Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spielhagen, Friedrich - Spiering, Theodore - Spiero, Georg Heinrich - Spies, Hermine - Spieser - Spiesz, Christian Heinrich - Spigelia - Spiger - Spika - Spikolie - Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortsættelsen »Durch Nacht zum Licht«, »Die
von Hohenstein«, »In Reih und Glied«,
»Hammer und Amboss«, »Allzeit voran«, der
efterfulgtes af »Was die Schwalbe sang« og
»Sturmflut«. Ofte med Anvendelse af levende Model
skildrede S. i de værdifuldeste af disse
Arbejder Tiden og Samfundsforholdene i Tyskland,
hvor Arbejderne begynder at gøre sig
gældende som politisk Magtfaktor under Lassalle’s
Ledelse. Disse Bøger har i vore Dage især
kulturhistorisk Tiltrækning, men deres
underholdende Egenskaber og kunstneriske Form
sikrer dem stadigt et stort Publikum. Som
Digter lever S. dog navnlig med Noveller som
»Die Dorfkokette«, »Das Skelett im Hause«,
»Quisisana«. Ogsaa Dramaer som »Liebe für
Liebe« og Digte — »Gedichte« — findes fra hans
Haand. En meget stor Produktion har han
efterladt sig. En af hans sidste Romaner var
»Ein neuer Pharao«, oversat paa Dansk,
ligesom mange af de foregaaende. I »Beiträge zur
Theorie und Technik des Romans« og »Neue
Beiträge zur Theorie und Technik der Epik
und Dramatik« ydede han værdifulde
æstetisk-teoretiske Betragtninger og Overvejelser,
ogsaa hans Selvbiografi »Finder und Erfinder«
er læseværdig. »Sämtliche Werke« (16 Bd, 1871)
og ny Udg. (14 Bd, 1878), »Sämtliche
Romane« (22 Bd, 1895), »Neue Folge« (7 Bd, 1902),
»Ausgewählte Romane« (Folkeudgave, 10 Bd,
1907 og 1910). (Litt: H. og J. Hart,
»Kritische Waffengänge«, VI [1887]; G.
Karpeles, »F. S.« [1889] og »S.-Album« [1899]; H.
Henning, »F. S.« [1910]).
C. B-s.
Spiering [’spi.ring], Theodore, amerikansk
Violinist og Pædagog, f. 5. Septbr 1871 i St
Louis, Elev bl. a. af J. Joachim ved Berlins
»Hochschule«; grundlagde en Strygekvartet, der
gav talrige Koncerter i Amerika; blev Lærer
ved Konservatoriet i Chicago (hvor S. ogsaa
var Operadirigent) og ved Stern’s
Konservatorium i Berlin, en kort Tid (til 1914) Dirigent
ved »Neue freie Volksbühne i sidstnævnte By,
derefter Professor ved New Yorks College of
Music. S. er ogsaa optraadt som Komponist
(Sange, Klaverstykker, Violin-Etuder m. m.).
W. B.
Spiero [’∫pi.ro], Georg Heinrich, tysk
Forf., f. 24. Marts 1876 i Königsberg, studerede
Jura og Filologi, var 1898—1900 Referendar i
Tangermünde og Kottbus og blev derpaa
Købmand i Hamburg, fra 1911 Docent ved
Kunstindustriskolen der, lever nu i Berlin. Han har
udg. Digtsamlingerne »Gedichte des
Wanderers« (1902) og »Kranz und Krähen«,
Essaysamlingerne »Hermen« og »Deutsche Geister«,
Romanen »Verschworene der Zukunft«,
Novellerne »Lebensmächte«, »Dichtungen« (1912).
Karakteristikker af Rudolf Lindau, P. Heyse, D. v.
Liliencron og Gerhart Hauptmann, »Das Werk
Wilh. Raabes«, samt »Deutschlands Schicksal
und Schuld« (1920). Hans litteraturhistoriske
Værker — foruden de nævnte, »Das poetische
Berlin« — har især vundet Anerkendelse.
