Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stålberg, Kaarlo Juho - Stålberg, Karolina Wilhelmina - Staalblaat - Staalbrillantereller Staaldiamanter - Staalbronze - Staal de Launay, Marguerite Jeanne Cordier - Staaldiamanter - Staaldyb - Staalerts - Staalfremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsident har S. udg. sine Taler i Statsraadet, og
er Formand for »lagberedningsutskottet«. S. er
Medlem af »Finska vetenskabssocieteten«.
Eva M.
Stålberg [’stå.lbærj], Karolina
Wilhelmina, svensk Forfatterinde, f. 26.
November 1803, d. 23. Juli 1872. S.
debuterede 1826 med »Min ungdoms idealer«
og Digtsamlingen »Poetiska försök af
Vilhelmina«; hun udgav ogsaa senere enkelte
digteriske Arbejder, bl. hvilke »Diodes och Lydia«
(1841) samt »Lyriska toner« (1843) vandt
Anerkendelse, men efter at have skrevet en Del
Smaanoveller fandt hun snart, at hendes Evner
laa for Romanen, »Emmas hjärta« (1839),
»Major Müllers döttrar« (1845), »Hedvig Charlotta
Nordenflycht« (1847) o. fl., og særlig for den
historiske Roman. Blandt disse Romaner maa
anføres »Catharina Månsdotter« (1848),
»Drottning Filippa« (1849), »Lasse Lucidor den
olyckliga« (1850) samt »Christina, drottning af
Sverige« (1861). I den litterære Almqvist-Strid
deltog S. under Pseudonymet Faster Karin med
Skriftet »Sara Videbeck eller det går aldrig an«
(1840).
O. Th.
Staalblaat, en særlig Nuance af
Berlinerblaat.
Staalbrillanter eller Staaldiamanter,
Staalstifter med Øjer og smaa Skruer, hvis
Hoved, der er dannet paa forsk. Maade (som
Kegle, Kugle, Æg o. s. v.), er stærkt facetteret
og poleret med Højglans.
(F. W.). D. H. B.
Staalbronze [-bråŋsə], se Kanonmetal.
Staal de Launay [’stal-dö-lo’næ],
Marguerite Jeanne Cordier, fr. Forfatterinde,
f. i Paris 30. Apr. 1684, d. i Gennevilliers 15.
Juni 1750. Var Datter af en fattig Maler
Cordier, men antog sin Moders Navn og blev som
Mlle. Rose de Lauray Kammerfrøken hos
Hertuginden af Maine, indblandedes i en af
dennes Sammensværgelser og maatte sidde et Par
Aar i Bastillen. Spillede ved sin Aandrighed og
Elskværdighed en Rolle i Salonlivet og giftede
sig med Baron de Staal. Hendes Mémoires, der
udkom 1755 i 4 Bd, regnes til det bedste i fransk
Memoirelitteratur; særlig Skildringen af
Bastille-Opholdet er berømt. Desuden er hun
Forfatterinde til et Par Komedier, L’engouement og
La mode, der udmærker sig ved en Watteau’sk
Elegance i Figurtegningen. Hendes Œuvres
complètes udkom 1821 i 2 Bd, Memoirerne
udgaves paa ny af Lescure 1878. (Litt.:
Frary, Étude sur Mad. S. [1863]).
S. Ms.
Staaldiamanter, se Staalbrillanter.
Staaldyb, Smaalands Farvandet, er Løbet
mellem Flakkene fra Raagø og Laaland paa
den ene Side og Fejø Staalgrund, Skalø og
Fejø paa den anden Side. Løbet har helt
igennem Dybder fra 10—17 m og er stejlt
opgaaende til Landgrunden paa begge Sider. Ud for
det nordlige Indløb ligger en Anduvningstønde.
S. fortsættes af Lindholm Dyb, Bandholm
Rende og Sakskjøbing Fjord, der fører til
Bandholm og Sakskjøbing.
