Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spengler, Oswald - Spennymoor - Spenser, Edmund - Spenser, Hugh - Spenserstanze - Sperandio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem Ungdom og Manddom til Alderdom og
til sidst stivner og dør, fordi deres Livskraft
er opbrugt. Det er derfor efter S.’s Opfattelse
muligt at drage vidtgaaende Analogislutninger
fra den ene Kultur til den anden, og ved en
Sammenligning mellem vor — den
vesteuropæiske — Kultur og de andre, nu afsluttede
Kulturer kommer han til det Resultat, at vor
Kultur er gaaet ind i sit Alderdomsstadium og
i Løbet af forholdsvis faa Generationer vil naa
den fuldstændige Goldhed. Samtidig vil muligvis
en ny Kultur opstaa i Rusland.
S. fremstiller sine Teorier med en blændende
Dialektik og underbygger dem med en
imponerende Viden paa Historiens forskelligste
Omraader. Hans Opfattelse af Kultur som et
Urbegreb og de store Kulturer som de egentlig
produktive Kræfter i Historien betyder et
dristigt og betydningsfuldt Forsøg paa at skabe en
Historiefilosofi, og overalt under Bestræbelsen
for at forklare de enkelte historiske
Fænomener i Overensstemmelse med denne Filosofi
viser han en fremragende Evne til at
gennemtrænge de ydre Fakta og klarlægge deres
kulturpsykologiske, symptomatiske Betydning. Men
han tænker ofte for massivt og overdriver sine
Postulater, specielt lægger han alt for megen
Vægt paa Kulturernes Særpræg og
underkender Betydningen af den ene Kulturs Indflydelse
paa den anden. (Litt.: I »Der Streit um S.«
[1922] har Manfred Schroeter givet en
kritisk Redegørelse for alt det væsentligere
inden for Spenglerlitteraturen inden dette
Tidspunkt. Paa Dansk foreligger en Gennemgang
og Vurdering af S.’s Hovedtanker i Carl
Gad, »Er vor Kultur dødsdømt? [1923]).
C. G.
Spennymoor [’spenimåə ell. -muə], By i det
nordøstlige England, Durhamshire, 9,5 km S. f.
Durham, har Kulgruber. (1921) 18238 Indb.
M. H-n.
Spenser [’spensə], Edmund, eng. Digter,
f. i London c. 1552, d. smst. 16. Jan. 1599. Han
studerede indtil 1576 ved Pembroke College,
Cambridge, og levede derefter en Tid i
Nordengland. 1578 kom han tilbage til London, blev
bekendt med Philip Sidney og gennem ham med
Greven af Leicester. 1580 fulgte han som
Privatsekretær med den irske Statholder, Lord Grey,
til Dublin. Senere fik han Jordegods i Cork og
levede der paa Kilcolman Slot, først som
Regeringens Embedsmand, senere som Sekretær for
Raadet i Munster. Her skrev han 1596 til
Regeringen: A View of the Present State of Ireland
(først trykt 1633), der viser, at han ikke var
mild i sin Opfattelse af Irlænderne. Han var
heller ikke afholdt af dem, og da Opstanden
brød ud 1598, blev hans Gaard brændt, og han
undslap med Nød og næppe til London, hvor
han kort efter døde, som det synes, i stor
Fattigdom. Han blev begravet i Westminster
Abbedi, hvor der er et Mindesmærke over ham.
