Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spidsmus - Spidsning - Spidsrod - Spidsrod, løbe Spidsrod - Spidsrotte, - Spidsrør - Spidssnegle - spidstakket eller -tandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis længere og tykkere Hale, der er
beklædt med temmelig lange og noget udstaaende
Haar. Hælspidsen er helt ell. næsten helt
haarklædt, medens den alm. S. har nøgen Hæl.
Ogsaa efter Tænderne kan de to Arter holdes ude
fra hinanden; en Unge af den alm. S. har lige
saa store Tænder som de Voksne, derfor
paafaldende store i Forhold til Dyrets Størrelse,
Dværgspidsmusen har mindre Tænder. — Den
findes paa lgn. Steder som den alm. S., men
er overalt mindre almindelig.
Vandspidsmusen (Crossopus fodiens
[Pall.]) er noget større end den alm. S.,
Kroplængden er c. 75 mm, Halens Længde godt
60 mm; den kendes let fra denne ved, at
Haarene langs Føddernes Rande er lange og rager
ud over Siderne som en Svømmebræmme;
ogsaa Haarene langs Midten af Halens
Underside er forlængede. Grænsen mellem den sorte
Overside og den lyse Underside er skarpere
end hos S. Vandspidsmusen findes i Nærheden
af ferske Vande, Søer, Bække, Grøfter o. l.,
hvortil dens underjordiske Gange gaar. Den
svømmer og dykker udmærket. Føden bestaar
af Vandinsekter, Orme, Snegle, Mus, døde Fisk,
Fiske-Yngel og -Rogn. Udbredelsen er
væsentlig som hos alm. S.
Til Slægten Sorex hører i Europa, foruden
den alm. S. og Dværgspidsmusen, ogsaa
Alpespidsmusen (S. alpinus, Schinz). Den er
noget større end vor alm. S., Undersidens
Farve er mørkere, saa der ingen skarp Grænse er
mellem Over- og Undersiden. Den findes i
Alperne, Riesengebirge, Østerrig, Karpatherne og
Harzen.
Af Gruppen Crocidurinæ, med hvide Tænder,
skal kun et Par Arter af Slægten Crocidura
nævnes: Husspidsmusen (C. aranea
[Schreb.]), der er alm. i Tyskland, og den
sjældnere Markspidsmus (C. leucodon, Herm.).
Da deres Nordgrænse ikke er sikkert kendt,
den angives omtrentlig at være Mellemtyskland,
er det ikke utænkeligt, at de kan vise sig hos
os, ell. at de i Fortiden har været her. —
Slægten Crocidura, med Underslægten Pachyura,
har bredt sig ud over Sydasien og Dele af
Afrika. Her findes Moskusspidsmusene,
f. Eks. Pachyura coerulea, Kerr., af
Englænderne i Indien ogsaa kaldet Moskusrotte.
Den har en Kroplængde af 15 cm og er altsaa
et Eksempel paa, at S. dog kan opnaa en anselig
Størrelse. Moskusspidsmusen er berygtet p. Gr. a.
dens gennemtrængende Moskusduft, der kan
gøre de Genstande, Dyret kommer i Berøring
med, ubrugelige. Dette er saa meget desto
ubehageligere, som Moskusspidsmusene holder til i
Huse. — I Afrika forekommer desuden Slægten
Surdisorex, der har uddannet sig som Graver
med meget stærke Kløer paa Forlemmerne.
Dens Hvirvler har ejendommelige Udvækster,
som bevirker, at den opadkrummede Rygrad
kan taale et meget stort lodret Tryk uden at
bøje sig og derved beskadige de ædlere
Organer. For de Indfødte er det en yndet Sport at
demonstrere dette ved paa eet Ben at staa paa
Dyret; naar Foden da trækkes tilbage, løber
Dyret ugenert videre. — I Nordamerika findes
foruden Slægten Sorex, som vi allerede har
nævnt, Slægten Soriculus (»Blarina«), hvis
Udbredelsesomraade gaar saa langt imod Syd som
det nordligste Sydamerika. Den er den eneste
sydamerikanske Insektæder. — Uddøde
Insektædere af S.’s Familie kendes fra Eocentiden.
M. D.
 |
| Vandspidsmus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
