Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Splügen - Spodiofyllit - Spodium - Spodsbjerg - Spodumen - Spohr, Ludwig - Spokane - Spole - Spoleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den brugt meget. Fra 27. Novbr—4. Decbr 1800
førte Macdonald den franske Reservehær over
S., men led store Tab ved Nedstyrtninger. I
Aarene 1818—22 blev den tidligere Muldyrsti paa
Bekostning af Graubündens og den
østerrig-lombardiske Regering udvidet til en 5—6 m
bred Kørevej, der med en Længde af 40 km
fører fra den schweiziske Landsby S. til den
ital. By Chiavenna. Efter at have overskredet
Hinterrhein snor Vejen sig med skarpe
Vindinger og under lange murede Gallerier op ad
det temmelig stejle Splügenbjerg, hvor der i en
Højde af 2035 m findes et Bjerghus. Derefter
gaar Vejen gennem selve Passet, en nøgen
Bjergsadel (2117 m) mellem Snetoppene; af
Italienerne kaldes den Colmo del Orso. 2 km
fra Vandskellet mellem Hinterrhein og Liro
passeres Værtshuset del Monte Spluga, og
derefter sænker Vejen sig langs den østlige
Dalvæg, under 3 lange, murede Gallerier til
Pianazzo. Herfra overskrides Vildbækken
Madesimo, der danner et 200 m højt Vandfald, og
gennem 3 Klippeporte og ad skarpe Vindinger
sænker Vejen sig til Campo dolcino (1103 m),
hvorefter Faldet er jævnere gennem Bjergkrat,
Kastanieskove og til Slut Frugtmarker og
Vinhaver til Chiavenna (332 m o. H.).
(H. P. S.). O. K.
Spodiofyllit, et Mineral af Sammensætning
(Na2,K2)2(Fe,Mg)3(Fe,Al)2(SiO3)8, der er fundet
i Pegmatitgangene ved Narsarsuk i Julianehaab
Distrikt; det danner sekskantede Søjler, noget
lgn. Klorit, med stærk Spaltelighed efter Basis;
Farven er graalig.
O. B. B.
Spodium, se Benkul.
Spodsbjerg, 1) Langelands Østkyst, c. 7 km
S. f. Tranekær, Færgested. Ved Færgebroen kan
Skibe med indtil 3,2 m Dybgaaende lægge til.
Fra denne er der daglig Dampskibsforbindelse
med Nakskov. — 2) Sjællands Nordkyst, høj
kendelig Pynt paa Nordvesthjørnet af Halvøen
Halsnæs, paa Østsiden af Indløbet til Isefjord.
Fra et firkantet, hvidt Taarn vises et hvidt,
rødt og grønt Blinkfyr, hvis Flammes Højde
over Vandet er 40 m.
G. F. H.
Spodumen, se Pyroxengruppen.
Spohr [∫po.r], Ludwig, tysk Violinvirtuos
og Komponist, f. 5. Apr. 1784 i Braunschweig,
d. 22. Oktbr 1859 i Kassel, var Søn af en Læge
og fik allerede fra Barn af sine ualmindelige
Anlæg uddannede. 1802 fik han den
udmærkede Violinist Franz Eck til Lærer og fulgte
denne til Rusland, hvor han spillede sin første
Violinkoncert. Efter denne Rejse fulgte
Optræden i Berlin, Dresden, Leipzig, og hermed var
allerede S.’s Ry som en af Samtidens første
Violinspillere fastslaaet. 1805 kom han i
Spidsen for Hertugen af Gothas Kapel i
Braunschweig og begyndte her en
Kompositionsvirksomhed. Saaledes skreves flere Operaer, af
hvilke dog kun »Der Zweikampf mit der
Geliebten« blev opført (1811 i Hamburg), samt en
Symfoni, der spilledes ved en af S. ledet
Musikfest (1811), og Oratoriet »Das jüngste
Gericht«, der opførtes s. A. 1812 optraadte S.
som Virtuos i Wien, hvor han endog besejrede
Pierre Rode og vakte en saadan Opsigt,
at hans Engagement som Teaterkapelmester
blev Følgen. I Wien skrev S. sin første mere
bekendte Opera »Faust« (efter gl.