C. B-s.
Spies [∫pi.s], Hermine, tysk
Romancesangerinde (Alt), f. i Zahndalen i Nassau 25.
Febr 1861, d. i Wiesbaden 26. Febr 1893, Elev
af Sieber og Stockhausen, optraadte i Berlin,
Wien, Frankfurt, Kbhvn (1887) med Held som
en fremragende Fortolker af Romancer, særlig
de tyske Klassikere og Brahms. (Litt.: »H.
S., ein Gedenkbuch für ihre Freunde«
[Stuttgart 1894]).
S. L.
Spieser [’spi’sər] (eng.: picks, fr.: espaces
montées à l’impression) betegner i det
typografiske Sprog Mellemrumstyper, som under
Trykningen trækkes op i Højde med
Skriftbilledtyperne og derved modtager Farve og trykkes
af paa Papiret.
E. S-r.
Spiesz [∫pi.s], Christian Heinrich,
tysk Forf. (1755—99), var oprindelig
Skuespiller, blev kendt ved sine Røver- og
Ridderromaner og ved sine Fremstillinger af Livets
Uhygge, f. Eks. »Meine Reisen durch die
Höhlen des Unglücks«. Bl. hans mange Bøger kan
ogsaa nævnes Eventyret »Hans Heiling«,
»Sämtliche Werke« (11 Bd, 1840—41). (Litt.: K.
Müller-Fraureuth, »Die Ritter- und
Räuberromane« [1894]).
C. B-s.
Spigelia L., Slægt af Loganiaceæ, Urter, hvis
5-tallige Blomster sidder i aksformede Svikler;
Kronen er gerne rørformet. S. marylandica L.
er fleraarig, 30—60 cm høj, med
æg-lancetdannede Blade og ret store, mørkerøde Kroner,
hvis Svælg er gult. Den stammer fra
Nordamerika og dyrkes som Staude.
A. M.
Spiger, store Søm til Skibsbrug, Artilleribrug
o. l., over 125 mm’s Længde.
Spika (lat. spica, Aks) er i Kirurgien
Navnet paa en Forbinding anlagt med alm. Bind af
c. en Haands Bredde omkr. visse Ledpartier,
der er saaledes formede, at man ikke kan faa
Bindet til at ligge uden ved at lade det danne
Ottetalsture med Krydsningerne hen over Ledet
og Svingene oven og neden for Ledet. Lader
man nu, for at faa hele Partiet dækket, de
enkelte Bindture ligge taglagt — opad- ell.
nedadstigende — vil S. faa nogen Lighed med
et Aks, deraf Navnet S. De Steder, hvor S.
anvendes, er Haandled, Tommelled, Fodled, Hofte,
Skulder. S. bruges enten blot som en
Ombinding af de paagældende Steder for at udøve et
let Tryk; ell. den anvendes for at fastholde
andre Bandager, f. Eks. et Omslag, en
Skinnebandage, en Saarforbinding. Smlg. Bind.
(E. A. T.). V. Sch.
Spikolie, se Lavandula og
Lavendelolie.
Spil. Efter adskillige fremmede
Lovgivninger, saaledes f. Eks. den tyske borgerlige
Lovbog, er S. og Væddemaal ens stillede i den
Retning, at de ikke begrunder nogen Forpligtelse
for den Tabende. Efter dansk Ret gælder dette
derimod i Alm. kun om det egl. S., ja efter
D. L. 5—14—55 kun om saadant S., der kan
kaldes »Dobbel« og betragtes som
Spillelidenskaben særlig opæggende S. Hertil hører
navnlig Kortspil, men næppe saadanne den rolige
Overvejelse ansporende S. som Skak. Egl.
Spillegæld er den Tabende ikke pligtig at
betale; men har han efter S. betalt, kan han ikke
søge Betalingen tilbage, ligesom han heller ikke
kan fragaa en efter S. sket Anerkendelse af
Gælden. Undtagelse gælder dog ved egentligt
Hasardspil (s. d.).
K. B.
Ifølge den norske Lov om Straffelovens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
