Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stachys - Stackelberg, Otto Magnus de - Stad - Stade - Stade, Bernhard - Stadera - Stadfeldt, Asger Snebjørn Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cm høj, stift behaaret, med
ægdannet—hjertedannede og rundtakkede Blade og smaa
blegrøde Kroner. Den optræder mest som Ukrudt
i Sæden og er ret alm. paa Øerne i Danmark,
sjælden i Norge (sydøstlige). Den ligeledes
enaarige, blødere behaarede S. annuus L. med
større hvidgule Blomster optræder paa samme
Maade, men er meget sjælden. Fleraarige er
S. paluster L. (Smalbladet Galtetand,
norsk Ager-Svinerod) og S. silvaticus L.
(Skov-Galtetand, norsk
Skov-Svinerod ell. Skovnesle); de har begge
Udløbere og derfor selskabelig Voksemaade. Den
første, 25—50 cm høj, har kortstilkede ell.
siddende og lancetdannede Blade med afrundet ell.
svagt hjertedannet Grund. Dens Blomster
Juli—Aug.) har lyserød Krone med hvide Aarer paa
Underlæben. Paa fugtigere Marker, i Grøfter,
Moser o. l. St. alm. i Danmark og Norge. Dens
Udløbere udmærker sig ved at være
knoldformet opsvulmede i Spidsen. Den anden Art
bliver henved meterhøj og har langstilkede,
hjertedannede og groft savtakkede Blade af ilde
Lugt. Blomsternes Krone er mørkt brunrød og
har hvide Aarer paa Underlæben. Den er
hyppig i Skove og Krat i Danmark og Norge og
blomstrer i Højsommeren. Nærmest
Smalbladet Galtetand staar den fra Østasien stammende
S. Sieboldi Miq. (S. tuberifera Naud.), hvis
Udløbere ender med temmelig store Knolde; disse
har ikke ringe Næringsværdi og spises som
Gemyse, hvorfor Planten dyrkes som Køkkenurt
i flere europ. Lande, f. Eks. Frankrig (Crosnes du
Japon). Knoldenes vigtigste Indhold er
Galaktaner. S. lanata Jacq. (Kaukasus), en 30—50
cm høj Staude med hvidfiltede Blade og smaa
rødlig lila Blomster, dyrkes til Indfatning og paa
Stenhøje.
A. M.
S. tuberifera. Knoldene lægges i Apr. med
30 cm mellem Rækkerne og 10 cm mellem
Planterne i Rækken i en næringsrig og varm Jord.
Naar Planterne er blevne tilstrækkelig store,
hyppes der lidt Jord op omkring disse, eller der
lægges noget Jord ind mellem Rækkerne.
Knoldene optages fra Blivestedet, efterhaanden som
de skal bruges i Løbet af Vinteren.
(L. H.). P. F.
Stackelberg [’∫takəlbærk], Otto Magnus
de, Baron, tysk Arkæolog, f. 1787 i Reval, d.
1837 i Petrograd. Han fik sin Uddannelse
i Tyskland, især i Halle og Göttingen,
foretog Rejser til Frankrig og Italien og kom
saa 1808 tilbage til Tyskland, mest for at
give sig af med Maleri. Men 1810 kom han i
Berøring med Brøndsted og senere med de
tyske Arkæologer Gerhard og Panofka og blev en
ivrig og begejstret Deltager i disse Mænds store
Rejser i Grækenland og Lilleasien. En Række
Tegninger, udførte med kunstnerisk Kærlighed
forenet med indtrængende Forstaaelse af græsk Aand,
blev for S.’s Vedkommende det rige og for den
senere Eftertid overordentlig værdifulde
Resultat. Han udgav bl. a.: »Der Apollotempel zu
Bassae« (Figalia) (1816), La Grèce, vues
pittoresques et topografiques (2 Bd, 1830—34), »Die
Gräber der Hellenen in Bildwerken u.
Vasengemälden« (1835). Senere var han i Etrurien.
