Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stamhus - Staminodi - Staminodium - Stamitz, Johan - Stamm, Robert Hutzen - Stamme (i Sprogvidenskab) - Stamme (se Stængel) - Stammeformtal - Stammegrundflade - Stammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skylder derimod deres Stiftelse speciel kgl.
Bevilling. Det hele Institut spiller imidlertid i Norge
liden Rolle, idet S. baade er for faa og for det
meste mindre betydelige, hvorhos allerede Grl.
af 1814 (§ 108) afskar Adgangen til at oprette
ny. Omvendt har en særskilt L. af 8. Aug. 1842
omdannet Lensgrevskabet Jarlsberg til S. Ved
kgl. Bevilling kan der opnaas Tilladelse til at
afhænde Dele af et S.’s Jordegods mod
Salgsbeløbets Bevarelse som Fideikommiskapital.
(E. H.). Abs. T.
Staminodi (bot), Betegnelse for en
Metamorfose i Blomsten, hvorved Blade inden for
denne (oftest Kronblade) omdannes til
Støvblade.
A. M.
Staminodium, se Blomst, S. 462.
Stamitz, Johan, bøhm. Musiker (1717—57),
var uddannet som Violinspiller, vakte Opsigt
som Virtuos og blev Koncertmester og
»Kammermusikdirektør« hos Kurfyrst Carl Theodor
af Pfalz. I Spidsen for Kapellet i Mannheim
bragte S. dette til et saadant Højdepunkt, at
dets Ry strakte sig vidt ud over Tyskland,
ligesom han ved sin Orkesterledelse og sine
Kompositioner kom til at indtage en betydningsfuld
Stilling i Instrumentalmusikkens Historie. S.’s
og »Mannheimerskolen«’s Betydning er
navnlig fremhævet af H. Riemann, der dog i
Iver for sin »Opdagelse« ifølge nyere
Forskere synes at have tillagt den en noget
overdreven Betydning. For
Orkesterbehandlingen har i hvert Fald S. og
Mannheimerne dannet en Stil, der straks fængslede
samtidige Musikere (J. Chr. Bach,
Dittersdorf, Gossec Cannabich, Boccherini etc.), og i
Sonatens (Symfoniens) Udviklingshistorie
betyder S.’s Kompositioner et vigtigt Led. Haydn,
Mozart, ja Beethoven har i mange Henseender
bygget videre paa det i Mannheim og særlig af
S. lagte Grundlag. S.’s Kompositioner er
Orkestertrioer, en lang Række Symfonier,
Violinkoncerter, Solosonater for Violin; mange af dem
opførtes (og tryktes) i Paris og London. S. var
ogsaa en meget skattet Lærer; bl. hans Elever
var Sønnen Carl S. (1746—1801), ansat i
Mannheimer Kapellet, men opgav Stillingen og førte
derefter et uroligt Virtuosliv. Saavel Værker af
Joh. som af Carl S. er genudgivne af H.
Riemann.
W. B.
Stamm, Robert Hutzen, dansk Zoolog,
f. 8. April 1877 i Kbhvn, mag. scient. 1901,
Docent (1908) og Leder af Universitetets
histologiske Laboratorium. S. har skrevet om
Musklernes Befæstelse til det ydre Skelet hos
Leddyrene (1904), om Sidekirtlerne hos
Skovspidsmusen (1914), samt flere mindre Afhandlinger,
desuden er han Forfatter til et stort Antal
værdifulde Biografier af Zoologer. S. omfatter
sit Laboratorium med levende Interesse og har
i høj Grad forøget dets Undervisningsmateriel.
Fra 1920 er S. Redaktør af Ornithologisk
Forenings Tidsskrift.
Ad. J.
