Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsborgerret - Stats-Brandforsikringsfonden - Statsdrift - Statsejendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Danmark og Island, idet islandske
Statsborgere, der bor her, har Valgret og Valgbarhed i
Danmark og omvendt. Fremdeles er
Statsborgerne som Regel eneberettigede til Statens
Embeder og ofte ogsaa til mange andre Stillinger
og Erhverv, i Danmark saaledes m. H. t.
Stillinger som Sagførere, Lodser, Apotekere m. v.
I nogle Lande, saaledes i Norge og Sverige, kan
kun Statsborgere uden særlig Tilladelse
erhverve fast Ejendom i Landet, og i mange
andre Forhold nyder Statsborgerne for saa vidt en
privilegeret Stilling, som Fremmede først efter
længere Tids Ophold i Landet kan nyde lige
Ret med dem; dette gælder saaledes i Danmark
f. Eks. m. H. t. Adgangen til at faa Borgerskab
ell. Næringsbevis, drive Sønæring, faa Ret til at
fiske paa dansk Søterritorium o. s. v. Hvad de
af S. udspringende særlige Pligter angaar, saa
vedrører de mest Værnepligten, idet denne i
de fleste Lande alene paahviler Statsborgerne;
delte gælder endog i Sovjetrusland. I Danmark
paahviler Værnepligten dog endnu efter
Værnepligtslov 8. Juni 1912, foruden de Indfødte,
principielt ogsaa de her i Landet fast bosatte
Fremmede, dog med de praktisk vigtige Undtagelser:
for saa vidt de ikke ved Traktat med deres
Land er fritagne ell. deres undersaatlige
Forhold til Hjemlandet er til Hinder derfor.
K. B.
I Norge gælder nu Lov om norsk S. af 8.
Aug. 1924. Norsk S. erhverves ved Fødselen af
Ægtebarn, hvis Fader har norsk S., og af Barn
uden for Ægteskab, hvis Moder har norsk S.
Hittebarn, som bliver fundet inden for Landets
Grænser, anses som norsk Statsborger, indtil
andet oplyses. Udenlandsk Mand ell. ugift
Kvinde, som er f. i Norge og har boet der uafbrudt
til sit fyldte 22 Aar, bliver da norsk Statsborger.
Udenlandsk Kvinde, som gifter sig med en
norsk Statsborger, faar ved Ægteskabet norsk S.
Videre kan norsk S. ved Bevilling af Kongen ell.
den, som han bemyndiger (Justitsdepartementet),
meddeles en Udlænding. Saadan Bevilling
meddeles i Alm. kun den, som er myndig (21 Aar),
har fast Bolig i Riget og har boet der i de
sidste 5 Aar, har ført en hæderlig Vandel og er i
Stand til at forsørge sig selv og sin Familie. Er
det en Mand, som faar saadan Bevilling, bør
Bevillingen udstrækkes ogsaa til hans Hustru og
ugifte Ægtebarn under 18 Aar, saafremt der
ikke findes Grund til at gøre Undtagelse. —
Norsk S. tabes af den, som bliver Statsborger i
et andet Land. Bor han i Riget, indtræder
Tabet først, naar han flytter ud af Riget. Norsk
Mand ell. norsk ugift Kvinde, som er f. i
Udlandet og aldrig har boet i Riget, taber sin norske
S. ved det fyldte 22. Aar. Personer, som ikke
har norsk S. kan udvises af Riget, naar de er
dømt til Fængsel over 6 Maaneder ell. Hefte over
3 Aar (Straffel. § 38), ligeledes efter en Del
Bestemmelser i Fremmedloven, af 24. Juni 1915.
Udvisning kan dog ikke anvendes mod Personer,
som er født i Norge og i de sidste 3 Aar har
haft fast Bopæl eller stadigt Ophold der.
