Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stehr, Hermann - Steibelt, Daniel - Steierdorf - Steiermark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgivet Novellerne »Auf Leben und Tod« (1898),
»Der Schindelmacher« og »Das letzte Kind«,
Romanerne »Leonore Griebel«, »Der begrabene
Gott«, »Drei Nächte« og »Der Heiligenhof«;
fremdeles »Geschichten aus dem Mandelhause«,
»Lebensbuch, Gedichte aus zwei Jahrzehnten«
og Dramaet »Meta Konegen«. Han er for sin
Digtning bleven hædret baade med Bauernfeld-
og Schillerprisen. S., der nu er bosat i Bad
Warmbrunn, gæstede Foraaret 1925 Kbhvn og
oplæste Brudstykker af sine Værker. (Litt.:
O. Wilda i »Nord und Süd« [1903]; A.
Eloesser i »Vossische Zeitung« 14. April
1905).
C. B-s.
Steibelt [’∫ta^ibəlt], Daniel, tysk
Klaverspiller og Komponist (1765—1823), Elev af
Kirnberger i Berlin, var en af Samtiden meget feteret,
bravurmæssig uddannet, men indholdsfattig
Klavervirtuos, der tilbragte 1789—1808 paa
Koncertrejser, paa hvilke han imidlertid førte et saa
ekstravagant Liv, at han maatte flygte fra Sted
til Sted; i Paris, hvor han en Tid havde
Fodfæste, opførtes hans Opera »Romeo og Julie«.
Fra 1808 til sin Død var han, efter Boieldieu,
Kapelmester ved den fr. Opera i Petrograd,
ogsaa her lod han nogle egne Operaer opføre;
hans øvrige talrige Produktion for Klaver
(Koncerter, Fantasier, Variationer) ell. af
Kammermusik var ene anlagt paa det virtuose og paa at
behage den gængse Smag; de er alle gaaet i
Glemme. Derimod mindes S. som en af de
Klavervirtuoser, der i Wien ikke uden Held
konkurrerede med den unge Beethoven; særlig
Lykke gjorde S.’s ny Tremolo Effekter, hvortil
hans skønne Frue slog Tamburin.
W. B.
Steierdorf, se Stajarlakamina.
Steiermark [’∫ta^iərmark], Provins (»Land«) i
Republikken Østerrig, grænser mod N. til Øvre-
og Nedreøsterrig, mod Ø. til Burgenland og
Ungarn, mod S. til Jugoslavien og Kärnten, mod V.
til Salzburg og har et Areal af 16375 km2 med
(1923) 978845 Indb., 60 pr. km2. — S. og Ø. f.
Graz ligger det saakaldte øststeierske
Bakkeland, hvis Jordbund overvejende bestaar af
unge tertiære Brakvandsaflejringer, mest Sand og
Ler. Det er et frugtbart, bølgeformet, mod NØ.
dog mere plateauagtigt Bakkeland, hvis Højde
ligger mellem c. 200 og 500 m, og som afvandes
af Raab og Mur med deres Tilløb. Kun i
Sausalgebirge (670 m) stikker Undergrundens gl.
Dannelser igennem. Langs den
halvkredsformede Alperand findes paa talrige Steder
betydelige Brunkulslag, der har gjort Graz til en
vigtig Industriby. — Hele det øvrige S. tilhører
Alperne, hovedsagelig disses Centralzone.
Nordgrænsen dannes dog af Bjerggrupper tilhørende
de nordlige Kalkalper, nemlig N. f. øvre Enns en
Del af Dachsteingebirge (Grimming 2351 m) og
Totes Gebirge (Elmberg 2124 m), østligere
Ennsthaler-Alperne, gennem hvilke Enns bryder sig
den snævre, vilde Slugt Gesäuse, og Hochschwab
(2278 m), Veitsch og Raxalpe (2009 m). Vandret
ell. næsten vandret liggende Triaskalklag
danner her mægtige, massive Plateauer, der med
høje, stejle Sider falder ned imod Dalene.