Han var en ejendommelig indtagende
Personlighed, og hans tidlige Død var for Samtiden et
meget stort Tab. S.’s Biografi er skrevet af en
Slægtning, Natalie de S. (1882).
H. A. K.
Stad, se Købstad.
Stade [’∫ta.də], 1) Regeringsdistrikt i preuss.
Prov. Hannover, omfatter det tidligere
Ærkebispedømme Bremen og det tidligere
Bispedømme Verden, har et Areal af 6788 km2 med (1919)
432246 Indb. (64 pr km2). 2) Hovedstad i
Regeringsdistrikt S., ligger ved Randen af Marsken
ved Schwinge, 6 km før dennes Udmunding i
Elben, 37 km VNV. f. Harburg, har (1919) 10590
Indb. S. er Sæde for Regeringsdistriktets
Øvrighed, en Landret, en Amtsret og har
Gymnasium, Lærerseminarium samt Jernstøberi,
Cigarfabrikation, Træhandel, betydelig Skibsfart paa
Elben. I Omegnen Teglbrænderi. S. blev
allerede i 10. Aarh. betegnet som Stad og stod
under egne Grever. 1227 kom S. under
Ærkebispedømmet Bremen, ved den westfalske Fred
1648 under Sverige og blev nu Hovedstaden i
Hertugdømmerne Bremen og Verden. 1719 blev
S. med disse Hertugdømmer afstaaet til
Hannover. 1807 kom S. under Kongeriget
Westfalen og 1866 under Preussen.
(Joh. F.). O. K.
Stade [’∫ta.də], Bernhard, f. 1848, d.
1906, fra 1875 Prof. i Giessen, en af de
betydeligste Repræsentanter for den ved Navnene
Kuenen og Wellhausen betegnede Opfattelse af
det gl. Test. I »Gesch. des Volkes Israel«, I,
1887, gav han en samlet Fremstilling af Israels
Udviklingshistorie ud fra den dengang ny
Opfattelse; hertil sluttede sig 1905 en
Fremstilling af Israels Religion, »Biblische Theologie des
Alten Testaments«, I. Han oprettede 1881
»Zeitschrift für die alttestamentliche
Wissenschaft«, som under hans Redaktion fik en
ledende Stilling i Studiet af det gamle
Testamente. Tillige har han udgivet »Hebr.
Grammatik«, I (1879). og »Hebr. Wörterbuch« sammen
med Siegfried (1893).
J. P.
Stadera [staðe’ra], gr. Vægt, d. s. s. Oka,
1280 g.
H. J. N.
Stadfeldt [’staðfælt], Asger Snebjørn
Nicolai, dansk Fødselshjælper, f. i Kbhvn
21. Marts 1830, d. smst. 12. Decbr 1896. S. blev
Cand. med. 1854, Dr. med. 1857 (»Iagttagelser
over Glykosurien«), studerede derefter
Obstetrik i Udlandet, søgte ved sin Hjemkomst ind
paa Fødselsstiftelsen, blev Kandidat der 1859,
Reserveakkuchør 1863 og konstitueredes ved
Prof. Levy’s Død 1866 som Overakkuchør,
indtil han 1867, efter Konkurrence med F. Howitz,
ansattes fast og samtidig blev Lektor ved Univ.
i Obstetrik, Gynækologi og Pædiatri.
Professoratet blev 1869 ordinært. Først og fremmest
var S. Lærer baade for Jordemødre og for
Studenter. Hans »Lærebog for Jordemødre« (1870)
blev disses Bibel, og for de studerende udgav
han »Det mekaniske Misforhold under
Fødselen« (1873), en omarbejdet Udgave af en
Mængde Foredrag, han havde holdt i kgl. med.
Selskab, hvilende paa meget indgaaende
Studier navnlig af Bækkenets Form. Begge Bøger
ændredes noget i senere Udgaver og blev til
»Lærebog i Jordemoderkunsten« (1891) og
»Fødselens og Barselsengens Pathologi« (1889)
(med E. Ingerslev). Videnskabelig set fik S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
