Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavropol - Stavropol - Stavsele - Stavtræ - Stavværk - Staværn - Staw . . ., - Staxrud - Stayer - Stead, William Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grækere, Armenier og Jøder. Foruden denne
bosiddende Befolkning findes en
nomadiserende af Nogaier, Turkmener og
Kalmukker. Oplysningen er yderst ringe. Kulturen
staar lavt. Agerbruget drives paa en
temmelig primitiv Vis, men giver ikke
desmindre Overskud til Udførsel. Der avles
særlig Hvede, Hør, Solsikker og Vin. Kvægavlen
er af stor Bet. Desuden drives en ikke ringe
Biavl. Kvægbestanden har i de senere Aar
været i stærk Vækst, men saaledes, at den er
tiltaget hos den bosiddende befolkning og aftaget
hos Nomaderne. Industrivirksomheden er
ringe. Der findes Møller, Oliemøller,
Brændevinsbrænderier, Ølbryggerier og Teglværker.
Handelen drives væsentlig over Rostov. Guv.
gennemskæres af Banelinien Rostov—Vladikavkas,
der med Forgreninger i S. har en Længde af
241 km. Russernes første Kolonianlæg i S. gaar
tilbage til 1559, da Ivan den Skrækkelige lod
anlægge Byen Terka ved Terek. 1711 fik en Del
Kosakker Land ved Terek; men en egl.
Kolonisation ved russ. Bønder skete først under
Katharina II. Af hele den »Kaukasiske Provins«
fra Kaukasus til Guv. Astrachan dannede man
1847 et Guv. S., fra hvilket man dog 1867
udskilte Distrikterne Kuban og Terek. I de sidste
Aar er det ogsaa blevet beskaaret.
2) Hovedstaden S. ligger 1230 km SSØ.
f. Moskva, 588 m o. H. ved tre vandfattige
Smaafloder og ved Banelinien til Kavkaskaja.
(1920) 64317 Indb., der for største Delen er
Russere. S. er en meget udstrakt By med
talrige Haver og Kirker, en Moské, et Gymnasium
og et Seminarium. I Omegnen avles Træfrugt,
og Byen driver Tilvirkning af Sæbe, Lys,
Læder og Øl samt betydelig Handel med Kvæg og
Slagtevarer. Her holdes 3 store aarlige
Markeder, og Byen har en stor Basar, en 1828
opført Stenbygning. S. er Sæde for den russiske
Biskop. 1776 blev under Navn af »Fæstning
Nr 8« Grunden lagt til S., hvilket Navn, der
er af gr. Oprindelse, den først noget senere
har faaet. Den civile By skriver sig fra
1780’erne. 1808 nedsatte armeniske Købmænd sig
i S. 1822 blev den Hovedstad i den daværende
»kaukasiske Provins«, og 1842 blev den
Bispesæde.
(H. P. S.). N. H. J.
Stavropol [’stavråpålj], By i storruss. Guv.
Samara, ligger 61 km VNV. f. Samara ved
Kunia-Volojka. 5000 Indb. S. ligger i en lav og
sandet Egn og driver Udførsel af Korn. S. er
en opr. Kalmukkoloni, der anlagdes 1736 og
1850 blev Kredshovedstad.
(H. P. S.). N. H. J.
Stavsele, gammeldags Kumtesele (s. d.) og
en Mellemting mellem Kumtesele og den
derunder omtalte Sele med Bovtræ. I St f. Kumte
har S. et Par Stavtræer, der er nøjagtigere
forarbejdede end Bovtræer, og hvis indvendige
Side er forsynet med en Udstopning,
Stavpuden. Stavtræernes øverste krumme Ender
kaldes Hornene. Foroven og forneden holdes
Træerne sammen af Spænderemme, hvorved de
tillige nogenlunde kan tilpasses efter forskellige
Heste.
(C. G. B.). O. P.
