Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiritisme - Spiritist - spirito - Spiritualer - spiritualis - spiritualisere - Spiritualisme - spirituel - Spirituosa - Spiritus (fon.) - Spiritus (se Alkohol) - Spiritus (i Farmacien) - Spiritus (i tidligere Tider Fællesnavn for forsk. flygtige Syrer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fuldkommenhed. Allerede Davis havde givet S.
dette Præg. De nye Perspektiver, der fører
ud over Kristendommens Helvedslære, ligesom
Læren om successiv Fuldkommengørelse, der
stiller Saligheden i Udsigt ogsaa for de
ufuldkomne, synes at have skaffet S. mange
Tilhængere. Nutildags synes den
Genoplivelse af den indiske Reinkarnationslære, som
ogsaa forkyndes af Teosofien, at gøre stærkt
Indtryk paa de talrige spiritistiske Menigheder.
Som Religion har den moderne S. paa
moralsk Omraade optaget smukke Træk af
kristelig Kærlighed til Næsten og moderne social
Humanitet; dens Valgsprog »Uden
Barmhjertighed ingen Frelse« vidner om dette. Naar den
imidlertid i psykologisk Henseende og i sin
Verdensanskuelse opstiller sig selv som en frigørende
Modsætning til Materialismen, overser den, at
den selv just opfatter Sjælene som (subtile)
materielle Eksistenser. Den røber derigennem
sin Kontinuitet med de gamle Religioners
Animisme fortsat i senere Tids Spøgelsetro, og
sin Sammenhæng med Swedenborg’s ligeledes
til syvende og sidst materialistiske Sjælelære
og hans Bestemmelse af Aanderne som
oprindeligt menneskelige Væsener. Man mærker altfor
ofte, at S. bærer Præg af den pseudovidenskabelige
Realisme, som den søger at bekæmpe, og i hvis
Periode (efter 1850) den just opstod, og jo mere
den vil antage religiøs Karakter, jo tydeligere
bliver det, hvor fjernt den staar fra det, man
i højere og egentlig Forstand vilde kalde
Religion. (Litt.: Hist. Materiale bedst hos
Kiesewetter, »Gesch. d. neueren
Occultismus«, I [1891]; alm. Fremstilling og psykologisk
Kritik i Alfr. Lehmann, »Overtro og
Trolddom« [Kbhvn 1894] (udvidet Udg. I—VI, 1920)
og Fr. Podmore, Modern spiritualism, I—II
[1902]. Kortere Kritik i A. Herrlin,
»Sjælelivets ubevidste Verden« [1905]. —
Videnskabelige Undersøgelser med delvis Tilslutning til S.
og Okkultismen: F. W. H. Myers, Human
personality and its survival of bodily death,
I—II [1903]; Proceedings of the Society of
psychical research [fra 1882] og Annales des
Sciences psychiques [fra 1891]. Paa væsentlig
spiritistisk Standpunkt staar »Psychische Studien«,
grundlagt af Aksakov [fra 1874]. Fra S.’s
Standpunkt: Allan Kardec, Livre des
esprits [1853, mange Opl.), L’évangile selon le
spiritisme [1864], Le ciel et l’enfer [1865]; M. A.
Oxon (d. v. s. Will. Stainton Moses),
Psychographie [1878], Spiritual identity [1879], Higher
aspects of spiritualism og Gibier,
Physiologie transcendentale. Analyse des choses [1889].
S. som Religion: O. J. Hultgren [O. A.
Busch], »S., mänsklighetens frigörande religion«
[1909]; J. F. Frölén, »Om
Swedenborgianismen och Spiritismen« [1881]).
Edv. L.
Spiritist, Tilhænger af Spiritismen (s. d.).
spirito (ital.), Aand, spiritoso, con spirito,
musikalsk Foredragsbetegnelse: aandfuldt,
livfuldt.