Underlaget for Triaskalken dannes af palæozoiske
krystallinske Skifere, Sandsten og Kalksten, som
kommer til Syne i de saakaldte
Eisenerzer-Alpen, der danner en Bue Syd om de østlige af
de nævnte Kalkbjerge, mellem disse og
Dalstrøget Liesingtal—Murtal—Mürztal; de
fremtræder ikke som et orografisk selvstændigt
Bjergdrag — danner Kalkplateauernes Fod — men
er vigtige p. Gr. a. deres Rigdom paa
Jernmalm. Mellem øvre Enns og øvre Mur ligger de
indtil 2863 m (Hochgolling) høje Niedere
Tauern, hvor stejlt oprejst Gnejs og Glimmerskifer
er de dominerende Bjergarter. Foldernes
Strygningsretning falder aldeles ikke sammen med
Bjergkammens Forløb. Imod V. er den nærmest
vest—østlig, men efterhaanden bøjer den om ad
S. til og har hinsides Mur i de Noriske Alper,
som danner Grænsen mellem S. og Kärnten,
Retning mod SØ. I de østlige Niedere Tauern
derimod stryger Folderne NV.—SØ., men bøjer
hinsides Mur i Gleinalperne (Speikkogel 1989 m)
om til V.—Ø. og siden til SV.—NØ., skærer med
denne Retning den mod Syd ombøjede Murflod og
fortsættes i Fischbacheralperne (undertiden
kaldet de Cetiske Alper), der i Stuhleck naar 1783
m og ender ved Semmering. I Bugten mellem
disse to Gnejsbuer (»Grazer Bucht«) optræder i
Egnen NV. f. Graz yngre Sedimenter, især
devoniske Kalksten. Kun den vestlige Del af S. har
været isdækket i Istiden, og Bjergryggene er
derfor gennemgaaende afrundede; kun Niedere
Tauern har en skarp Kam med stejle Tinder og
dybe Botner. — Største Delen af S. afvandes af
Dravas Biflod Mur og dens Tilløb, den østlige
Del dog af Raab og den nordlige af Ems.
Længst mod NV. danner Alt-Aussee,
Grundl-Søen og Töplitz-Søen Kildesøer for Traun; de
øvrige Søer er smaa Bjergsøer. — Klimaet er
naturligvis meget vekslende p. Gr. a. det
bjergrige Terræn. I Graz er Middeltemperaturen for
Juli 18,5°, for Jan. ÷ 3,4°. Den gennemsnitlige
Nedbør i S. er 93 cm aarlig, men den svinger
mellem c. 70 og c. 190 cm.
Befolkningen beløber sig (1923) til 978845
Indb. (60 pr. km2), hvoraf 98 % Katolikker;
Tilvæksten siden 1910 udgjorde 21367, siden
1920 25161. Trods Landets bjergrige Karakter
og den derfor vanskelige Bearbejdelse af
Jorden hører S. til de bedst opdyrkede Prov. i
Østerrig, kun 7,1 % af Arealet er uproduktive.
De frugtbareste Dele af S. er Dalene, særlig
Mur- og Murz-Dalen. Af det produktive Areal
er 19,1 % Agerland, 0,5 % Vinhaver, 11,8 %
Eng, 0,9 % Haver, 13,4 % Græsgange og Alper
og 54,3 % Skov. Bl. Kornsorterne er Havre
mest udbredt, derefter følger Rug, Hvede og
Majs. Boghvede danner i de lave sydlige Egne
ofte Aarets anden Høst. Kornavlen dækker ikke
Landets Forbrug. Kartofler, Kløver og
Foderroer giver et betydeligt Udbytte. Et
Hovederhverv i den lavere Del af S. danner Vinavlen,
god Frugt forekommer derimod hovedsagelig
kun i Omegnen af Marburg. Kun 1/4 af Skovene,
der næsten udelukkende bestaar af Højskov (97
%) og Naaleskov (82 %), bliver drevne paa
systematisk forstmæssig Maade. Kvægavlen er
betydelig. Bl. Hornkvæget maa særlig nævnes
Mürz-Dal-Racen. I Marburg- og Enns-Dalen
findes stærk Avl af svære Heste. Faareavlen er
ikke ubetydelig; tillige findes stærk Svineavl, den
stærkeste i de cisleithanske Lande. S. er det af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
