Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - stampe (Søv.) - Stampe (dansk Slægt) - Stampe, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stampe (Søv.). Naar et Skib skal krydse op
mod Dønning fra Sø efter en foregaaende Vind,
vil denne Dønning hemme Skibets Fart; dettes
Bevægelser bliver let voldsomme, idet Stævnen
(Forenden) først rejser sig højt i Søen og
derpaa dukker dybt ned i denne. Denne for
Sejladsen ufordelagtige og tillige for Besætningen
højst ubehagelige Bevægelse betegnes ved, at
Skibet s. i Søen.
C. B-h.
Stampe, dansk Slægt, der føres tilbage til
Sognepræst i Nyborg Jesper Hansen S.
(død 1641). Hans Sønnesøns Søn, Provst i Kjær
Herred, Sognepræst til Hammer, Sulsted og
Aistrup, Mag. Jens Henriksen S.
(1682—1733), blev Fader til den barnløse Statsminister
Henrik S. (s. d.), til Sognepræst i Slagelse
Frants Thestrup S. (1715—62) og til
virkelig Justitsraad Oluf S. til Skjørringe paa
Falster (1717—85). Den førstnævnte af disse
Brødre fik 4. Maj 1759 et
»Adelsfornyelses-Patent«, idet han paaberaabte sig en, iøvrigt
ganske uhjemlet Afstamning »fra de ældgamle
S.’rs adelige Familie«. En til Klarupgaard i
Jylland knyttet Slægt S. synes at stamme fra
Holsten, enkelte Personer af samme Navn
boede paa den sjællandske Gaard Gjerdrup,
ligesom en adelig Slægt S. havde levet i Norge.
Disse Slægter kan dog ikke følges længere frem
i Tiden end ned i 16. Aarh. Sognepræst F. T.
S.’s Søn, Kommandørkaptajn, Kammerherre
Holger S. (1754-1827), oprettede 11. Febr
1809 Baroniet Stampenborg med
Hovedsædet Nysø (s. d.) og optoges derefter 1.
Septbr 1810 i den danske Friherrestand. Hans
Søn, Baron Henrik S. (1794—1876), blev
Fader til Kammerherre, Hofjægermester, Baron
Henrik S. (1821—92) og til den friherrelige
Linies sidste Mand, Kammerherre, Baron
Holger Frederik Christian S. (1822—1904),
der efter at have tiltraadt det for Stamhuset
Constantinsborg substituerede Fideikommis ved
Patent af 28. Oktbr 1895 fik Navnet
S.-Charisius. Sidstnævnte Baron H. S. blev
Fader til Forfatterinden, Fru Rigmor S.
(1850—1923), hvis Ægteskab med Komponisten,
Professor Victor Bendix (s. d.) opløstes 1906. Hun udg.:
»Carlo Dalgas« (1901), »Baronesse S.’s
Erindringer om Thorvaldsen« (1912) og »H. C. Andersen
og hans nærmeste Omgang« (1918). Hendes
yngre Søster er Fru Astrid Stampe
Feddersen (se Stampe Feddersen).
— Efter, at den friherrelige Linie var
uddød, overgik Baroniet til ovennævnte
Justitsraad O. S.’s Sønnesøns Sønnesøns Søn, cand.
phil. Henrik S. (1878—1925), der kun
efterlod en Datter. Hans Oldefaders Broder,
Geheimelegationsraad, Konferensraad Tyge
Rothe S. til Valdemarskilde (1793—1878), var
Bureauchef i Udenrigsministeriet.
P. B. G.
Stampe, Henrik, dansk Retslærd, f. 28.
Jan. 1713 i Hammer ved Nørresundby, d. 10.
Juli 1789 i Kbhvn, Student 1728, tog 1729 den
filosofiske Eksamen og Graden som
Baccalaureus, cand. theol. 1731, udgav som Alumnus
paa Valkendorff’s Kollegium 1732
Dissertationerne De generatione insectorum og De
sensationibus & præcipue de erroribus circa
sensationes committi solitis illorumq; origine, 1732
Dekanus paa Regensen, 1733 Konrektor ved
Aalborg Skole, Magister 1735, foretog 1737—39
en videnskabelig Udenlandsrejse til Marburg,
hvor han hørte og omgikkes Chr. Wolf og J. U.
Cramer, til
Paris, England og
Skotland, deltog
sammen med
P. Kofod
Ancher, N.
Horrebow, P.
Wartberg, I. A. Cold
og B. Møllmann
1740 i
Konkurrencen om det
ved Andreas
Hojer’s Død
1739
ledigblevne juridiske
Professorat —
ved sin
Konkurrenceafhandling De
testamentis (1740)
erhvervede S. samtidig den juridiske
Doktorgrad —, blev, da Ancher gik af med Sejren,
1741 Prof. i Filosofi, holdt tillige efter sin
Velynder J. L. Holstein’s Raad med stort Held
juridiske Forelæsninger, blev 1743 Medlem af
det jur. Fakultet, s. A. Medlem af Konsistorium,
1751 Holberg’s Efterfølger som Univ.’s Kvæstor,
1753 Prof. jur., men blev s. D. udnævnt til
Generalprokurør, af hvilken Grund hans
Forelæsninger blev besørgede af B. G. v. Obelitz;
som Kvæstor afgik S. 1784, som Prof. 1785. I
sin Egenskab af Generalprokurør indtraadte S.
som Medlem af Kancellikollegiet og Højesteret.
Ved Siden af sin øvrige Virksomhed havde S.
bestridt en Række andre Hverv, saaledes
udnævntes han 1746 til Assessor i
Overadmiralitetsretten, 1748—53 Generalauditør ved Søetaten,
Medlem af forsk. Kommissioner, bl. a. 1742 af den
til Udarbejdelse af en ny alm. Lovbog nedsatte
Kommission samt af Revisionskommissionen at
1755, 1749 Kommissarius i Sagen vedrørende
Grænsespørgsmaalene mellem Sverige og Norge.
S.’s Stilling som Generalprokurør medførte ogsaa,
at han maatte tiltræde en Række Kommissioner,
Kommissarier o. l. 1762 valgtes han til
Direktør i det kgl. oktr. Søassurancekompagni, 1767
fik han Sæde i Landvæsenskommissionen, 1768
i Landvæsenskollegiet; han var bl. m. a. Medlem
af Kommissionen i Processen mod Struensee og
Enevold Brandt og skal have affattet Dommen
over Struensee, 1773 Medlem af Kommissionen
om Oprettelse af den alm. Enkekasse, Medlem
af Overskattedirektionen af 1777, 1782—83
Medlem af Overdirektionen for den kgl. oktr. Bank.
Struensee synes at have været S. ret velvillig
stemt, og de Fremskridt, der skyldtes Struensee,
fandt ogsaa efter dennes Fald en Forsvarer i
S. Over O. H. Guldberg’s Regimente følte S. sig
vistnok efterhaanden skuffet; han blev indviet
i Kronprins Frederik’s Planer og 1784 udnævnt
til Statsminister, men kunde p. Gr. a. Alder og
Svagelighed ikke i dette Embede virke med
samme Kraft og Energi som i sine tidligere
Stillinger. Andreas Hojer, P. Kofod Ancher og
 |
| H. Stampe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
