Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stefan (Konger i Ungarn) - Stefan, Batory - Stefan af Blois - Stefan, Joseph - Stefan, Paul - Stefanie Sø - Stefano - Stefano, San - Stefán Ólafsson - Stefanoskop - Stefansforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Klosteranlæg, blev ham en god Hjælper i
dette Samfund, der endnu næppe havde
forladt Nomadestandpunktet. Efter tysk Mønster
delte han Ungarn i Komitater (Grevskaber).
Hermed var Grunden lagt til Lensvæsenet. S.’s
sidste Aar var sørgelige, hans Søn og Arving
døde før ham, og Prætendenterne stredes om
Tronen endnu i hans Levetid. 1087
helligdømtes S. af Pave Benedikt IX, og Festen for ham
20. Aug. er Ungarns Nationalfestdag. (Litt.:
J. Karácsonyi, »S. den Helliges Historie«
[paa Ungarsk 1904]).
2) Stefan V (1270—72) kæmpede uheldig
mod Ottokar II af Böhmen. S.’s Datter Maria
ægtede Karl II, Konge af Neapel; fra dem
stammede Karl Martel, hvis Søn Karl Robert,
efter at Huset Arpad var uddøet 1301, blev
den første Konge af Huset Anjou i Ungarn og
regerede fra 1307-42.
(J. L.). H. J-n.
Stefan, Batory, Fyrste af Transsilvanien,
Konge af Polen (1503—86). S. blev Fyrste i
Transsilvanien 1571 og valgtes efter at have
indgaaet Ægteskab med en jagiellonsk Prinsesse
til polsk Konge 1574. S.’s korte Regering var
kraftig og lykkelig, han hævede Polen til dets
højeste Magttinde; ved Hjælp af jesuitiske
Gejstlige søgte han at styrke Kongemagten; han
omordnede Hæren og slog Ivan den Skrækkelige
tilbage, hævdede Polotsk og hele Lifland i polsk
Herredømme, saa Rusland ganske afskares fra
Østersøen. Indadtil bedrede S. Rigsfinanserne,
oprettede de to øverste Domstole, en for
Kronlandene og en for Litauen, og undertrykte
heldig Adelsmanden Zborowski’s Opstand 1584.
Støttet af Pave Sixtus V og Filip II søgte S. at
naa Tsarværdigheden i Moskva; men inden det
lykkedes, døde han i Grodno uden Efterfølger.
(A. M. B.). A. K.
Stefan af Blois [-’blwa], Konge af England
(1135-54), f. 1105 i Blois, d. 25. Oktbr 1154,
var Søn af Greven af Blois og Vilhelm
Erobrerens Datter. S. havde svoret at støtte sin
Kusine, Kejserenken Matilde, og hendes Søn
Henrik af Anjou i at komme i Besiddelse af
den eng. Krone, men brød sit Løfte og lod sig
vælge til Konge i London 1135. Vel var S. i
Beg. heldig og sejrede over Matilde’s
Forbundsfælle, Kong David af Skotland, ved
Northallerton 1138; i Længden kunde han dog ikke
hindre, at Matilde’s Parti vandt frem i
Sydengland, og hun blev kronet 1141, medens S.
var blevet hendes Fange. Han kom dog fri ved
Udveksling, og 1145 forlod Matilde England,
men S. fik nu en farligere Modstander i den
unge Henrik af Anjou, med hvem han til sidst
sluttede Traktaten i Wallingford 1153, saaledes
at S. skulde regere til sin Død, men Henrik
(II) følge ham. S.’s Regering staar som en
udpræget Anarkiets Periode i Englands Historie.
(Litt.: K. Norgate, England under the
Angevin kings I [1887]; J. H. Round, Geoffrey de
Mandeville, a study of the anarchy [1892]; O.
Rössler, »Kaiserin Mathilde« [1897]; H. W.
C. Davis, The anarchy of Stephen’s reign [i
English historical review, 1903]).
H. J-n.
Stefan [’∫tæfan], Joseph, østerr. Fysiker, f.
