængder kunne paavises. Alligevel har S.
betydet meget ved Opdagelsen af ny
Grundstoffer. Kirchhoff og Bunsen opdagede allerede
1860 to ny Alkalimetaller, Rubidium og Cæsium.
Endvidere er ved S. opdaget Grundstofferne
Thallium, Indium og Gallium. En karakteristisk
Linie i Solspektret, som ikke kendtes fra
jordiske Spektre, tilskrev man et særligt Solstof
Helium, der senere fandtes her paa Jorden som
en Bestanddel af Atmosfæren. Ved S.’s Hjælp
fandtes da ogsaa de andre i Atmosfæren
indeholdte sjældne Luftarter, Neon, Krypton og
Xenon. For Udredningen af de kem.
overordentlig nær beslægtede sjældne Jordarter har
S. tidligere været det eneste Hjælpemiddel.
Men i de senere Aar er S. som kem.
Hjælpemiddel fortrængt af Røntgenspektroskopien (se
Røntgenstraaler), der frembyder mange
Fordele. Spektrene er simplere, de faa
tilbageværende ukendte Grundstoffers Røntgenspektre
lader sig nøje forudberegne, og hvad der især
har Bet., Metoden tillader kvantitativ Analyse,
hvad den optiske S. netop p. Gr. a. sin store
Følsomhed vanskeligt tillader.
P. Gr. a. den store Følsomhed vil paa den
anden Side S. altid have en vis Værdi til at
konstatere et Stofs Renhed, idet man under eet
faar alle Urenheder bestemt. For ikke at skulle
undersøge alle Linier i et meget sammensat
Spektrum er det af Vigtighed, at man kender
de Linier, som er mest karakteristiske for
hvert Stof, i den Forstand at de udsendes af
de mindste Stofmængder. Over disse
bestandigste »ultime« Linier har især Gramont gjort
Undersøgelser. Af Værdi for Analyse af
Urenheder er tillige Tabeller, hvor alle Stoffers
stærkeste Linier er sammenstillet i Orden efter
Bølgebredde, saa at man straks kan se, hvilke
Stoffer en given Linie kan tilhøre; en saadan
»Kodex« findes f. Eks. i Kayser’s »Handbuch
der Spectroscopie«, men en helt moderne Kodex
savnes stærkt.
Nogle praktiske Anvendelser af Undersøgelse
af Absorptionsspektre er omtalt foran.
Om den Ændring i Liniernes Bølgebredde,
der fremkommer, naar Iagttageren ell.
Lyskilden bevæger sig imod ell. fra hinanden, se
Doppler Effekt. Denne har især
Interesse for Astronomien, men har ogsaa f. Eks.
været benyttet til at undersøge Bevægelsen af
de Partikler, der udgør de positive Straaler
(Kanalstraaler).
S.’s Historie begynder med Newton’s
Opdagelse (1671) af Lysets Dispersion.
Hans optiske Hjælpemidler var næppe saa gode,
at han kunde have set mørke Linier i
Solspektret, selv om han havde lagt mere Vægt paa at
faa det fremstillet rent. Først 1802 meddelte
Wollaston, at han havde set nogle faa
mørke Linier, idet han gennem et Prisme saa
paa en Spalte, gennem hvilken Sollys blev
lukket ind i et mørkt Værelse. Langt videre naaede
Fraunhofer, der 1814 med Kikkert, Prisme
og en 8 m fjern Spalte talte fl. Hundrede mørke
Linier i Solspektret; han indførte dem i en
Tegning og gav de stærkeste Linier de Navne,
der bruges endnu. Senere beskrev han fl.
Fiksstjernespektre og gjorde Iagttagelser over
Spektre fra Flammer og elektriske Gnister.
Talbot arbejdede meget med Flammespektre og
paaviste 1834, at man ved optisk Analyse kan
skelne smaa Mængder af Strontium og Lithium
fra hinanden. Wheatstone saa s. A., at
elektriske Gnister fra forsk. Metaller gav forsk.
Spektre. Brewster gjorde mange Forsøg
over Lysets Absorption og fandt 1833
Salpeterundersyrens Absorptionsspektrum, hvori han
talte over 2000 fine Linier. Den ældre
Herschel paaviste i det prismatiske Spektrum
Varme uden for rødt, og Sønnen gav sig meget
af med Studiet af Spektre, baade i Emission og
Absorption. Men baade han o. a. blev
vildledte af den allestedsnærværende Natriumlinie,
der fik dem til at tro, at en Spektrallinie kunde
være fælles for fl. Stoffer. Først ved Kirchhoff
og Bunsen’s store Arbejde (»Chemische Analyse
durch Spectralbeobachtungen«; Poggendorff’s
»Annalen«, 110. Bd 1860) blev det slaaet fast,
at hvert Stof har sit bestemte Spektrum. Da
samtidig Kirchhoff bragte Klarhed over
Forholdet mellem de mørke Linier i Solspektret og
de jordiske Stoffers lyse Linier, begyndte en ny
Tid for S. Som Mærkepunkter i den derefter
flg. Udvikling kan nævnes Udgivelsen af
Ångström’s »Atlas over Solspektret« (1868),
Opdagelsen af Regelmæssigheden i Spektrenes
Bygning ved Balmer (1885), Rydberg
(1890), Kayser og Runge (1890), samt fl. a.
Fremkomsten af Rowland’s Gittere 1882
dannede Grundlaget for en lang Rk. nøjagtige
Spektralmaalinger, hvorpaa hans eget Solatlas
er det ypperste Eksempel; overordentlig mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
