Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spætter - Spøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henved 1/3 af alle S. hører til
Grønspætterne; det er middelstore Fugle med
overvejende grønlige Farver, udbredte for en stor
Del i Amerika. I Europa og Asien lever c. 30
Arter af Slægten Picus, hvoriblandt
Grønspætten (P. viridis L.) (Afb. Farvetavle
»Spætter«, 6) saa stor som en Allike, grøn af
Farve, mørkere paa Oversiden, lysere paa
Undersiden, medens Bagryggen er grøngul.
Kinderne er sorte, Hætten rød, hos Hannen tillige en
Stribe bag Næbroden. Grønspætten yngler i
Mellem- og Nordeuropa, er almindelig i Norge,
særlig i de sydligere Egne. I Danmark yngler den
paa enkelte Steder, navnlig i Skove i Jylland,
medens den næppe yngler paa Sjælland.
Grønspætten færdes mere paa Jorden end de øvrige
S.; den opsøger her Myretuer, hvis Beboere
udgør dens væsentligste Føde. Dens Stemme er
en overordentlig kraftig, ret vellydende Trille.
Graaspætten (P. canus, Gm.), lidt
mindre end foregaaende, ligner denne meget i
Udseende, men Hovedet er graat uden sorte
Kinder, og kun Panden er rød, medens hos
Hunnen det røde helt mangler. Udbredelsen er
omtrent som foregaaendes, som den ogsaa ligner
i Levevis; i Norge yngler den spredt i Landets
sydlige Egne, i Danmark skal den være truffen
nogle Gange.
Til Grønspætterne hører den
nordamerikanske Slægt, Colaptes, hvis Næb er svagt
krummet; en af de mest bekendte Arter er
Guldspætten (C. auratus L.), hvis Sving- og
Styrefjer har gule Skafter.
Af Flagspætternes store Gruppe med
henved 200 Arter, udbredte saavel i den gamle
som den nye Verden, hører omtr. Halvdelen til
Slægten Dendrocopus, overvejende med sorte,
hvide og røde Farver. I Danmark er truffet flg.
Arter: Den store Flagspætte (D. major
L.) (Afb. Farvetavle »Spætter«, 2 og 3), saa
stor som en Stær, en meget smukt tegnet Fugl.
Undersiden er smudsig hvid, Bugen og
Underhaledækfjerene karminrøde; Oversiden er sort
med en stor hvid Plet paa hver Side af
Ryggen, og hvide Tværbaand paa Svingfjerene;
Siderne af Hoved og Hals er hvide, mod
Undersiden begrænsede af en sort Stribe, der løber
fra Næbroden ned paa Brystet, men sender en
Udløber op til Issen, en hen til Ryggen. Tværs
over Issen gaar hos Hannen et rødt Baand; den
unge Fugl har en helt rød Hætte. Den store
Flagspætte yngler i Mellem- og
Nordeuropa samt Sibirien, er ret almindelig i Norge
og er i Danmark den hyppigst
forekommende S., der yngler overalt saavel i
Løvsom i Naaleskov. Mere end de øvrige S.
lever den af Frø, særlig af Naaletræer, hvis
Kogler den anbringer i en Revne i et Træ,
for med Næbbet at hugge Kogleskællene bort;
under enkelte Træer kan de saaledes
behandlede Kogler findes i Masser. Stemmen er et
skarpt Skrig, medens den i Parringstiden
frembringer en ejendommelig snurrende Lyd ved
hurtigt med Næbbet at hakke paa en tør Gren.
Om Sommeren holder den sig til Skovene,
medens den Efteraar og Vinter strejfer om i
Haver og ved Vejtræer. —
Mellemflagspætten (D. medius L.) (Afb. Farvetavle »Spætter«,
1), noget mindre end den store Flagspætte, er
paa Undersiden hvidgul med Længdepletter og
eu større sort Plet paa Siden af Struben, en
anden Plet bag Øret, Panden er hvid, Hovedets
Overside ellers rød. Den bebor omtrent de samme
Egne som den store Flagspætte, men findes ikke
i Norge; i Danmark forekommer den ret
sparsomt; i mange Egne yngler den slet ikke; den
bebor især Løvskove. Dens Stemme bestaar af
en i hurtig Rækkefølge gentagen Lyd, minder
om Taarnfalkens Skrig. Den lille Flagspætte
(D. minor L.) (Afb. Farvetavle »Spætter«, 4)
ligner i Farver og Tegning foregaaende, men
er meget mindre, kun lidt større end en Spurv.
Den findes over en stor Del af Europa, gaar i
Norge, hvor den i Landets indre Dele er meget
hyppig, op til de nordligste Egne. I Danmark
er den truffet enkelte Gange. — Spredt i
Norges sydligere Egne yngler den
hvidryggede Flagspætte (D. leuconotus Bechst.) (Afb.
Farvetavle »Spætter«, 5), der ligner foregaaende,
men adskiller sig fra den ved, at den bageste
Halvdel af Ryggen er hvid, at hele Hætten hos Hannen
er rød, og at Kroppens Sider er sortplettede.
Den bebor særlig Østeuropa og Sibirien. — Til
Slægten Picoides, hos hvilken Bagtaaen
mangler, hører den tretaaede S. (P. tridactylus
L.), af Størrelse som Mellemflagspætten, hvid
paa Undersiden og ned ad Ryggens Midte, med
sort Hale og sorte, kun lidt plettede Vinger;
paa Siderne af Hoved og Hals løber 3 sorte
Længdestriber, adskilte ved lysere Baand. Issen
er hos Hannen rødgul, hos Hunnen hvid og
sort. Det er en nordlig Form, der i sydligere
Egne, f. Eks. i Mellemeuropa, kun forekommer
højt oppe paa Fjeldene. I Norge er den ret
alm. over en stor Del af Landet, medens den
ikke er truffet i Danmark. — Kæmperne bl. S.
er Sortspætterne (Dryocopus) med en
halv Snes Arter udbredte i Europa og Asien;
hertil hører Sortspætten (Dryocopus
martius L.) (norsk: Gertrudsfugl) (Afb. se
Farvetavle »Spætter«, 7 og 8), den største europ.
Art, en anselig Fugl med Krop saa stor som
en Krage, kulsort af Farve, med rød Hætte paa
Hovedet, hos Hunnen kun i Nakken. S. bebor
en stor Del af Europas og Asiens Naaleskove,
yngler i Norge op til Polarkredsen, paa mange
Steder ret almindeligt, er ligeledes en hyppig
Fugl i en stor Del af Mellemeuropa, i Danmark
yngler den ikke, men enkelte er nu og da trufne.
(Litt.: Malherbe, Monographie des
Picidées [Metz 1859—62]; Sundevall,
Conspectus Avium Picinarum [Sthlm 1866]; Altum,
»Unsere Spechte und ihre forstliche Bedeutung«
[Berlin 1878]; Boas, »Nogle Bemærkninger om
Spætternes forstlige Bet.« [i »Tidsskr. for
Skovvæsen«. Bd I]).
O. H.
Spøgelse, iflg. overtroiske Forestillinger et
— i Reglen menneskeligt — Væsen, som efter
sin legemlige Død endnu færdes paa Jorden,
undertiden synligt, i hvert Fald for enkelte
Mennesker, hyppigst dog usynligt, saa at dets
Nærværelse kun kan erkendes ved dets
Handlinger. Disse er saa godt som altid af en
tilsyneladende hensigtsløs, i Reglen ondsindet og
generende Karakter, saa at Mennesker i
Længden ikke kan holde ud der, hvor det spøger;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