K. Ø.
Stats-Brandforsikringsfonden. Ved L. Nr
101 af 6. Apr. 1906 (afløst af L. Nr. 704 af 22
Dcbr 1920) bestemtes det, at Staten principielt
skulde ophøre med hos
Brandforsikringsselskaber at tegne Forsikring for de Staten og visse i
Loven nærmere bestemte Statsinstitutioner
tilhørende Bygninger, Maskiner, fast Inventar og
Løsøre, og at der skulde oprettes en S.-B. (med
en Grundfond af 5 Mill. Kr. Statsmidler) til
Overtagelse af de nævnte Statsejendeles
Forsikring mod Tab ved Brand ell. Eksplosion. De
nærmere Regler for, hvilke Ejendele der skal
indgaa under S.-B.’s Forsikring og med hvilken
Sum, fastsættes af Finansministeren, der
ligeledes træffer den endelige Afgørelse af, hvilke
Ejendele Fonden skal holde genforsikret og med
hvilke Beløb. Præmien for Genforsikringer og
for saadanne enkelte i Forsikringsselskaber
tegnede Forsikringer, som det maatte anses for
hensigtsmæssig at bibeholde, udredes af Fonden.
Denne faar sine Indtægter dels gennem
Grundfondens Renteafkastning og dels gennem
Indkrævning hos hver enkelt Styrelsesgren ell.
Institution, som har indtegnet Forsikringer i
Fonden, af et for hvert nyt Finansaar i Forhold til
Risikoen fastsat Beløb, der bestaar af et for alle
Risikoer forholdsvis lige stort Grundbeløb og et
for de farligere Risikoer særskilt fastsat
Tillægsbeløb. Af disse Indtægter — event. med Tilskud
af Grundfonden — udredes mulige Erstatninger,
der ikke kan overstige Forsikringssummerne og
skal anvendes til de skadelidte Objekters
Restituering, medmindre der ved særlig Lov ell. paa
Finansloven træffes anden Bestemmelse. Fonden
styres under Finansministeriet af det stat. Dept,
og den bærer selv Omkostningerne ved sin
Administration. Fondens Formue holdes adskilt
fra den øvrige Statsformue. Naar Fondens
Kapital har naaet — og saa længe den vedbliver at
have — et af Finansministeren nærmere fastsat
Maksimum, der ikke maa udgøre mindre end
2 1/2 % at de under Fonden hørende
Forsikringsgenstandes samlede Værdi, indgaar Fondens
eventuelle aarlige Overskud i Statskassen.
Beretning om Fondens Indtægter og Udgifter samt
Meddelelser om dens Virksomhed optages i de
aarlige Statsregnskaber. I Fonden var iflg. stat.
Aarbog for 1925 pr. 31. Marts 1924 indtegnet
Statsejendele til et samlet Beløb af 1204 Mill.
Kr. Dette Beløb fordelte sig med 588 Mill. Kr.
paa fast Ejendom med Tilbehør, 553 Mill. Kr.
paa Løsøre og 63 Mill. Kr. paa Skibe.
Chr. Th.
Statsdrift betegner den af Staten for egen
Regning drevne Virksomhed af økonomisk
Karakter; denne kan enten udøves i fri
Konkurrence med private (f. Eks. naar Staten driver
Land- ell. Skovbrug) ell. i Kraft af et Monopol.
I sidstnævnte Tilfælde kan Formaalet med S.
enten være af alm. økonomisk ell. social
Karakter (Mønt- og Postvæsen f. Eks.) — i saa Fald
taler man om et Forvaltningsmonopol — ell. at
skaffe Staten en Indtægt. I sidstnævnte Fald
taler man om Finansregaler (Tobaks- og
Saltregalet f. Eks.). Som Overgang mellem de to
Grupper staar en Række Tilfælde, hvor der i
Statsvirksomheden blander sig Hensyn baade af
social og finansiel Karakter. Medens de gl.
Manchester-Mænd ønskede at drage Grænserne for
S. saa snævert som muligt, er det Socialismens
Maal at lade S. opsluge al privat Virksomhed,
medens Tilhængerne af den socialøkonomiske
Skole indtager et Mellemstandpunkt mellem de
to Yderpunkter.
C. T.
Statsejendom, se Statsformue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