S. blev først kendt som Digter ved sin Række
Hyrdedigte: The Shepheardes Calender (1579),
et Digt for hver Maaned, i hvilke Hyrderne ikke
blot taler om deres Kærlighed, men ogsaa
drøfter Religion og Politik. Hans Hovedværk er
dog The Faerie Queene, et stort anlagt episk
Digt; det skulde indeholde tolv Bøger; men der
udkom kun seks, tre 1590, og tre ny 1596,
medens der findes Fragmenter af en syvende
Bog. Hans Mønstre er Ariost og Tasso. Hver
Bog beskriver en Ridders Eventyr ved
Fedronningens Hof, og bag den allegoriske Skildring
findes overalt Hentydninger til Samtiden. Naar
S. nævnes som Tidens største Digter ved Siden
af Shakespeare, er det væsentlig p. Gr. a. dette
Digt. Det er ogsaa fremragende ved de
pragtfulde Beskrivelser, det herlige Sprog, der dog
er overfyldt med Arkaismer, og den skønne
Følelse, der bærer det; men den gennemførte
Allegori gør det tungt for Nutidslæsere. Af S.’s
øvrige Digte kan nævnes: Complaints (1591),
Colin Clout’s come Home again (1595),
Sonettesamlingen Amoretti og det smukke
Epithalamium, hans skønneste Digt (1595), Astrophel,
et Sørgedigt over Vennen Sir Philip Sidney
(1596). S.’s Værker er ofte udgivne; den bedste
Udgave er ved Grosart (10 Bd, 1882—84), med
en indgaaende Biografi; desuden kan nævnes:
Globe-Udgaven ved Morley (1 Bd, 1873) og The
Aldine Edition (5 Bd) med en Biografi af
Collier. (Litt.: Warton, Observations on the
Fairy Queen [1782]; Craik, S. and his Poetry
[3 Bd, 1845, ny Udg. 1 Bd, 1871]; R. W.
Church, E. S. [1887]; H. Morley, S. and
his Times [1892]; Dean Church, S. [English
Men of Letters]).
(T. L.). I. O.
Spenser [’spensə] (Despenser, le
Despencer), Hugh, eng. Adelsmand, d. 1326,
indtog i den sidste Del af Edvard II’s
Regeringstid en indflydelsesrig Stilling ved Hoffet
sammen med sin Fader, Hugh S., Jarl af
Winchester, indtil Dronningen, Isabella af Frankrig,
fik foranstaltet et heldigt Oprør mod de to
Magthavere, hvorefter baade den
halvfemsindstyveaarige Fader og hans Søn paa grusom
Maade blev henrettet, medens Edvard II blev
fængslet i Kenilworth og erklæret for afsat (Jan.
1327).
(C. F.). H. J-n.
Spenserstanze [’spensə’stansə] kaldes den
af Spenser i Faerie Queene anvendte Strofe. Det
er en Strofe paa ni Linier, der fremkommer
ved, at Spenser til den sædvanlige otteliniede
Strofe med Rimstillingen a b a b b c b c føjer en
niende Linie, der i Rim slutter sig til den sidste
Linie, men i Modsætning til de andre Linier,
der er femfodede Jamber, er en Alexandriner,
Strofen faar saaledes Formen a b a b b c b c c,
hvor den sidste længere Linie bryder Rækken
og danner en smuk Afslutning.
(T. L.). I. O.
Sperandio, egl. Sperandio Savelli,
italiensk Billedhugger og Medaillør fra
Mantua, f. c. 1425, d. 1495. Han uddannedes
af Faderen og arbejdede sammen med ham
1445—47 og 1463—77 i Ferrara. Her ved
Este’ernes Hof naaede han Berømmelse som
Medaillør. Han udførte Relieffer i Bronze
af Ercole I, ogsaa i Sten (Louvre), samt
det smukke Marmorrelief af Eleonora af
Aragonien. 1477 kom S. til Bologna og skabte her
det store Gravmæle (med gode Enkeltheder)
over Pave Alexander V i S. Francesco (foroven
den døde Paves hvilende Skikkelse, hvorover
en Madonna-Statue med to tilbedende Engle).
En ejendommelig og levende Buste i Berlins
Kaiser-Friedrich-Museum (vistnok fremstillende
Prof. N. Sanuti, af hvem S. har støbt en
Medaille) tilskrives gerne S. Hans sidste Værk var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
