Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprog - Sprog ell. Sprogskalle - Sprogbrug - Sprogfejl - Sprogfilosofi - Sprogfod - Sprogforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en hel Del forsk. S.’s Bygning i Fr. Müller,
»Grundriss der Sprachwissenschaft«, I—IV
[Wien 1876—88]; Fr. Misteli,
»Charakteristik der hauptsächlichsten Typen des
Sprachbaues« [Berlin 1893]; F. N. Finck, »Die
Sprachstämme des Erdkreises« [Leipzig 1909];
samme, »Die Haupttypen des Sprachbaus«
[Leipzig 1910]; A. Meillet et Marcel
Cohen, Les Langues du Monde [Paris 1924]. De
flg. Værker beskæftiger sig med
Sprogudvikling, især i de indoeuropæiske S.: W. D.
Whitney, Life and Growth of Language [1875; sv.
Overs.: »Språket, dess lif och utveckling«, 1880];
A. H. Sayce, Introduction to the Science of
Language [Lond. 1880]; Paul, »Prinzipien der
Sprachgeschichte« [Halle 1880, 4. Udg. 1909];
G. v. d. Gabelentz, »Die
Sprachwissenschaft« [Leipzig 1891]; Ax. Kock, »Sprogets
Forandring« [bearbejdet af Lis Jacobsen, Kbhvn
1913]; V. Henry, Antinomies linguistiques
[Paris 1896]; H. Sweet, The History of
Language [Lond. 1900]; W. Wundt,
»Völkerpsychologie«, I »Die Sprache« [2 Bd, Leipzig 1900];
H. Oertel, Lectures on the Study of
Language [New York og London 1901]; F. de
Saussure, Cours de Linguistique générale
[Paris 1916]; Kr. Sandfeld,
»Sprogvidenskaben«, 2. Udg. [Kbhvn 1923]; Hugo
Schuchardt, »Brevier« [Halle. 1922]; Otto
Jespersen, Language, its Nature, Development
and Origin [Lond. 1922; tysk Udg. »Die Sprache«
[Heidelberg 1925]; E. Sapir, Language [New
York 1921]; J. Vendryes, Le Langage
[Paris 1921]; »Stand und Aufgaben der
Sprachwissenschaft, Festschrift für W. Streitberg«
[Heidelberg 1924]. Se ogsaa under
Sprogvidenskab).
O. Jsp.
Sprog ell. Sprogskalle, se
Karpefisk, S. 630.
Sprogbrug er det Sæt af sproglige Vaner,
som findes hos et Sprogsamfund. I mange
Tilfælde er S. aldeles fast, saa at der ikke kan
være nogen Tvivl om, hvad der er sprogrigtigt;
saaledes hedder det paa Dansk altid en Hest,
aldrig et Hest. Paa andre Punkter er S.
derimod vaklende, saa at der kan være Tvivl om,
hvad der er det rigtigste, f. Eks. en Blyant eller
et Blyant.
O. Jsp.
Sprogfejl. Naar de Fejl eller Mangler, der
findes i et Menneskes Sprog, er af mere
generel Natur og skyldes varige fysiske ell. psykiske
Tilstande hos ham, taler man om Talefejl
ell. Talelidelser (s. d.). Ved S. forstaar
man derimod øjeblikkelige Forsyndelser mod
vedk. Sprogs Love og Regler. For saa vidt de
forekommer hos Udlændinge, skyldes de i
Reglen ubevidst Overføren af deres Modersmaals
Ejendommeligheder. Hos indfødte skyldes de
mangelfuld Tilegnelse af Sproget eller
øjeblikkelige »Forsnakkelser«, der i mange Tilfælde
kan bero paa Foregriben af Lyd eller Ord,
der først skulde komme senere, eller paa
Tankeknytninger af forskellig Art. Disse
Fortalelser har stor sprogpsykologisk Interesse og
kan kaste Lys over forskelligt i
Sprogudviklingen. (Litt: R. Meringer og K. Mayer,
»Versprechen und Verlesen« [Stuttgart 1895]).
