Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsobligationer - Statspapirer - Statspoliti - Statsprøveanstalten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indfri ell. ombytte dem over for Ihændehaveren
uden Hensyn til Paategningerne. Fra 1912 er
der dog indført den vigtige Modifikation heri,
at en Paategning om, at Obligationen lyder paa
Navn, kan noteres i Statsgældskontorets Bøger.
Saafremt den paa Navn noterede Obligation
senere transporteres, kan Erhververen faa den
saaledes stedfundne Transport noteret, hvad
enten Transporten lyder paa Erhververens
Navn, ell. Obligationen er transporteret til
Ihændehaveren. Ved Noteringen paa Navn
opnaas Sikkerhed imod, at Statskassen med
befriende Virkning over for rette Ejer udbetaler
dens Paalydende til en anden ell. foretager
andre mod hans Ret stridende Transaktioner.
— Endvidere har Noteringen den Retsvirkning,
at den opr. Ejer ikke kan søge Obligationen
tilbage fra den senere noterede, godtroende
Ejer, naar han ikke inden 3 Maaneder efter den
første efter Noteringen indtrædende
Rentetermin anmelder over for Statsgældskontoret, at
Obligationen er ham frakommet. Sker saadan
Anmeldelse, standser al Renteudbetaling,
Notering, Ombytning ell. Indfrielse af Obligationen,
indtil det er afgjort, om Anmelderen ell.
Erhververen er ret Ejer af Obligationen. —
Noteringen har dernæst Bet. m. H. t.
Mortifikation (s. d.) af S. Iflg. Frd. 7. Febr 1823 § 2 kan
S. nemlig kun mortificeres, naar de er noterede
som lydende paa bestemt Navn. Mortifikationen
af saadanne Obligationer sker ved en af
Finansministeriet udstedt offentlig Indkaldelse med
Aars og Dags Varsel af dem, der maatte være
i Besiddelse af Obligationen. Dersom ingen
melder sig, er Obligationen død og magtesløs, og
ny Obligation kan udstedes til den noterede
Ejer. Saafremt Ejeren af en
Ihændehaverstatsobligation kan tilvejebringe høj Grad af
Sandsynlighed for, at Obligationen er tilintetgjort,
kan han faa ny Obligation udstedt under
saadanne Former, f. Eks. Sikkerhedsstillelse, der
betrygger Statskassen mod mulige Tab, ligesom
han i visse Tilfælde vil kunne faa dens
Paalydende udbetalt, efter at den er forældet. —
En særlig stærk Betryggelse mod Tab ved
uberettigede Dispositioner over ell. Bortkomst af
S. opnaas ved at lade dem »indskrive«, d. v. s.
aflevere dem til Staten, enten saaledes at de
gaar ind i Statens Beholdning, i hvilket Tilfælde
andre Obligationer, hørende til samme
Statslaan, i paakommende Tilfælde kan udleveres,
ell. saaledes at de gives i egl. (regulært)
Depositum. Medens den første Fremgangsmaade kun
er anvendelig m. H. t. ikke amortisable
Statslaan, kan den anden ogsaa anvendes ved
amortisable. For de indleverede Obligationer
udstedes et Indskrivningsbevis (s. d.), der ikke er
negotiabelt. Transport og Pantsætning af
Beviset har ingen Bet. over for Statskassen, der
desuagtet med befriende Virkning kan udlevere
Obligationerne, indfri dem o. s. v. over for
Deponenten, saa længe ikke visse bestemte
Former for Transaktionen er iagttagne. Ligeledes
kan et bortkommet Bevis faas erstattet af et
nyt, mod at Ejeren afgiver Erklæring om, at
det tidligere skal være dødt og magtesløst. —
For S. gælder den samme 20-aarige
Forældelsesfrist som for andre Gældsbreve. M. H. t. S.,
der er forsynede med Renteanvisninger, gælder
det dog iflg. L. 28. Jan. 1871 som yderligere
Betingelse, at der, selv om Obligationen ikke
paa anden Maade er holdt i Kraft, skal være
forløbet 20 Aar fra den sidst stedfundne
Indløsning af en Renteanvisning og 3 Aar fra den
sidst udgivne Anvisnings Forfaldstermin.
