- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stangvik - Stanhope (By) - Stanhope (eng. Adelsslægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for dette Parti udgør c. 1,2 km2. Af Indsøer har
Herredet c. 75, hvoraf dog ingen af større
Udstrækning. Af de til Herredet hørende Øer er
Nesøen (1,3 km2) den største. — Jordbunden
i S. Herred er særdeles frugtbar, det har
fortrinlige Havnegange og Fjeldbeiter og rigelig
Skov, hvoraf adskilligt udføres, samt let Adgang
til Fiskeri, der vistnok ikke er Hovednæringsvej,
men dog af adskillig Betydning: Af Arealet er
12,15 km2 Ager og Eng, 113,3 km2 Skov, 6,5 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld, Udmark og
Myr. — Af industrielle Anlæg mærkes: Flere
Savbrug, Tøndefabrik, Mejeri, Møllebrug,
Elektricitetsværk, Kassefabrik m. m. — Herredets
Bebyggelse falder væsentlig i adskilte Bygdelag,
nemlig Ulvundfjordens, Søiadalens og
Stangvikens, Todalens samt Hamnesfjordens. S.
Hovedkirke er opført 1785, efter at den ældre
Stavekirke var nedbrændt 1783; Todals Kirke er
opført 1860. — Af Kommunikationer har
Herredet Hovedvejen fra Molde til Trondhjem samt
Hovedvej fra Øksendalen gennem Ulvundeidet
til Ulvund og videre til Røkkem ved
Stangvikfjord. Der er desuden flere Bygde- og
Gaardveie. — Herredet har Dampskibsforbindelse med
Kristiansund med Anløbssteder ved Aarnes,
Sandnes, Stangvik, Røkkem, Kvande og
Todalsøren. Antagen Formue 1923 var 6,7 Mill. Kr. og
Indtægt 1347000 Kr. {Litt.: Thesen,
»Beskrivelse over Romsdals Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.

Stanhope [’stänhoup], By i det nordøstlige
England, Durhamshire, ved Wear, med en
normannisk Kirke, et Slot med en tilhørende
større Park, rige Blygruber, Brydning af Jern
og Kalksten. (1921) 1923 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Stanhope [’stänhoup], eng. Adelsslægt fra
Henrik III’s Tid, stammende fra Grevskaberne
Nottingham og Derby. — Sir Michael S., d.
1552, var Tilhænger af Protektoren Somerset,
blev ved dennes Fald fængslet i Tower 1549.
Han løslodes vel atter, men sigtet for
Medskyldighed i en Sammensværgelse mod Hertugen af
Northumberland blev han henrettet 3 Aar efter.
M. S.’s Søn Thomas havde 2 Sønner; af disse
blev Philip S. (1584—1656) første Jarl
af Chesterfield
og Stamfader til
Jarlerne af Chesterfield, bl. hvilke
Philip Dormer, fjerde Jarl af Chesterfield, er
bleven berømt for sine Breve til sin uægte Søn.
Sir John S. (1545—1621), første Baron af
Harrington, var Thomas S.’s anden Søn, og
hans Efterkommere var Jarlerne af
Harrington
, hvis Førstemand William S.
(1690—1756), første Jarl af Harrington,
spillede en betydelig Rolle som eng. Diplomat
i Spanien. 1747—51 var han Vicekonge i Irland.
Leicester Fitzgerald Charles S.,
femte Jarl af Harrington
(1784—1862), gik 1823 under den gr. Frihedskrig til
Grækenland som Afsending for den eng.
Hjælpekomité. S. hjemførte Byron’s Lig og efterladte
Papirer til England.

Den egentlige Jarlelinie S.’s
Stamfader var James S., Baron af
Mahon
, første Jarl af S., f. i Paris 1673,
d. 1721; hans Fader var Diplomaten Alexander
S., Søn af ovenn. Philip S., første Jarl af
Chesterfield. Efter Deltagelse i den spanske
Arvefølgekrig blev han en af de ledende Whigger under
Dronning Anna, modarbejdede ivrig
Jacobitterne og sikrede den hannoveranske Tronfølge. 1714
blev han Understatssekretær og af Georg I
optaget i
Statsraadet. 1715
var han
Overlederen ved
Jacobitopstandens
Underkuelse.
Særlig optoges
S. af
Udenrigspolitikken og
var
medvirkende ved
Afslutningen af
Tripelalliancen
mellem
England, Holland
og Frankrig
1717. Ved
Ministeriets
Reorganisation
samme Aar blev
nu S. første
Skatkammerlord og Skatkammerkansler. 1717
blev han Baron og Viscount Mahon, 1718 blev
han første Jarl af S., og s. A. fik han
Kvadrupelalliancen (England, Frankrig, Holland og
Østerrig) dannet mod Spanien. 1719 optraadte han
til Sveriges Fordel mod Danmark og Rusland.
Da S. efter et heftigt Angreb i Overhuset i
Anledning af Sydhavskompagniets
Sprængning) rejste sig og vilde holde en
Forsvarstale, blev han ramt af et Slagtilfælde og døde
næste Dag. — Hans Søn var Philip S.,
anden Jarl af S. (1717—86). Dennes Søn
Charles, tredie Jarl af S., f. i Geneve 1753, d.
1816, vandt 18 Aar gl Prisen for en Opgave
angaaende Pendulsvingningerne, udsat af
Akademiet i Sthlm. 1780 blev han Medlem af
Underhuset. 1786 som Jarl af S. Overhusmedlem. S.
var meget radikal af Anskuelser og, skønt han
havde paadraget sig Had og Vanskeligheder,
en aabenlys Beundrer af den franske
Revolution. Han var interesseret i Videnskab og
Teknik og konstruerede Stanhope-Pressen, ligesom
han forbedrede Stereotypien, Opfindelser, som
han uden ringeste personlig Fordel lod komme
det praktiske Liv til gode.

Lady Hester Lucy S., Datter af ovenn.
Ch. S. og Hester Pitt, f. 11. Marts 1776, d. 1839,
fik en meget fri Opdragelse, var meget smuk
og blev personlig meget selvstændig og
excentrisk. 1814 bosatte hun sig blandt de halvvilde
Stammer paa Libanon. Hun optraadte som en
østerlandsk Fyrstinde og omgav sig med et
talrigt Tjenerskab af lutter Orientalere. Hun
var hengiven til Tro paa Sjælevandring
og Astrologi — men de Indfødte saa ogsaa
i hende en Profetinde med Magt over
Aanderne. Efter Slaget ved Navarino 1827 fandt
talrige Englændere Beskyttelse hos hende,
ligesom hun 1831 æggede Druserne til Kamp mod
Ibrahim Pasha. I hendes Bolig besøgte Lamartine
hende 1832. Hendes Godgørenhed og fantastiske
Liv bragte hende imidlertid i bundløs Gæld, og hun
døde Juni 1839 ensom og fattig paa sit Slot. Lægen

illustration placeholder
J. Stanhope.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free