Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spir - Spir (Søv.) - Spiral-Armering - Spiralbor - Spiraler - Spiralfjeder - Spiralfold - Spiralklap - Spiralornamentik - spiralsvejste Rør - Spiralteori - Spirangium - Spiranter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaaspir af Sten er Tveje-Merløse Kirke ved
Holbæk, hvis ene S. er bevaret i fuldstændig opr.
Stand. I senromantisk Tid berigedes
Spirformerne ved, at der rejstes murede Trekantgavle,
en over hver af Taarnets Mursider, og stundom
tillige Smaaspir over Taarnets Murhjørner, og
af disse Elementer skabte saa den gotiske Stil
de slanke, himmelstræbende, kniplingsagtigt
gennembrudte Stenspir, som kroner
Brudstensgotikkens Kirketaarne. I Murstenslandene
omkr. Østersøen vandt disse S. dog kun i ringe
Grad Indpas; hvis man ikke helt undgik S. og
nøjedes med Sadeltage, som paa de fleste
danske Landsbykirketaarne, holdt man sig til de
romanske Grundformer og nøjedes med at gøre
dem slankere og spidsere. Den nordeuropæiske
Renaissance tog S. i Arv efter Gotikken, og
medens de før kun havde prydet Kirker og
enkelte Raadhuse, rejstes de metaltækkede S.
med glimtende forgyldte Vindfløje nu ogsaa
paa Slotte, Herregaarde o. a.
Profanbygninger. Spirformerne blev mangfoldigere, med rigt
varierede Profiler og lanterneagtigt
gennembrudte Spiretager, der sikkert er paavirkede af
Italiens Kuppellanterner, og vistnok efter
orientalske Motiver formedes S.’s nederste Del gerne
som et tungt svulmende Løg (smlg. Kuppel).
Slige Løgspir yndedes endnu af den tyske og
nordiske Barok, der trods Sydboernes Foragt
for de uakademiske og barbariske S. dog ikke
kunde undvære disse tilvante Prydelser. Kbhvn
er en typisk nordisk Spirby; om end den gotiske
Stil kun er repræsenteret ved moderne
Eksempler, tæller den mellem sine Renaissancespir en
saa fantastisk Komposition som Børsens
Dragespir og mellem Barokspirene Vor Frelsers paa
sin Maade lige saa originale Spiralspir med
den ydre Vindeltrappe.
Mindre S., der rejser sig over en Bygnings
Tagryg, kaldes Rytterspir ell. Tagryttere.
Gotikkens dekorative Smaaspir benævnes
Fialer ell. Pinakler.
C. A. J.
Spir (Søv.), et mindre Rundholt, f. Eks.
Læsejls-S., korte Stænger, der ligger i
Ringe oven paa Ræerne (fra Midten ud til
Nokkerne); de kan ved Hjælp af S.-Taljer fures
ud langs Ræerne og danner da en Forlængelse
af disse. Mellem to saadanne S. udspændes
Læsejlene.
C. B-h.
Spiral-Armering, d. s. s. Bevikling, se
Jernbeton, S. 28.
Spiralbor, se Bor, S. 670, og Boring i
Jord og Sten, S. 706.
Spiraler (mat.) kaldes en Klasse
transcendente Kurver, der i uendelig mange Vindinger
snor sig om et Punkt. Tages dette til Pol i et
Polarkoordinatsystem, vil Radius vektor til et
Punkt paa S., naar θ forøges med Multipla af
2π, ikke som ved de algebraiske Kurver
antage de samme Værdier igen, men derimod
bestandig ny; en vilkaarlig ret Linie gennem
Polen skærer altsaa S. i uendelig mange
Punkter. Af S. kan fremhæves: den logaritmiske S.
(s. d.) med Ligningen r=aθ, Archimedes’ S.