Folkeeventyr), der fremførtes i Prag 1816. Kunstrejserne
ophørte imidlertid ikke. I Italien kappedes S.
med Paganini og komponerede og spillede der
sin berømte Violinkoncert »Sangscenen«. 1817
blev han Kapelmester i Frankfurt a. M., hvor
Operaen »Zemire og Azor« opførtes (1819) og
gjorde megen Lykke. Endnu fulgte
Koncertturneer til forskelige Lande, og først 1822 faldt
han til Ro i Kassel, hvor han som Kapelmester
forblev Resten af sit Liv. Her udfoldede S.
en rig Kompositionsvirksomhed; 1823 kom
Operaen »Jessonda« (S.’s bekendteste sceniske
Værk) frem, og flere andre Operaer
(»Berggeist«, »Kreuzfahrer« o. fl.) fulgte efter;
Oratorier som »Der Fall Babylons« og navnlig »Die
letzten Dinge« (1825) komponeredes tillige med
Symfonier, mange deraf med forklarende
Titler som — den bekendteste — »Die Weihe der
Töne« (1832), »Historische Symphonie«,
»Irdisches u. Göttliches im Menschenleben«, »Die
vier Jahreszeiten« — ogsaa til sin Violinmusik
havde S. undertiden lignende nærmere
Betegnelser (Eks.: Koncerten »Einst und Jetzt«); endelig
skrev han endnu adskillig Kammermusik
(derunder 34 Strygekvartetter og 4
Dobbeltkvartetter), Mandskor og Sange. S. nød et stort Ry i
den tyske Musikverden, kaldtes ofte til
Prisdommer (jfr. Schneider, Fr.) og var Aar
efter Aar Leder af de store Musikfester. For
Samtiden var hans Ry som Komponist ikke
ringere end hans Virtuos-Ry. Nu er hans
Kompositioner forældede og næsten forsvundne fra
Scenerne og Koncertsalene med Undtagelse af
Violinværkerne. S. hører som Komponist til
den ældre romantiske Skole (jfr. Weber, C.
M. v.), men staar for øvrigt Forgængere som
Mozart og Schubert nær; ejendommelig for
hans Musik er en vis indsmigrende, men vag
Blødhed med fremtrædende Anvendelse af
Kromatik. S., der udgav en »Violinschule in drei
Abtheilungen«, har uddannet talrige Elever
(deriblandt mange siden bekendte
Violinspillere, saaledes Böhm, Moritz Hauptmann, F.
David, V. Tofte). (Litt.: S.’s »Selvbiografi« [2
Bd, 1860—61]; samt Biografier af W.
Neumann, Malibran og Schletterer).
W. B.
Spokane [’spoukein], Spokane Falls,
By i U. S. A., Stat Washington, ligger 360 km
(med Banen 450 km) Ø. f. Seattle, nær Statens
Østgrænse, paa begge Bredder af S. River,
der her danner et Par Vandfald. (1920) 104437
Indb. S. anlagdes 1874 og havde 1880 kun 350
Indb. Omslaget kom, da S. 1883 blev en af
Stationerne paa Northern Pacific, og allerede 1890
havde Byen 19922 Indb. Nu er S. et vigtigt
Jernbanecentrum, Midtpunkt for en frugtbar
Hvedeegn og Omsætningspladsen for Guld-,
Sølv- og Blyminedistrikterne i det østlige
Washington og Oregon og det nordlige Idaho. S.
udnytter S. Rivers Vandkraft og driver flere
Korn- og Savmøller, Maskinindustri samt
Tilvirkning af Møbler. Byen brændte 1889, men
genopbyggedes smukkere og bedre end før. Der
findes 10 offentlige Parker, tilsammen paa 130
ha. Der er flere højere Skoler, og S. er Sæde
for en protestantisk episkopal Biskop.
G. Ht.
Spole, se Spinding og Vævning.
Spoleben (radius), den korteste af de to
Underarmsknogler, ligger paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