Stamme kalder man i den sammenlignende
Sprogvidenskab det, som bliver tilbage, naar
man af et Ord i et Bøjningssprog fjerner dels
Præfikser, dels de egl. Bøjningsendelser. I de
indoeuropæiske Sprog bliver Stammeudlyden
bestemmende for Bøjningsklassen, og hvor man
tidligere nøjedes med at numerere f. Eks. de
forskellige Deklinationer i Latin, taler man nu
om a-Stammer som i aqua (1. Deklination),
o-Stammer som i dominus (2. Deklination),
i-Stammer som i turris (nogle af Ordene i 3.
Deklination), u-Stammer som i fructus (4.
Deklination) og konsonantiske Stammer som i
pater (og andre Ord i 3. Deklination); og paa
samme Maade i de germanske Sprog o. s. v.
Paa tilsvarende Maade har vi forskellige S. i
Verberne.
O. Jsp.
Stamme (bot.), se Stængel.
Stammeformtal kaldes det Tal, som
udtrykker Forholdet mellem Træstammens Rumfang
og Rumfanget af en Cylinder, der har
Stammens Tværmaal, 1,3 m over Jorden, og Træets
hele Højde; almindeligvis ligger S. nær ved 0,5,
Omdrejningsparaboloidens Formtal.
C. V. P.
Stammegrundflade kaldes Tværsnitsarealet
i 1,3 m’s Afstand fra Jorden enten paa det
enkelte Træ ell. oftere paa alle Træsamfundets.
Individer tilsammen (se Træmaaling).
C. V. P.
Stammen er en Talefejl, der skyldes en
spastisk Koordinationsforstyrrelse i Taleapparatet,
hvorved Udtalen af Stavelser er forhindret. Der
er altsaa i og for sig ingen mekanisk Hindring
for at udtale de enkelte Lyd, men p. Gr. a. en
Nervelidelse kan Stavelser ikke udtales. Det
er navnlig Vokallyd efter en Konsonant, som
ikke lader sig udtale, idet Mundstillingen ved
Konsonantdannelsen bliver krampagtig og ikke
slippes hurtig nok. Spasmen findes væsentligst
i Svælg og Mundhule. Hyppigst er det Læbe-
og Ganebogstaver, som volder Besvær. I St f.
f. Eks. at sige tage, siges t-t-t . . . tage, idet den
stammende ikke kan lade Vokallyden a følge
umiddelbart efter Konsonanten t. Sygdommen
er i Virkeligheden en Nervelidelse, og som
mange Nervelidelser er den underkastet
Intermissioner og Remissioner. Naar en stammende
bliver genert eller ivrig, forværres S. i
høj Grad, Muskelkrampen kan brede sig
ikke alene til Ansigtets Muskler, men
ogsaa til Armene og Kroppen, saa at han
staar og vrider sig, kastende med Hovedet, der
bliver blussende rødt, uden at der kommer en
Lyd frem, ja Tilstanden skal endog kunne se
faretruende ud. Til andre Tider er S. meget
mindre fremtrædende, og navnlig i Mørke
aftager den stærkt, formodentlig fordi den
stammende ikke føler sig generet ved at betragtes
af Omgivelserne. Ved kraftig Sang og
Deklamation hører S. ofte op, men dog ingenlunde
altid. Betydeligere Grad af S. gør en Mand
udygtig til Krigstjeneste, da han bliver ude af
Stand til at afgive Meldinger. Stammende
Forældre har tit stammende Børn, ofte vistnok p.
Gr. a. Arv, men maaske ogsaa p. Gr. a.
Efterligning, der her som ved saa mange
Nervelidelser spiller en betydelig Rolle. Langt flere
Mænd end Kvinder stammer, efter nogle
Statistikker endog 10 Gange saa mange. — Ved
Behandlingen er det først og fremmest
nødvendigt at behandle tilstedeværende Sygdomme i
Næse, Svælg og Mund, samt at skaffe en god
Ernæringstilstand til Veje, men dernæst maa
en systematisk Behandling gennemføres, dels
bestaaende af Aandedrætsøvelser, dels af Tale-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
