Nybygninger, dog engagerer Magistraten i adskillige Tilfælde private Arkitekter hertil. S. udarbejder i Forening med Stadsingeniøren Gade- og Bebyggelsesplaner for Kbhvn. Han fører Tilsyn med det af Kommunen og Staten støttede Privatbyggeri, baade større Boligbygninger samt Parcelbyggeri. Vedligeholdelsesarbejdet ved Kommunens Bygninger, som f. T. (1926) ikke ledes af S., tænkes indlagt under ham. C. B-r. </chapter> <chapter name="Stadsbygd"> Stadsbygd, Herred, Fosen Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke, 135,7 km², hvoraf 4,8 km² Ferskvand, med (1920) 1888 Indb., altsaa 14 pr km², udgør et Sogn under S. Præstegæld og begrænses af Herrederne Hevne, Rissa, Leksvik, Byneset og Børsa samt Trondhjems Bymark. Herredet ligger paa begge Sider af den ydre Del af Trondhjemsfjorden, der her er c. 4 km bred og uden dybere Indskæringer; det deles ved denne i to Afsnit. Landet N. f. Trondhjemsfjorden udgør den sydvestlige Del af den store Halvø mellem denne og Frohavet; det er smaatoppet og lavlændt, med Højder op til 400 m, Varheia (359 m), Storhaug (402 m). Bebyggelsen er væsentlig knyttet til Præstelvens Dalføre, der er godt opdyrket og bebygget; langs Kysten er kun paa enkelte Steder Plads for Bebyggelse. Landet S. f. Trondhjemsfjorden er smaakuperet med Højder op til 470 m; Hoveddalføret, hvor al Bebyggelse er samlet i den nedre Del, er Ingdalselvens Dalføre, der under Navn af Langengdalen fortsætter ind i Børsen Herred. Af Højder kan i dette Parti mærkes Grænsefjeldene mod Børsen: Langleiet (426 m) og Ausvaslifjeld (451 m). Herredet har i alt 29 Indsøer, hvoraf dog ingen af større Udstrækning; de er til Dels omgivne af udstrakte Myrer. Af Elve kan foruden de ovenn. mærkes Lennaelv i Herredets nordlige Del. Arealet opgives at være 16,6 km² Ager og Eng, 50,3 km² Skov, 4,7 km² Ferskvand og Resten Udmark, Snaufjeld og Myr. Herredet er fattigt paa Skov, og Tørv til Brændsel anvendes i adskillig Udstrækning. Foruden Agerbrug og Fædrift spiller Deltagelsen i Fiskerierne en stor Rolle for Herredet. Af industrielle Anlæg mærkes flere Møller, Savbrug og Mejerier. Bl. dets største Gaarde kan nævnes Alshaug (Præstegaard), Lillerein, Grønning, Ingdalen, Skei, Lein m. fl. — S. (Alshaug) Kirke er bygget 1842; Herredets ældste Kirke hed Reins Kirkja á Staði. Kommunikationerne er ret gode; Hovedvej fører fra Stadsbygden til Rissen Kirke, og af andre rodelagte Køreveje og gode Gaardveje findes en Flerhed, bl. a. Bygdeveje fra S. til Hindersheim Kirke i Leksviken og paa Sydsiden af Trondhjemsfjorden fra Børsen over Ingdal ind i Rissen. Herredet staar i lokal Dampskibsforbindelse med Trondhjem. Antagen Formue 1923 var 3,5 Mill. Kr og Indtægt 773000 Kr. (Litt: »Norges Land og Folk«: A. Helland, »Søndre Trondhjems Amt« [Oslo 1898]). (N. S.). M. H. </chapter> <chapter name="Stadsbygmester"> Stadsbygmester, se Bygningsmyndigheder. </chapter> <chapter name="Stadsbygmesteren i Kbhvn"> Stadsbygmesteren i Kbhvn er Bygningskommissionens forretningsførende Medlem og Bygningsinspektørernes