O. Jsp.
Sprogfilosofi er en filosofisk Behandling af
Sproget, dets Væsen og Virken. Hvis denne
ikke, som den gør hos nogle Forfattere, skal
løbe ud i det blaa, maa den helt igennem
bygges op paa konkret Sprogvidenskab i
Forbindelse med vedkommende Dele af alm. Psykologi.
Som Værker, der opfylder disse Fordringer, kan
nævnes H. Paul, »Prinzipien der
Sprachgeschichte«, 4. Opl. (Halle 1909), og H.
Delacroix, Le Langage et la Pensée (Paris 1924).
Se Sprog og Sprogvidenskab (især
Slutn. af denne Art.).
O. Jsp.
Sprogfod betegner den i det almindelige
Talesprog forekommende, af en stigende eller
dalende Rytme sammenholdte,
Stavelsesforbindelse. S. optræder enten færdigdannet i Form
af et selvstændigt Ord: Danmark, med
dalende Rytme, eller skabes ved Sammenstilling
af to Ord: Vær kæk, der har en stigende
Rytme. I Metrikken spiller S.’s Rytme stor
Rolle, idet man ved at lade den falde sammen
med eller gaa paa tværs af Versfodens Rytme
kan skabe stor poetisk Virkning.
Sprogforeningen er den ældste af de store
nationale Foreninger, som dannedes af den
danske Befolkning i Nordslesvig under
Fremmedherredømmet 1864—1920. Den stiftedes under
Navn af »Foreningen til det danske Sprogs
Bevarelse i Nordslesvig« paa et Møde i Aabenraa
den 10. Oktbr 1880. Mødet var sammenkaldt af
J. P. Junggreen efter Samraad med en Kreds
af ledende danske Nordslesvigere. Junggreen
var Foreningens første Formand til sin Død
1886; de senere Formænd har været Advokat
C. H. Bekker, Gaardejer J. Michelsen, Kolstrup,
Tobaksfabrikant M. Andresen, Aabenraa, og
efter Genforeningen Rigsdagsmand H. P. Hanssen.
Blandt Sekretærerne kan nævnes C. F. Monrad,
Flensborg, og Nicolai Andersen, Aabenraa.
Foreningens lange Navn ændredes 1908 til
»Sprogforeningen«. Dens Formaal var »at værne om
det danske Sprog i Nordslesvig, navnlig ved at
udbrede folkelig Oplysning«; dens Virksomhed
har bestaaet dels i at oprette danske
Bogsamlinger (ved Verdenskrigens Udbrud fandtes der
i alt 172 saadanne, deraf flere med Filialer),
dels i Uddelingen af danske Bøger og Blade til
Hjemmene, dels endelig i Udgivelsen af danske
Skrifter, saasom Sprogforeningens Almanak for
Nordslesvig, »den blaa Sangbog« og »Gennem
1500 Aar«, en kort Skildring af Sønderjyllands
Historie, der i Aarene indtil Krigen skænkedes
til alle Konfirmander fra danske Hjem. Ogsaa
Udgivelsen af »Sønderjydske Aarbøger« er
foregaaet i nær Tilknytning til Foreningen. Saa
længe C. F. Monrad var dens Sekretær, var
Flensborg Hovedsædet for dens Virksomhed;
efter hans Død (1889) blev Aabenraa det. 1900
erhvervede Foreningen en Ejendom i denne By,
som dels afgav Lokaler for dens Virksomhed,
dels blev Byens danske Forsamlingshus og fik
Navnet »Folkehjem«. En ny Bygning indviedes
kort før Verdenskrigens Udbrud; efter den
tyske Revolution 1918 var det her, de fleste
vigtige Forhandlinger førtes og de fleste afgørende
Beslutninger toges vedrørende Genforeningen
med Danmark. Uforglemmeligt blev det første
store Møde her af Mænd og Kvinder fra hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