(r=aθ) og dens inverse Kurve den
hyperbolske S, (rθ=a), den paraboloidiske S. ([a — r]2
= bθ, Lituus (r2θ=a2). Bestemmelserne af
S.’s Tangenter, Buelængder og Sektorers
Arealer afgav p. Gr. a. Ligningernes Simpelhed
taknemmelige Opgaver for de Matematikere,
der grundlagde Infinitesimalregningen.
Allerede Archimedes fandt Kvadraturen af den
efter ham benævnte S.; Jakob Bernoulli paaviste,
at forsk. af den logaritmiske S. afledede
Kurver (som Evolutten, Evolventerne,
Fodpunktskurven med Koordinatsystemets Pol som Pol,
Brændlinier med Lyset udgaaende fra Polen)
ogsaa er logaritmiske S.
Chr. C.
Spiralfjeder, Fjeder, snoet efter en Spiral,
saaledes som Drivfjederen og Urofjederen i
Lommeure, Trykfjedre i Laase o. l. Urigtig
kaldes ogsaa Skruefjedre, Helicefjedre, ofte S.
(F. W.). D. H. B.
Spiralfold ell. Spiralklap kaldes en hos
visse Fisk (Lampret, Tværmunde, Stør,
Ganoider og Lungefisk) i Tyndtarmen stærkt
fremspringende Fold, der udspringer fra en
Skruelinie paa Tarmens Indside; Vindingernes Antal
kan veksle fra 3 til 40. Hos enkelte Hajer er
Folden et bredt, spiralformet sammenrullet
Blad og udspringer fra en omtr. lige Linie paa
Tarmvæggen.
Ad. J.
Spiralklap, se Spiralfold.
Spiralornamentik er ældgammel i
Prydkunstens Historie. Tilløb til Spiraler
forekommer spredt i den palæolitiske Tid, og
Spiralværk dukker op igen i den yngre Stenalder,
især paa Balkanhalvøen, hvor det findes paa
malede Lerkar. Under Bronzealderen
forekommer det i Ægypten og i den kretisk-mykenæiske
Kulturkreds, og i Sammenhæng hermed naar
S. et Højdepunkt i den nordiske Bronzealder,
hvis ældre Afsnit udmærker sig ved sine
regelmæssige, rige og teknisk dygtigt punslede
Spiralslyng (se Bronzealder, Tavle I, især
Fig. 6). Allerede i den senere Bronzealder
ændredes S., og i Ornamentikkens senere
Udvikling har den kun spillet en mindre Rolle.
Spiralen er dog bestemmende for det joniske og
korinthiske Kapitæls Voluter og indgaar ogsaa
som Led i Akanthusværkets Bølgeranker.
C. A. J.
spiralsvejste Rør har Svejsfugen liggende
i en Skruelinie. De fremstilles af sejgt
Martinstaal ell. Svejsejern og egner sig navnlig til
større Dampledninger med stort Tryk. Den
ydre Diameter ligger mellem 157 og 622 mm.
E. Su.
Spiralteori, se Blad, S. 366.
Spirangium, Betegnelse for ejendommelige,
indtil over 15 cm lange, tenformede
Forsteninger, som paa deres Overflade bærer flere
Spiralribber. Oprindelsen er ukendt. Man har
tidligere henregnet dem til Planteriget, men er
nu nærmest tilbøjelig til at anse dem for Æg
af hajlignende Fisk. S. findes udbredt i
Aflejringer lige fra Stenkulperioden til
Kridtperioden.
J. P. R.
Spiranter ell. Hemmelyd (Frikativer)
er Konsonanter, ved hvis Frembringelse der et
Sted i Mundens Midtlinie finder en saa stærk
Tilnærmelse Sted mellem Taleorganerne, at
Luften maa presse sig derigennem. De bedst
kendte Arter er f og v, hvorved Underlæben
lægger sig op mod Overtændernes Underrand;
de to eng. th-Lyd, i thin og i then med
Tungespidsen mod samme Sted; det dermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
