Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Star - Staraja Russa - Stara Planina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark og det sydøstlige Norge.
Stjerneakset S. (C. echinata Murr.) har ligeledes
tueformet Vækst med 15—40 cm høje Straa og
3—5 foroven hunlige, forneden hanlige Aks;
Frugthylstrene er stjerneformet udspærrede fra
hverandre og har Næb. Alm. paa sumpede
Enge. Sammesteds vokser Kortkapslet S.
(C. canescens L.), der bl. a. adskiller sig fra
foreg, ved slappe Blade og et meget kort Næb.
Hare-S. (C. leporina L.) er nær beslægtet
med de foregaaende; de ovale Aks er tæt
samlede i Spidsen af de 15—30 cm høje Straa og
blomsterrigere end hos Stjerneakset S.; alm.
paa høje Enge, Marker og ved Veje. — Hos
alle flg. Arter sidder Blomsterne i forsk. Aks
(Heterostachyæ); Hanaksene foroven,
Hunaksene forneden. Nogle har 2 Ar, saaledes
Stivtoppet S. (C. stricta Good.), der
danner store og faste Tuer, hvis Straa er indtil 1 m
høje, og som er meget alm. i Moser i Danmark,
men meget sjælden i Norge, Nikkende S.
(C. gracilis Curt.) med krybende Rodstok og
indtil 1 m høje og i Spidsen nikkende Straa,
hyppig ved Aa- og Søbredder (kun
alm. i det østlige Norge), og Alm.
S. (C. Goodenovii Gay., Fig. 3)
med krybende Rodstok, 10—30
cm høje Straa, der kun bærer 1 Hanaks, og
mindre, stive Blade. Begge de to sidstnævnte
Arter danner paa mange naturlige Enge og
Græsgange en væsentlig Del af Vegetationen;
de ædes som Hø gerne af Kreaturerne, i alt
Fald i visse Egne. En stor Mængde Arter af
samme Gruppe har 3 Ar. Af disse skal blot
nævnes flg.: Hirse-S., Blaagræs (C.
panicea L.) har krybende Rodstok, blaagrønne,
10—40 cm høje Straa og Blade og 1 Hanaks; dens
Frugthylstre er store kugle- ell. ægformede
(hirsefrølignende) og uden Næb. Meget hyppig
paa tørveholdige Enge, men kun af yderst ringe
Værdi som Foderplante. Gul S. (C. flava L.)
har ligesom alle de senere omtalte et mere ell.
mindre forlænget Næb. Den har tueformet
Vækst, 5—35 cm høje Straa med tæt samlede
Aks og lidt oppustede Frugthylstre, og er meget
alm. i Moser og Enge, ofte i en lav Form (C.
Oederi). Skov-S. (C. silvatica Huds.) er
blødere end de fleste S.-Arter; de 30—60 cm høje
Straa er glatte og slappe og Bladene
forholdsvis brede; 3—4 langstilkede og hængende
Hunaks. Hyppig i Skove. Tosnablet S. (C.
rostrata With) har krybende Rodstok og 20—60
cm høje Straa, der ligesom de lange Blade er
graagrønne. De valseformede Hunaks bærer
oppustede Frugthylstre med ret langt Næb; den
nær beslægtede Blære-S. (C. vesicaria L.) har
endnu større Frugthylstre. Begge vokser alm.
i Moser og ved Søbredder; den første spiller
som mange andre Stargræsser en ikke ringe
Rolle ved Dannelsen af Eng ell. Mose, idet de
ved deres Udløbere fæstner Mosdækket, hvori
de vokser, ell. selv frembringer en Hængesæk,
hvor de, saaledes som Tosnablet S. ofte er det,
er i høj Grad dominerende. Haaret S. (C.
hirta L.) er let kendelig ved, at dens Straa,
Blade og andre Dele er haarede.
Den er hyppig paa forskellig
Slags Jord, ædes gerne af
Kreaturerne og kan anvendes ved Fæstning af
Sanddiger. De fleste af de ovf. nævnte Arter
blomstrer i Maj—Juni, nogle dog senere, saaledes
Skov-S. og Haaret S. Frugterne spredes vistnok
hos de fleste Arter ved Vandets Hjælp, idet
Frugthylsteret er mere ell. mindre luftfyldt ell.
forsynet med særlige til Flydning tjenlige Væv.
A. M.
 |
| Fig. 1. Til venstre Dækblad og Hanblomst af Star, til højre Dækblad og Hunblomst (forst.). |
 |
| Fig. 2. Sand-Star. |
 |
| Fig. 3 Almindelig Star. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
