Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spillekort - Spillemænd - Spillemærke - Spillern - Spilosit - Spilskytteri - Spiltov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Portugal: Mønter (Denari), Bægere (coppe),
Sværd (espada, dansk Spader) og Stokke
(bastoni). Ifølge Moth’s Ordbog (c. 1700)
kaldtes en Stok paa hans Tid Karnøffel; det ældste
tyske Spil næst efter Landsknægt hed i
16. Aarh. og ned til Tiden om 1800
Karnoeflins eller Kejserspil. Ordet kan
da tænkes at stamme fra de ital. Kort, der
kom til Tyskland omkr. 1400. I England
hedder Kortene: Hjerter, Spader, Kløver (clover,
ændret til clubs) og Ruder (Diamonds).
Tarokspillene indeholder foruden de fire
»Kulører«, hver paa 13 Blade, tillige en femte
Serie, udelukkende Figurblade, i Reglen i et
Antal af 22; heraf er de 21 nummererede,
medens Narren er uden for Nummer. Hvert
Kort af denne Række kan stikke selv de
højeste Kort af de andre Rækker. Det er denne
Serie, der særlig har Navn af Tarokkort.
Desuden har de alm. fire »Kulører« i
Tarokspillene eet Herreblad mere end i de alm. Spil
(Konge, Dame, Ridder, Knægt). Tarokkortene
har som oftest bevaret den gamle (ital.-sp.)
Type længere ned i Tiden end de andre Kort.
— Tarokkortenes Oprindelse synes at maatte
søges i en ældre Serie af 50 Billedblade, der
under Navnet Naïbis var udbredte i Italien og
viste Afbildninger af Kejser, Konge, Pave, de
ni Muser, de syv fri Kunster,
Kardinaldyderne, Planeterne etc.
I flere gamle Spil findes ikke Damer, men
kun tre mandlige Herreblade. — De ældste
Kort var haandmalede og udførte ved Hjælp
af Patroner. Kartonen tilvejebragtes ved
Sammenklistring af fire Lag Papir. Fra 15. Aarh.’s
Midte blev Træsnit den alm. anvendte
Fremgangsmaade. Hertil kom Kolorering gennem
Patroner; at glitte Kortene er af langt yngre
Oprindelse. De gammeldags Dragter (fra 15. til
16. Aarh.) holdt sig mange Steder
haardnakket langt ned i Tiden paa Herrebladene.
Navnlig Franskmændene gav i stor Udstrækning
Herrebladene Navne. — De S., der henimod
18. Aarh.’s Slutning tilvirkedes i Kbhvn af
Fabrikanterne Dresler samt Süsz & Kuntze,
havde nærmest fr. Forbilleder og fr. Navne paa
Herrebladene. Der fabrikeredes baade alm. S.
og Tarokkort. 1796 nedlagdes den ene af
Fabrikkerne, og dens Privilegium overdroges til
Boghandler Steinmann. Langt ned i 19. Aarh.
anvendtes ved den Holmblad’ske
Spillekortfabrikation den gammeldags
Fremgangsmaade med Sammenlimning af 4 Lag til en
Karton og Kolorering ved Hjælp af Patroner.
Foruden de egl. S. findes og fandtes talrige
andre Slags Spil, til Dels Billedkort, med
særskilte Regler. Af disse skal her blot nævnes
det danske Gnavspil og det svenske
Cambio, der begge er i Slægt med italiensk
Tarokkort og sagtens er direkte indførte fra Italien.
S. er mangfoldige Gange blevne forbudt af
de Styrende af moralske og religiøse Grunde,
men har sejglivet overlevet alle disse Forbud.
Som bekendt har S. ogsaa fra gammel Tid
været anvendte til at spaa om Fremtiden
(Kartomanti). Almuens Opfattelse af Kortspil som
ugudeligt har givet sig Udslag i talrige Sagn
om Fandens Tilstedeværelse ved Kortspil.
Ogsaa til Spørgsmaalet om Held og Uheld i Spil
er megen Overtro knyttet. (Litt.:
Breitkopf, »Versuch den Ursprung d. Spielkarten
zu erforschen etc.« [Leipzig 1784]; Chatto,
Facts and Speculations on the Origin of Playing
Cards [London 1848]; Merlin, Origine des
Cartes à jouer etc. [Paris 1869]; »Katalog der
im Germanischen Museum befindlichen
Kartenspiele und Spielkarten« [Nürnberg 1886]).
J. O.
Spillemænd var i ældre Tid Betegnelsen
for alle, der for Betaling spillede paa et
Instrument, i Middelalderen særlig for de
omvandrende Musikanter, Legerne (s. d.), de
»farende S.« (histriones, joculatores), der ved
Siden af deres Erhverv som Musikere drev al
Slags Gøgl og Taskenspillerkunster, og hvis
Vandel ikke altid var i Overensstemmelse med
den strengeste Moral og derfor ofte gav
Anledning til alle Haande Uro og Ulemper. For
at raade Bod herpaa traadte de i Byer og
Købstæder bosiddende Musikere sammen og
dannede afsluttede Lav med tilhørende
Privilegier, der hjemlede dem Ret inden for et vist
Distrikt til Udførelsen af al Musik ved
officielle Lejligheder, ved Bryllupper o. l. (se
Stadsmusikant). I Danmark er S. nu
den officielle Benævnelse paa de militære
Musikere.
S. L.
Spillemærke, se Jeton.
Spillern [’spil.ərn], øvre og nedre, to
sammenhængende Søer i Sydsverige paa Grænsen
mellem Östergötlands og Kalmar Län. 115 m
o. H., 4,2 km2.
M. H-n.
Spilosit, en paa ejendommelig Maade
omdannet Skifer med talrige mørke Smaapletter
i en grøn, kloritrig Hovedmasse. S. optræder
i Diabasernes Kontaktzone i Harz o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Spilskytteri, se Jagt.
Spiltov er dannet af Spile ɔ: Skillerum af
Træ. Skillerummene er enten Spiltovsvægge
ell. Spilbomme. Bruger man Bomme, kan
Spiltovsbredden være mindre end ved Vægge,
fordi Hesten kan strække Benene ind under
Bommene, naar den ligger ned. Vægge og
faste Bomme giver en bedre Adskillelse mellem
Hestene, men mange foretrækker alligevel løse
Bomme, ɔ: Bomme ophængte i Kæder, fordi
Hesten ved dem ikke kommer saa let til
Skade, dersom den kommer ind under dem, eller
den er kommet op at ride paa dem ved at
slaa op. I første Fald giver Bommene efter,
i sidste Fald er de forholdsvis lette at hægte
af. Spiltovsbunden er i Reglen Stenbro, men
man bruger ogsaa Træ, Asfalt, Cement,
stampet Ler o. s. v. Asfalt og Cement er dog
temmelig glatte, især naar der ligger et løst Lag
Halm paa dem. Hvilken Bund man end har,
bør Hesten altid staa paa Strøelse, og er
Bunden altsaa Asfalt ell. Cement, maa Strøelsen
ligge godt fast. Spiltovsbunden bør være
horisontal ell. i hvert Fald kun have en ringe
Hældning bagud for Afløbets Skyld. En større
Hældning bagud medfører let, at Hesten
vænner sig til at staa og hænge forover. Fortil i
S. findes Krybbe og Høhække, og bagtil ender
S. i Rendestenen, der i Almuesproget ogsaa
kaldes Grebningen ell. Græveningen, alt efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