G. F. H.
Staalerts (Staalmalm) er i
Cinnobergruberne ved Idria Betegnelse for den reneste
og tungeste Malm, som kun bestaar af
Cinnober og en Kulbrinte (Idrialin).
(N. V. U.). O. B. B.
Staalfremstilling. A) Blødt Staal
omfatter alt kulfattigt, smedeligt Jern, udvundet
ved saa høj Temp., at Produktet er flydende,
og kan fremstilles: 1) ved at blæse kold Luft
gennem smeltet Raajern (se
Bessemerproces, Thomasproces); 2) ved at føre
hed Luft hen over smeltet Raajern (se
Martinproces); 3) som (1) og (2) med
efterfølgende Raffinering i elektrisk Ovn
(Elektrostaal, se ndf.); 4) ved at omsmelte smedeligt
Jern i Digler (se Mitis).
B) Haardt Staal omfatter alt kulrigt
smedeligt Jern uden Hensyn til
Fremstillingsmaaden.
a) I flydende Form kan det fremstilles:
1) 2) og 3) som ovenfor; 5) ved at omsmelte
haardt Staal i Digler (se Digelstaal); 6)
ved at sammensmelte haardt Staal og særlige
Jernlegeringer i elektrisk Ovn
(Elektrostaal, se nedenfor); 7) ved at sammensmelte
Svejsejern og Kul i Digler (se
Damascenerstaal); 8) ved at sammensmelte Raajern
og Malm i Digler (se Uchatiusstaal).
b) I dejgagtig Form kan det
fremstilles: 9) som (2), men ved lavere Temperatur
(se Svejsestaal, Puddelstaal).
c) Af kulfattigt, smedeligt Jern
kan det fremstilles: 10) ved at gløde Jernet:
med Kulpulver (se Cementstaal); 11) ved
overfladisk Kultilførsel til færdige Genstande
(se Indsætning).
Under Staalstøbning omtales det
flydende Staals Udstøbning.
Af de nævnte Processer er 4), 7) og 8) uden
Betydning, 9, 10) og 11) af underordnet
Betydning. 2) er den vigtigste, derefter følger 1)
5), 3) og 6). Ved 1), 2) og 3) kan Ovnen bygges
med basisk eller surt For efter
Raamateriale-nes Art. Martin-Ovnen har den store Betydning
at være altædende, den sluger Raajern, alt
muligt Jernaffald, Malm; den kan drives sur,
basisk ell. neutral, hvorom se
Martin-Processen. Derfor og fordi den leverer et bedre
Produkt, bruges den i større Udstrækning end
Konverteren, skønt denne arbejder langt
hurtigere. De basiske Martin- og
Konverterprocesser fortrænger i stigende Grad de sure, fordi
de tillader Brugen af tarveligere Raajern.
Staalproduktionen i 1913 og 1924 var henh.
75 og 76 Mill. t og dens procentvise Fordeling
følgende:
| 1913 | 1924 | |||
| U. S. A. | 41,8 | % | 49,0 | % |
| Tyskland | }23,1 | — | 12,9 | — |
| Saargebetet | 1,9 | — | ||
| Storbritannien | 10,3 | — | 11,0 | — |
| Frankrig | 6,1 | — | 9,1 | — |
| Belgien | 3,3 | — | 3,8 | — |
| Luxembourg | 1,8 | — | 2,5 | — |
| Tschekkoslovakiet | }3,8 | — | 1,8 | — |
| Østerrig | 0,5 | — | ||
| Ungarn | 0,3 | — | ||
| Italien | 1,2 | — | 1,6 | — |
| Rusland | }6,3 | — | 1,3 | — |
| Polen | 0,9 | — | ||
| Kanada | 1,4 | — | 0,9 | — |
| Sverige | 0,8 | — | 0,7 | — |
| Andre Lande | 0,3 | — | 1,8 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