S. L.
Spiritualer, se Franciskanerorden.
spiritualis (lat.), aandelig. Spiritualia,
Trossager.
spiritualisere (fransk), begejstre, bibringe
aandeligt Indhold, opfatte spiritualistisk, give
en aandelig eller allegorisk Fortolkning af
noget.
H. H. R.
Spiritualisme (af lat. spiritus). Hvor Ordet
ikke er en uheldig dansk Overs. af eng.
spiritualism (= Spiritisme), betyder det en
Tænkning eller Tolkning af Fænomener og
Begreber, der gaar saa vidt i Retning af
Aandelighed, at ethvert konkret Indhold ell.
materielt Substrat forsvinder. Saaledes kan man
kalde den indiske Brahmanismes
Verdensbillede spiritualistisk, fordi det henfører al
Eksistens til et fuldstændig immaterielt
Grundvæsen, Brahma; ligeledes kunde den eng.
Filosof Berkeley, der benægtede Materiens
Eksistens og hævdede, at der ikke gives andet end
Aander og disses Forestillinger, betegnes som
Spiritualist; saaledes ogsaa Filosoffen I. G.
Fichte og til Dels Leibniz, Herbart, Lotze,
Fechner, som alle enten ligefrem benægter
Materiens Eksistens eller bestemmer dennes
inderste Væsen og Grund som en
Aandsvirksomhed. Denne tænkes da i Reglen som en
Forestillingsvirksomhed (intellektualistisk S.),
medens Schopenhauer betragtede Villien som det
til Grund liggende (»Die Welt als Wille und
Vorstellung« — voluntaristisk S.). I Teologien
bruges Udtrykket ofte mere alm. om en for
vidt dreven Aandeliggørelse af Guddommen, af
det Onde, af Frelsesprocessen e. l., særligt om
Retninger inden for den skolastiske Metafysik
ell. Romantikkens spekulative Dogmatik.
Edv. L.
spirituel (nylat.), aandrig, aandig.
Spirituosa (lat.), stærke, berusende Drikke,
Drikke indeholdende Alkohol.
Spiritus (fon.) kaldes i gr. Skrift et Tegn,
som sættes over en Vokal, der begynder et Ord.
Man skelner mellem S. asper (῾) og S. lenis
(’), af hvilke den første i det oldgræske Sprog
betegnede Lyden h, medens den sidste ikke
udtaltes. I det nygræske Sprog er begge
Tegnene bibeholdte i Skrift, men intet af dem
udtales.
H. H. R.
Spiritus, se Alkohol.
Spiritus benyttes i Farmacien i mere ell.
mindre fortyndet Tilstand til Fremstilling af
en Mængde Præparater. I Alm. forstaas ved
S., uden nærmere Betegnelse, den officinelle
5. concentratus, en ren 90—91
volumprocentholdig Alkohol.
S. alkoholisatus, absolut Alkohol, S.
ammoniacatus anisatus, annisholdig
Ammoniakspiritus, S. antiparalyticus, Spiritus mod Lamhed,
S. camphoratus, Kamferspiritus, S. Cochleariæ,
Kochleare-Spiritus, S. crudus ordinarius,
Kogespiritus, raa S., S. dilutus, fortyndet
Vinaand, en 68—70 volumprocentholdig Alkohol,
S. formicarum, Myrespiritus, S. Lavandulæ,
Lavendelspiritus, S. Mindereri, Minderer’s
Spiritus, eddikesur Ammoniakopløsning, S. Myrciæ
acris, Bayrhum, S. odoratus, Eau de Cologne,
S. salis ammoniaci, Salmiakspiritus,
Ammoniakvand, S. saponatus, Sæbespiritus, S.
sulfuricoæthereus, Hofmanns-Draaber, S. tenuis, svag
Vinaand, en 46—47 volumprocentholdig
Alkohol, S. vini, Vinsprit ɔ: S. concentratus, S.
vulnerarius, Arkebusadevand.
(A. B.). E. K.
Spiritus var i tidligere Tider Fællesnavn
for forsk. flygtige Syrer, f. Eks. S. salis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