nærmeste Foresatte. (E. S.). C. B-r. </chapter> <chapter name="Stadsdyrlæge"> Stadsdyrlæge er Betegnelsen for en kommunalt ansat Dyrlæge, hvis Hverv i Danmark hidtil nærmest har været det at varetage de i Kommunen forefaldende veterinær-hygiejniske Forretninger. F. N. </chapter> <chapter name="Stadsfysikus"> Stadsfysikus var i Danmark en Betegnelse for den øverste Embedslæge i to Byer (Helsingør, Fredericia), medens Titelen var Stadslæge i nogle andre Byer (Frederiksberg, Odense, Aarhus, Randers og Aalborg), og i alle andre Byer, med Undtagelse af Kbhvn, Distriktslæge. Siden 1915 kaldes alle civile Embedslæger Kredslæger ell. i de Byer, hvor der bor Amtmænd, Amtslæger. I Kbhvn er der en Stadslæge, der er kommunal Embedsmand (Valget stadfæstes af Kongen). G. N. I Norge haves nu (1926) S. (tidligere kaldet »Stadsmedikus«) i Oslo, Fredrikstad, Drammen, Skien, Kristiansand, Stavanger, Haugesund, Bergen, Aalesund, Kristiansund og Trondhjem. Han er Embedsmand og lønnes delvis af Staten, delvis af Kommunen. S.'s Funktioner er de samme som i Danmark, men han kan ikke være Fattiglæge. Han er selvskreven Ordfører i vedkommende Bys Helseraad (Sundhedskommission). (K. F.). Wt. K. </chapter> <chapter name="Stadsfæstemand"> Stadsfæstemand, den, der for Betaling yder sin Medvirken til Afslutning af Tyendekontrakter, der skal opfyldes i en Stad. Al Fæstevirksomhed i Danmark forudsætter Erhvervelsen af en særlig Bevilling, jfr. L. Nr. 53 af 1. Apr. 1891 og L. Nr. 17 af 23, Febr 1894. Disse Love er forblevet uberørte af Medhjælperloven af 6. Maj 1921, der har afløst Tyendeloven af 10. Maj 1854, og er indførte i de sønderjydske Landsdele ved L. Nr. 523 af 21. Decbr 1921. (E. T.). A. D. B. </chapter> <chapter name="Stadsguardein"> Stadsguardein [-guar'da^i'n] kaldes den Embedsmand, som i Kbhvn besørger Stempling af Guldvarer og Sølvvarer m. H. t. deres Holdighed, jfr. Lov 5. Apr. 1888. Det er f. T. Møntguardeinen ved den kgl. Mønt, der tillige fungerer som S. Se iøvrigt Guardein. P. J. J. </chapter> <chapter name="Stadshauptmand"> Stadshauptmand [-'ha^upt-] var tidligere Benævnelsen for den øverstbefalende over Borgervæbningerne i de danske og norske Købstæder og paa de vestindiske Øer. (C. V. N.). P. J. J. </chapter> <chapter name="Stadsingeniør"> Stadsingeniør er en kommunal Embedsmand i større Byer, som varetager Planlæggelse, Udførelse og Vedligeholdelse af alle Byens Ingeniørarbejder saasom Gade- og Kloakanlæg, Vandforsyning, Belysning og Havnevæsen, for saa vidt disse Administrationsgrene ikke har deres særlige Ingeniører, de sanitære Anlæg i alle offentlige Bygninger, Tilsynet med private Spildevandsinstallationer o. l. I Landkommuner med bymæssig Bebyggelse betegnes den tilsvarende Embedsmand sædvanlig som Kommuneingeniør. A. L-n. </chapter> <chapter name="Stadskleiv, Torleiv Jørgensen"> Stadskleiv [-klæ^iv], Torleiv Jørgensen, norsk Maler, f. i Bø i Telemarken 10. Oktbr 1865. Han er vokset op og har tilbragt største Delen af sit Liv under Bondeforhold, som har stillet