Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staalrør - Staalsnæppe - Staalstik - Staalstøbegods - Staalstøberi - Staalstøbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa Kabelrør. 3) Falsede Rør
bruges ofte som Kakkelovnsrør. 4) Rør,
sammennittede af Jernplader, bruges, naar
Diameteren er saa stor eller de virkende
Kræfter saa betydelige, at Støbejern ikke kan bruges.
Blandt Anvendelserne skal nævnes
Vandtilførselsledninger for Turbiner, Blæseledninger samt
dykkede Vandledninger (under Vandløb).
Saadanne Rør (indtil 3 m i Diameter) fremstilles
nu ogsaa ved autogen ell. elektrisk Svejsning.
B) Spiralsvejste Rør (s. d.).
C) Sømløse Rør er stærkere og tættere
end A) og B). De bruges navnlig til Cykel- og
Automobilstel, men desuden i Lokomotiv- og
Skibskedler, til Dampledninger og hydrauliske
Ledninger, hule Vogn- og Transmissionsaksler,
Telegraf-, Telefon- og Flagstænger (ved en
særlig Valsemetode bringes Diameteren til at
aftage trinvis opefter). De sømløse Rør
fremstilles af en kort tykvægget, hul Cylinder af
blødt Staal, der efterbehandles ved Valsning
ell. Trækning, hvorved den strækkes og
indsnævres. Den hule Cylinder kan fremstilles ved
1) Rørstøbning (s. d.), 2) Ehrhardt’s Metode
(se Presning), 3) Oppresning af en
cirkulær Metalplade, kold ell. glødende, til en høj
Krukke (se Presning); paa denne Maade
fremstilles Kulsyreflasker o. l. vide Rør i
Amerika; 4) Mannesmann’s Valsning (s. d.).
Den paafølgende Strækning og Indsnævring
kan ske ved varm Presning, idet man
anbringer en Dorn i den for Enden lukkede Cylinder
og presser begge Dele gennem stadig snævrere
Trækhuller. Cylindrene kan ogsaa valses ned
paa samme Maade som Rundjern, kun
anbringes der mellem Valserne en Dorn omtr. som
ved Lapsvejsning.
Koldt trukne Rør fremstilles af
Hulcylindren ved at sammenhamre dens ene Ende
og trække den gennem stadig snævrere
Trækhuller, hvis Midte er udfyldt med en Dorn.
En særlig Art sømløse Rør er
Muffestaalrør, der bruges til Jordledninger for
Gas cg Vand paa Steder, hvor Støbejernsrør
ikke er paalidelige nok. Sømløse
Ribbe-Staalrør er forsynede med to
Længderibber i samme Plan; stilles denne lodret, kan de
bære sig selv paa en stor Længde trods deres
ringe Vægtykkelse; de kan ogsaa bruges som
Søjler. Se ogsaa Rørprøvning.
E. Su.
Staalsnæppe, d. s. s. Islandsk Ryle, se
Ryler.
Staalstik, undertiden ogsaa kaldet
Siderografi (af gr. sideros, Jern) (eng.:
steel-engraving, ir.: gravure sur acier), har meget
tilfælles med Kobberstik; men selv de bedste S.
kan dog ikke opnaa den samme Kunstværdi
som gode Kobberstik. Man har især benyttet
S., hvor man har haft Brug for store Oplag;
men dette er nu gaaet af Brug, efter at man
har lært, at Kobberplader ad galvanoplastisk
Vej kan afkopieres og forstaales.
E. S-r.
Staalstøbegods (sv.: stålgjutgods, tysk:
Stahlformguss, eng.: steel casting, ir.: acier
moulé) er Staalgenstande, der er bragt i
færdig Brugsform ved Støbning uden paafølgende
Valsning ell. Smedning. Som S. fremstilles
Genstande, der skal være stærkere ell. lettere
ell. mere slidfaste, end de kan blive i
Støbejern, og som p. Gr. a. deres Form vanskeligt
lader sig tildanne ved Valsning ell. Smedning,
f. Eks. Pressecylindre til store Tryk,
Maskindele, Spande til Muddermaskiner, Pælesko,
Skibsagterstævne, Hjul, Hjertestykker, Stykker
af kompliceret Form til Brobygning. Endvidere
bruges S. til Ventiler o. l. for overhedet Damp
til Erstatning for Bronze, som ikke taaler den høje
Temperatur. Da S. hverken smedes eller
valses, er det meget vigtigt at undgaa Blærer
deri, derfor benytter man i Reglen Martinstaal,
dog ogsaa Digelstaal, men sjældent alm.
Konverterstaal, der p. Gr. a. Gennemblæsningen
indeholder særlig megen Luft. I den senere
Tid bruges derimod ofte
Dværgkonvertere, der kun rummer 0,3—3 t, og i hvilke
Luften ikke blæses gennem Staalet, men hen
over dettes Overflade, hvorved Luftoptagelsen
forringes. En fransk Form af disse Ovne,
Tropenaskonverteren, findes siden 1920 i
Varde Staalværk; ved rigtig Blæsning leverer
den meget varmt og derfor letflydende Staal,
egnet til spinkelt og kompliceret Gods. Enkelt
og svært Gods kan leveres billigere i Martinstaal.
Blæredannelsen i S. er p. Gr. a. den høje
Temperatur stærkere end i Støbejern, og navnlig
kulfattigt Staal er vanskeligt at faa blærefrit.
Ved Udstøbningen bruges hyppigt et
Dødhoved, der fjernes efter Støbningen. Formene
er i Reglen af ildfast Ler blandet med Grafit,
sjældnere af Jern. Naar Formen er fjernet,
bør man udgløde Genstanden og afkøle den
langsomt for at bortskaffe de Spændinger, der
er fremkomne ved den uregelmæssige Afkøling
og for at ophæve den Hærdning, som den
hurtige Afkøling langs Formsiderne har bevirket;
derved stiger baade Styrke og Sejghed.
S, kan leveres med Trækstyrke 3500—7000
Atm.; for det blødeste Materiale garanteres en
Brudforlængelse af mindst 20 %. Særlig haarde
og slidfaste Dele støbes af Manganstaal.
Uagtet man allerede før Midten af 18. Aarh.
kendte det i flydende Tilstand fremstillede
Digelstaal, har man næppe før i sidste
Halvdel af 19. Aarh. støbt færdige Genstande af
Staal, og man begyndte da med de simpleste
Former, saaledes Klokker. Det første Stykke
S. blev fremstillet i Tyskland i 1851 af Der
Bochumer Verein. I Terre-noire og Bofors er
Processen bleven videre udviklet; i Bofors
støbtes de første Kanoner.
E. Su.
Staalstøberi, se Staalstøbegods,
Staalstøbning.
Staalstøbning. Det i flydende Tilstand
fremstillede Staal kan direkte støbes ud til
Brugsgenstande, og denne Fremgangsmaade
anvendes ofte til Genstande af mere sammensat Form,
der da benævnes Staalstøbegods (s. d.).
Men i Alm. udstøbes Staalet til 4-kantede ell.
8-kantede, pyramidestubformede Blokke (eng.:
ingot, sv.: göt), der ved Valsning ell.
Smedning faar deres endelige Form som Skinner,
Dragere, Aksler o. s. v. Af Skinner o. l.
udvalses der flere af hver Blok, men ellers maa
Blokkenes Vægt afpasses efter den færdige
Genstands Størrelse, Vægten ligger gerne mellem
2 og 18 t. Formene er af Støbejern og kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