Stavtræ kaldes det Ved, som aflægges til
Brug ved Fremstilling af Staver til Fade,
Dritler o. a. Emballage. I Danmark bruges næsten
udelukkende Bøg til S., i Norge Gran og Fyr;
i vin- og frugtdyrkende Lande bruges megen
Eg til S.; dette skal være retvokset og knastfrit
samt naturligvis sundt.
C. V. P.
Stavværk, i Arkitekturen de murede,
profilerede Stave, som deler et gotisk Kirkevindue i
mindre Dele. Efter Vinduernes Størrelse kan
der være en, to, tre ell. flere lodrette Stave, der
foroven mødes i Spidsbuer, og Mellemrummet
mellem disse mindre Buer og Vinduets store
Spidsbue udfyldes med Cirkler, Firpas o. a.
Figurer. I Unggotiken var disse Former ret
enkle og usammensatte, men i den senere Gotik
blev de mere og mere komplicerede og
uregelmæssige (sfæriske Trekanter, Fiskeblærer). For
Sengotikens mange lokale Nuancer spiller
Stavværkets Variationer en ret stor Rolle (jfr. de
engelske Stilnavne Decorated og Perpendicular).
I dansk Murstensgotik kunde Udviklingen kun
blive mindre rig. Men overalt efterlignedes
Vinduernes Stavværk i gotisk Kunsthaandværk og
kom i høj Grad til at præge Stilens Ornamentik;
det er betegnende, at Snedkerne prydede deres
Fyldinger med S. i gennembrudt Arbejde.
(Billeder, se Ornamentik, Fig. 13, og
Fiskeblære).
C. A. J.
Staværn, se Fredriksværn.
Staw . . ., se mellem Stav . . .
Staxrud [’staksru.d], Arve, norsk Officer, f.
paa Hadeland 6. Septbr 1881, Student 1898,
Premierløjtnant 1901, siden 1911 Kaptajn og
Chef for 1. Hjulrytterkompagni. Gjorde
1903—09 Tjeneste i Norges geografiske Opmaaling og
deltog 1906 som Topograf i den af Fyrst Albert
af Monaco udrustede og af den nuværende
Major Isachsen ledede Ekspedition til Svalbard,
1910 i Isachsen’s norske Svalbardekspedition,
og ledede sammen med Adolf Hoel de norske
Svalbardekspeditioner 1911—14 samt deltog
1919—20 i Hoel’s Ekspeditioner til Svalbard.
Wt. K.
Stayer [’steiə] (eng.), d. v. s. en, der holder
ud, kaldes i Væddeløbssproget en Hest, der
ikke er særlig hurtig, men som kan holde
meget længe ud at løbe i ell. nær op til sin fulde
Fart. Det er om den Slags Heste, man siger,
at de ikke er i Stand til at løbe saa hurtig,
at de taber Vejret. Er der stor Forskel paa S.’s
og Flyerens (s. d.) fulde Fart, vil Flyeren
sandsynligvis slaa S. paa alle Afstande, idet
Flyeren uden at anstrenge sig kan følge S. i
dennes fulde Fart og da sætte sin egen Fart
ind til Slut. Under andre Forhold vil S. kunne
løbe Flyeren træt og slaa den.
O. P.
Stead [sted ell. sti.d], William
Thomas, eng. Journalist, f. i Embledon i
Northumberland 5. Juli 1849, omkommet ved »Titanic’«s
Undergang Natten mellem 14. og 15. Apr. 1912;
var først paa Handelskontor og russ.
Vicekonsul i Newcastle, blev 1871 Redaktør af The
Northern Echo i Darlington og 1880 John
Morley’s Medredaktør i The Pall Mall Gazette.
1883—89 var han Hovedredaktør af dette Blad og
siges som saadan at have været Fader til The
New Joumalism, at have naturaliseret
Interviewet og indført Illustrationer i den engelske
Dagspresse. 1890 grundlagde han den inden for
den populære Tidsskriftslitteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
