Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spytkirtler - Spytstene - Spytstof - Spægelse - Spæk - Spækhugger - Spæksten - Spænd - Spænde (se Bøjlenaal) - spænde (se Dambrug) - Spændemøtrik - Spændetrøje - Spændighed - Spænding - Spændingsmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overhovedet tillader Udløsningen af en saadan
Refleks. Det synes, som dettes Modtagelighed i
saa Henseende først og fremmest bestemmes af
Sultfornemmelsen, men ogsaa af Forestillinger
om Fødens Natur, Smag o. s. v., Forestillinger,
der endog direkte synes at kunne have
Indflydelse paa Spyttets Mængde og Sammensætning.
(Litt.: De alm. Lærebøger i Anatomi og
Histologi, f. Eks. Schreiner’s, Quain’s, Stöhr’s).
(S. T.). L. F.
Spytstene ell. Spytkonkrementer
dannes undertiden i Spytkirtlernes
Udførselsgange, rimeligvis derved, at Gangen paa en ell.
anden Maade tilstoppes, og idet Sekretets Vand
resorberes, bliver de faste Bestanddele tilbage.
Deres Størrelse kan være meget forskellig: fra
ganske smaa til en Ærts Størrelse, men man
har fundet endnu større. Hovedbestanddelen
(62—95 % af Stenens Vægt) er
Mineralsubstanser, navnlig kulsur Kalk. Resten bestaar af
organiske Stoffer (Mucin og afstødte Celler).
(S. T.). L. F.
Spytstof, d. s. s. Ptyalin. Se Spyt og
Fordøjelse.
Spægelse er den Handling, hvorved man
gør sig spag, en asketisk Øvelse især
bestaaende i streng Afholdenhed fra Mad og Drikke.
L. M.
Spæk, det faste, næsten bruskagtige Fedt,
der hos adskillige Dyr findes mellem Huden og
Kødet. Af S. af Sæler og Hvaler udkoges
Tran.
M. D.
Spækhugger, se Delfiner.
Spæksten, se Talk.
Spænd (Søv.) bruges i flere Sammensætninger.
S.-Vant, Vantet, der tjener til at afstive
Masterne til Siderne og agterefter, bestaar af
svære Tove, Hovedtove. Saadanne to, der dannes
af een Længde, i hvis Bugt (Midte) der er
bundet et Øje (Vantøje), som lægges over
Mastetoppen, kaldes tilsammen et S. ell. et S.-Vant.
— Spændholt, et Tværtræ i Bunden af en
Baad, mod hvilket den roende støtter Fødderne,
naar han ror.
C. B-h.
Spænde, se Bøjlenaal.
spænde, se Dambrug, V, S. 465.
Spændemøtrik bruges (i
Jernkonstruktioner) til Regulering af Længden og
Efterspænding af Øjestænger af Rund- ell. Firkantjern.
Stangen afbrydes, og de to Ender skrueskæres
med højre og venstre Gevind og forbindes ved
den paa tilsvarende Maade skrueskaarne S.
Denne kan være lukket (rørformet) ell.
aaben (de to Møtrikker forbundne blot ved en
Gren paa hver Side). — Hvor to saadanne
Stænger krydser hinanden, indretter man
gerne Efterspændingen ved Krydsningspunktet og
bruger hertil en Spændering. Denne
dannes bedst af Staalstøbegods med cirkulært ell.
I-formet Tværsnit, billigere af to af en Plade
udskaarne Ringe, der er forbundne ved
Udfyldningsstykker og Nitning. Stængerne føres
igennem Huller i Ringen og ligger med
Møtrikker og Underlagsskiver an mod dennes
Inderside.
A. O-d.
Spændetrøje er en Skjorte med lange
Ærmer, der kan fastbindes til Sengen, saaledes at
Patienten, der er iført den, er ude af Stand til
at forlade Lejet, især naar Benene tillige er
spændte sammen og fast til Sengens Fodstykke.
S. benyttedes tidligere til rasende Patienter,
men dens Brug er saa godt som afskaffet de
fleste Steder, da det har vist sig, at den næsten
altid kan undværes og tilmed ofte forværrer
Patientens Tilstand.
(G. N.). K. H. K.
Spændighed, se Elasticitet.
Spænding betegner den indre Kraft, der
fremkaldes i et elastisk Legeme ved ydre
Paavirkninger, men Ordet er ikke helt utvetydigt.
I Alm. bruges det om Kraften pr. Arealenhed,
men ved Stænger, der kun paavirkes til Træk
og Tryk, f. Eks. i Gitterkonstruktioner, menes
ofte hele den indre Kraft i Stangen. Der
skelnes mellem Normal-S. og
Forskydnings-S.; den første staar vinkelret paa det
Snitelement, hvorpaa den virker, den sidste
ligger i selve det paavirkede Snit. En ideel (ell.
reduceret) S. betegner en tænkt, simpel S.
(i Alm. Træk-), der medfører en lige saa stor
Anstrengelse af Materialet og derfor er lige saa
farlig som en mere sammensat
Spændingstilstand, hvor Normal- og Forskydnings-S.
optræder samtidig.
A. O-d.
Spændingsmaaling, d. v. s. Maaling af de
Spændinger, der af Belastningen fremkaldes i
en bærende Konstruktions enkelte Dele, er i de
senere Aar bleven et mere og mere alm.
benyttet Hjælpemiddel baade for den praktiske
Undersøgelse og for den videnskabelige
Behandling af bærende Konstruktioner. Der kan være
Tale om at anvende S.: 1) som Kontrol ved
Afleveringen af en Konstruktion (f. Eks. en Bro),
inden den tages i Brug, 2) for at undersøge
Tilstanden af ældre Konstruktioner, afgøre, om
det er nødvendigt at forstærke dem, og for at
verificere, at en udført Forstærkning virker
som tilsigtet, og 3) endelig med det mere
alm.-videnskabelige Formaal at trænge til Bunds i
de komplicerede Forhold, der altid gør sig
gældende i Virkeligheden, navnlig naar der bliver
Spørgsmaal om Reregningsforudsætningerne for
bærende Konstruktioner. Tidligere anvendte
man til alle de nævnte Formaal udelukkende
Nedbøjningsmaalinger, men da Nedbøjningen er
en Funktion af alle Konstruktionens enkelte
Dimensioner og hele dens Tilstand, faar man ad
den Vej kun Gennemsnitsangivelser, og navnlig
faar man slet ingen Oplysninger om, hvor stor
Sikkerheden i Virkeligheden er; denne
afhænger nemlig kun af de svageste
Konstruktionsdeles Tilstand.
Ved de fleste alm. Apparater til S.
(»Spændingsmaalere«) er det i Virkeligheden
ikke umiddelbart en Stangs Spænding, man
maaler, men derimod dens Længdeændring. For
Jernkonstruktioner, hvor S. spiller størst Rolle,
er der inden for visse Grænser Proportionalitet
mellem Spænding og Længdeændring, og man
kan derfor her lige saa godt indrette
Apparaterne til direkte Aflæsning af Spændinger; ved
andre Materialer kan man ved Hjælp af en
bekendt Arbejdslinie fra Længdeændringerne
slutte sig til Spændingerne. For alle
Apparaterne gælder det, at da Længdevariationerne er
meget smaa Størrelser, maa de ved Hjælp af
Vægtstangsomsætninger ell. lgn. forstørres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