24. Marts 1835 i St Peter i Kärnten, d. 7. Jan. 1893
i Wien; 1863 Prof. i Fysik i Wien og 1866
Direktør for det fysiske Institut smst. Har udført
mange vigtige Undersøgelser vedrørende Lysets
Brydning, Interferens og Polarisation, over
Saltes Opløselighed i Vand samt over den
indre Gnidning og Varmeledning ved Luftarter;
ved disse sidste Undersøgelser fandt han nøje
eksperimentel Overensstemmelse med den
dengang nye kinetiske Luftteori, idet han viste
Varmeledningsevnens Uafhængighed af
Trykket. 1879 opstillede S. den Lov, at den samlede
Energiudstraaling fra et Legeme er
proportional med 4. Potens af Legemets absolutte Temp.
(S.’s Lov); angaaende denne Lov og dens
Gyldighedsomraade se Straaling.
A. W. M.
Stefan [’∫tæfan], Paul, østerrigsk
Musikforfatter, f. 25. Novbr 1879 i Brünn, lever i
Wien, ivrig Propagandist for moderne
musikalske Retninger og Personligheder; Redaktør af
Musikbladet »Anbruch«, der virker i samme
Retning. S. har forfattet en Monografi om
»Gustav Mahler« (7. Oplag 1921, oversat paa
Engelsk, flere polemiske Skrifter om samme
Komponist, endvidere »Oskar Fried«, »Arnold
Schönberg«, »Das neue Haus« (Wiener Operaen fra
1869—1919) etc., ligesom han har udg. E. T. A.
Hoffmann’s, R. Wagner’s og R. Schumann’s
Skrifter.
W. B.
Stefanie Sø, se Rudolf-Sø.
Stefano, ital. Billedhugger, se Giovanni
di Stefano.
Stefano, San, se Santo Stefano.
Stefan Ólafsson, se Ólafsson, Stefán.
Stefanoskop er et simpelt Apparat,
hvormed man kan iagttage de forsk. farvede Ringe,
der undertiden ses tæt omkr. Sol ell. Maane
(»Glorie«), som Følge af Interferens ved
Solstraalernes Gang gennem tynde Taage- ell.
Skylag. Det bestaar af et Rør, hvis ene Ende kan
lukkes med forsk. farvede Glas. Ser man
gennem S. paa Solen med de forsk. farvede Ringe
om, svækkes dels selve Solens Lys derved, saa
man ikke blændes, og dels fremtræder Ringene
af Glassets Farve særlig tydeligt. Apparatet kan
indrettes, saa man kan maale Ringenes
Diameter, og ved at benytte de forskellige Glas
kan man saa finde Ringdiametrene for de
enkelte Farver.
H.-P.
Stefansforeningen, dansk Forening til
Fremme af kristelige
Barmhjertighedsgerninger, stiftet 6. Septbr 1876 i Aarhus af Præsterne
Joh. Clausen, Th. Hansen, Vahl o. fl.,
opløst 1920. Ogsaa Mænd som H. Stein, J.
Nørregaard, N. Dalhoff og C. V. Prytz har arbejdet
i dens Tjeneste. S. har virket for
Menighedspleje, Sømandshjem, Ædruelighed, Søndagshelg,
Sygepleje, Menighedsforeninger o. s. v., først og
fremmest for alt, hvad der kan samles under
Begrebet Diakoni. Bl. de forsk. Institutioner, S.
har givet Stødet til og økonomisk baaret oppe,
maa især nævnes Diakon- og
Epileptikerhjemmet i Nyborg, indviet 16. Novbr
1893, udvidet og overført til ny Bygninger 1899,
og Diakonskolen i Kbhvn 1915—20, som
1920 overdroges Kirkelig Forening for Indre
Mission i Danmark og nu findes i Aarhus. Uden
just nogen Sinde at have raadet over store
Pengemidler har S. dog kunnet udrette meget,
fordi den sædvanlig har fulgt det Princip kun at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
