Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanze (Værelse, Bolig) - Stanzemaskiner - Stanzioni, Massimo - Stapelafløbning - Stapelia - Stapes - Stapfer, Paul - Staphylea - Staphyleaceæ - Staphylinidæ - Staphylococus - Stapi (Klippe) - Stapi (Fiskerleje)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stanze [stan(t)sə] (ital. stanza, af lat. stare,
staa), Værelse, Bolig. Rafael’s Stanzer ɔ:
Sale i Vatikanet i Rom med berømte
Vægbilleder af Rafael og Efterfølgere.
A. Hk.
Stanzemaskiner (Stansemaskine), se
Stanze.
Stanzioni [stan’tsiåni] (Stanzione),
Massimo, ital. Maler, f. i Neapel 1585, d. smst.
1656, var Elev af Fabrizio Santafede og
Carracciolo, rejste derefter til Rom, hvor han kom
under Paavirkning af Carracci’erne og deres
Skole, særlig Guido Reni (»den neapolitanske
Guido Reni« er S. bleven kaldet). Urban VIII
gjorde ham til Ridder. Han arbejdede, for en
stor Del sammen med Ribera, paa de Arbejder,
som Domenichino havde efterladt ufuldførte i
Neapel, og ogsaa fra denne Naturalisternes
Førstemand er der Paavirkning at spore i S.’s
Kunst. Af hans Arbejder skal fremhæves den
skønne (stærkt ødelagte) Pietà (over Portalen i
S. Martino), som er bleven sammenstillet med
de mest sjælfulde Behandlinger af dette Emne
af van Dyck, Kuppelbilledet i den hellige
Bruno’s Kapel (i S. Martino) med Helgenens
Optagelse i Himmelen med den indtagende Skare
af musicerende Engle; mindre betydeligt
virker det andet Kuppelbillede af S.: Kristus i de
dødes Rige, ligeledes i S. Martino, hvor ogsaa
Alterbilledet (»Nadveren«) skyldes ham. Andre
Værker i S. Paolo maggiore, S. Trinità de’
Pellegrini (den hellige Emidius’ Forbøn) og i
Mus. i Neapel. Uden for Italien findes kun faa
Billeder af S.; af disse nævnes det allegoriske
Billede »Astronomien« i Dresden og nogle i
Madrids Mus. — Uden at eje nogen dyb
Originalitet er S.’s Kunst vindende ved den sikre
kunstneriske Takt, hvormed Eklektisme og
Naturalisme er sammenarbejdede til et smagfuldt
Hele. S. har ogsaa vundet sig Navn som
Sanger og Musiker og arbejdede paa en
neapolitansk Kunstnerhistorie; hans Samlinger til det
sidste Arbejde blev senere i en væsentlig Grad
benyttede af Dominici i hans Vite dei
pittori . . . Napolitani (Neapel 1742—43).
(A. R.). A. Hk.
Stapelafløbning, se Afløbning.
Stapelia L. (Aadselblomst), Slægt af
Svalerodfamilien, Saftplanter med stærkt
ribbede Stængler, der er takkede ell. har bløde
Torne. Blade mangler. Blomsterne er store;
de sidder enkeltvis eller parvis, sjældnere flere
sammen. Deres Bægerblade er smaa og Kronen
hjul- ell. klokkeformet med brede og flade
Flige; den mørkt farvede Bikrone er dobbelt og
bestaar af en ydre 5-lappet og en indre med
Flige, der er forbundne med Støvdragerne og
har forsk. Form. Blomsterne har en Lugt som
af Aadsler og bestøves af Fluer, der lægger
deres Æg i forraadnende Stoffer. 70—80 Arter,
sydafrikanske. Flere dyrkes i
Kaktussamlinger. S. gigantea N. E. Br. har Blomster, hvis
Tværmaal er 35—40 cm; de er gule og stribede
paa tværs.
A. M.
Stapes, Stigbøjlen, se Øre.
Stapfer [sta’pfæ.r], Paul, fr.