A. D. B.
Statspapirer, d. s. s.
Statsobligationer (s. d.).
Statspoliti, se Politi.
Statsprøveanstalten, der er stiftet af Dansk
Ingeniørforening, blev oprettet 1. Juli 1896 og
drevet af nævnte Forening med
Statsunderstøttede, indtil den ved L. af 30. Apr. 1909 gik over
til Statsdrift fra 1. Apr. s. A. at regne.
Anstalten sorterede først under Indenrigsministeriet,
derefter (fra 1. Apr. 1914) under
Handelsministeriet (nu Erhvervsministeriet). Den ledes af et
Bestyrelsesraad, der foruden af Direktøren
bestaar af 6 Medlemmer, dels valgte af Ministeren,
dels af den polytekniske Læreanstalt, Dansk
Ingeniørforening og Akademisk Arkitektforening
med Ministerens Approbation. Iflg. den under
2. Aug. 1909 første Gang udfærdigede Vedtægt,
der fornyes hvert 5. Aar, foretager Anstalten for
Offentligheden mek. Undersøgelser af
Byggematerialer saasom Jern, Sten, Træ, Cement, Beton
m. m. og af Materialer, der finder Anvendelse i
Industrien, samt af færdige Stoffer. Anstalten
gør ogsaa fys. og kem. Undersøgelser, dog ikke
Undersøgelser for private af Næringsmidler og
Gødningsstoffer. Foruden Undersøgelser efter
Bestilling foretager Anstalten, naar det maatte
anses for at være af videnskabelig, teknisk ell.
økonomisk Betydning, selvstændige Forsøgsrækker,
hvis Resultater offentliggøres med passende
Mellemrum. Oprindelsen til Anstalten var det
saakaldte »Statslaboratorium for
Cementundersøgelser«, der havde Lokale paa den polytekniske
Læreanstalt. Da dette Laboratorium stod i Fare
for at blive ophævet, tilbød Ingeniørforeningen at
overtage Driften af Anstalten, mod at denne fik
Lov til at bære Navnet S., mod at Staten gav et
bestemt Tilskud i 5 Aar, og mod at den vilde
approbere Anstaltens Vedtægter og Valget af
Bestyrelsesraadsmedlemmerne. Denne Ordning kom
i Stand, og S. aabnedes som nævnt 1. Juli 1896.
1901 oprettedes, som en særlig Afdeling,
ved Hjælp af større Tilskud fra Skrike’s
Stiftelse et Lerlaboratorium til Undersøgelse
af Raamaterialer og Produkter i
Teglværksindustrien. 1. Apr. 1908 blev der føjet en ny,
betydelig Virksomhed til Anstalten, idet den
blev tekn. Konsulent for Toldvæsenet. Da
Anstalten imidlertid stadig arbejdede med
Underskud, blev der gjort Skridt til at faa den ind
under Statsdrift, hvilket lykkedes ved
førnævnte Lov. Iflg. Justerreglementet af 12. Novbr
1909 foretages Undersøgelser af
Maaleredskaber, som ikke tjener til Længdemaaling,
Rummaaling og Vejning, ved S. I Aarenes Løb har
Anstalten i en Række Meddelelser offentliggjort
Resultaterne dels af sine Undersøgelsesrækker,
dels af adskillige af sine løbende Undersøgelser.
1. Bd Meddelelser udkom 1909. Anstalten har
desuden i sine Aarsberetninger omtalt
Resultater af Undersøgelser, som kan antages at have
offentlig Interesse. I Aug. 1919 flyttede S. ud i
sin egen Nybygning paa Amagerboulevard.
(Mayntz Petersen). E. Su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
