Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemrum, og som sikrer Sporvidden. Denne er
hyppigst den samme som ved Jernbaner, 1,435
m, dog findes ogsaa i mindre Byer smalsporede
S., sædvanlig med Sporvidde 1 m. Ved
Konstruktion af Fundamenter og Befæstelse for
Sporene maa der tages det største Hensyn til
det nedsivende Vand. Vandsamlinger giver
Anledning til »løst« Spor, d. v. s. Skinnerne
be-væger sig ved Vognenes Passage i Forhold til
den omgivende Befæstelse.
I Gader med vandgennemtrængelig
Befæstelse, alm. Brolægning ell. Makadam, anvendtes
tidligere et Fundament under hver Skinne, nu
anvendes et gennemgaaende Fundament af
Bundsten, der drænes til Gadekloakken,
afrettes med Skærver og tromles fast, i hele
Sporarealets Bredde. Herpaa lægges Sporet og
justeres ved Understopning med Smaaskærver.
I Gader med Betonfundament anvendes et i
Sporarealets Bredde gennemgaaende 20 cm
tykt Betonfundament — Underbeton —,
hvorpaa Sporet anbringes og underløbes med en
Asfaltkomposition. Underløbningen har en
Tykkelse af 2—3 cm og en Bredde lidt større end
Skinnefodens. I Asfaltgader omstøbes Skinnen
derefter med Beton, den saakaldte Overbeton,
hvorpaa Asfalten lægges. For at danne en
Overgang fra den haarde Skinne til den blødere
Asfalt anbringes langs Skinnesiderne Striber af
Haardtræsklodser. Ved Sporudveksling i
saadanne Gader maa af Hensyn til Traverserne
hele Sporarealet ophugges; dette synes meget
uøkonomisk og har derfor givet Anledning til
en Række Konstruktioner, hvor det kun er
nødvendigt at ophugge en Stribe langs selve
Skinnen, saaledes f. Eks. ved at forankre
Skinnerne med Bolte til Tværsveller af Jern. Med
visse Mellemrum findes i Bunden af Sporrillen
en Aabning til Vandafledning for denne; Vandet
ledes til Gadekloakken.
Enkeltspor anvendes kun i Gader med een
Kørselsretning; saafremt der overhovedet kan
skaffes Plads til et Dobbeltspor, er dette saa
meget mere økonomisk i Drift, at det altid
foretrækkes. Sporafstanden er nu 2,65 m; da
der til Sporarealet regnes 0,62 m paa hver
Side af de yderste Skinner, bliver Bredden af
det samlede Sporareal c. 5,35 m, hvilket
Sporareal, som en Overlevering fra
Hestesporvejenes Tid, fuldstændig vedligeholdes af S.
Et for Sporvejsspor særligt Fænomen er den
saakaldte Riffeldannelse, en
bølgeformet Dannelse, der viser sig paa
Skinneoverfladen og er meget generende for Kørslen. Den
bortskaffes ved Filing af Overfladen, hvilket
slider stærkt paa Skinnerne. For at modvirke
Riffeldannelse og i det hele formindske
Skinneslidet, er man begyndt at hærde
Skinneoverfladen, hvilket foregaar paa den Maade, at
Skinnehovedet opvarmes med en
Ilt-Acetylengasflamme og derefter pludseligt afkøles med
en Vandstraale.
Ved S. tvinges man ofte til ret skarpe Vinkler
og smaa Radier, dog gaar man sjældent under
R. = 16,5 m. For at den pludselige Overgang
fra retlinet Spor til Kurve ikke skal være
ubehagelig for Passagererne, indskydes 10—15 m
lange Overgangskurver (3. Grads Parabler).
 |
| Fig. 1. Samling af Sporvejsskinner, anvendt i Kjøbenhavn i Tiden fra de første Hestesporveje til Indførelse af Standardprofiler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