Litteraturhistoriker, f. i Paris 14. Maj 1840, d. Jan. 1917,
tog Doktorgraden 1870, blev 1876 Prof. i
udenlandsk Litt. ved Fakultetet i Grenoble, 1883
forflyttet til Bordeaux. S. har udg. talrige fine,
klare og sikre Arbejder, hvoraf kan nævnes:
Laurence Sterne (1870, 2. Udg. 1880),
Shakespeare et l’Antiquité (2 Bd, 1879—80), Gœthe et
ses deux chefs-d’œuvre classiques (1881, 2. Udg.
1886), Racine et Victor Hugo (1886), Rabelais, sa
Personne, son génie, son œuvre (1889), Des
réputations littéraires (1893), Montaigne (1894, 1905),
Les grandes prédications chrétiennes en France,
Bossuet, Adolphe Monod (1898), Études sur
Gœthe (1906) og Recréations grammaticales et
litteraires (1909).
S. Ms.
Staphylea [-’fy’-] L., Slægt af Staphyleaceæ,
Buske med modsatte, 3—7-tallige Blade, der
har Akselblade og Stipeller. Blomsterne er
gerne hvide og har oprette Bægerblade. Kapselen
er opblæst og tyndvægget. 7 Arter i den
nordlig tempererede Zone; de fleste i Kultur, især
S. colchica Ster. (Kaukasus) med 5—7
Smaablade, større, hvide Blomster og en stor trespidset
Kapsel, S. pinnata L. (Mellemeuropa) med 5—7
aflangt elliptiske Smaablade, en hængende Top
af rødlig hvide, lidet iøjnefaldende Blomster og
en tospidset Kapsel, og S. trifoliata L. med
3-fingrede Blade og ikke stærkt iøjnefaldende
Blomster. Frøene af S.-Arter er spiselige; de
er rige paa Olie. Af S. pinnata benyttes det
hvide og haarde Ved til Drej er arbejder.
A. M.
Staphyleaceæ [-fy-], Familie af tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen Rhamnales,
Træer ell. Buske med modsatte ell. spredte,
oftest ulige finnede Blade. Blomsterne, der
sidder i en Top, er regelmæssige, tvekønnede og
5-tallige; dog findes 3 Frugtblade. Frugten er
en Kapsel.
A. M.
S. colchica og pinnata formeres ved Frø ell.
Aflægning. S. trifoliata ved Rodskud. De er
alle anvendelige i Busketter. S. colchica tillige,
indplantet i Potte, til Drivning som Syrener
o. l.
P. F.
Staphylinidæ [-fy-], se Rovbiller.
Staphylococus [-fy-], se Stafylokokker.
Stapi [’sta.pe] er Navn paa en fritstaaende
Klippe i Søen ved Østkysten af Fuglø, den
nordøstligste Ø bl. Færøerne. Klippens Højde er 45
m. Et yngre Navn for S. er »Bispen«, hvormed
jfr. »Munken« som yngre Navn for
»Sumbøstenen« S. f. Syderø.
(J. J.). M. R. M.
Stapi [’sta.pe], et Fiskerleje ved Faxaflói
paa Island paa Sydsiden af Snæfellsnes, især
bekendt for sin naturskønne Omegn. Den stejle
Kyst er bleven sønderbrudt og omformet af
Havet, saa at den hører til de ejendommeligste og
smukkeste paa hele Island; der findes en
Mængde smaa, af stejle Klipper begrænsede Bugter
med fremstaaende Pynter i alle mulige Former
og ude i Havet mange Klippespidser og Taarne,
opbyggede af Basaltsøjler i forsk. Stillinger;
Klippernes Afsatser og Grotterne er opfyldte af
Søfugle. V. f. S. findes 3 mærkelige Huler, hvis
Klippesider bestaar af vældige, lodrette
Basaltsøjler, mod hvilke Brændingen skummende
brydes. Loftet er blevet gennembrudt, saa at man
ovenfra gennem de store, runde Aabninger kan
kigge ned i de dybe Grotter. Dybt nede ser man
Havet bruse omkring de afbrudte Søjler; paa hver
en Søjletop findes der rugende Fugle, medens
store Sværme af Maager boltrer sig frem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
