Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinle, Jakob Eduard von - Steinlen, Alexandre Théophile - Steinmann, Ernst - Steinmann, Georg Frants Maximilian - Steinmann, Gustav - Steinmann, Peter Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d.), Overbeck og Veit. Denne (hans Svigerfader)
blev for lange Tider Ledestjernen i hans Kunst.
Imidlertid udviklede S.’s Kunst sig til større
Selvstændighed; den blev ikke udpræget
nazarensk og kirkeligt-forsagende og naaede
betydelig malerisk Kraft og Dygtighed, og selv om S.
i sin Kunst og Lærervirksomhed (1843 bosat i
Frankfurt a. M., 1850 Prof. ved det Städel’ske
Institut i Frankfurt) holdt de nazarenske
Traditioner vedlige, kom han dog med Tiden den
romantiske Retning nær (se særlig hans
Akvareller, ofte med Emner fra Brentano’s Digtning,
Parcival-Gyklen i Akvareller 1884 i Münchens
ny Pinakotek [udg. i Reproduktion 1884];
Shakespeare’ske Scener). I Monumentalmaleriet fik
han store Opgaver at løse: Vægmalerier i
Slottet Rheineck (1838—42), i hvilken Anledning han
lærte Freskoteknik hos Cornelius), Englekorene
i Kölns Domkirke (1843—46), Udsmykningen af
Ägidienkirche i Münster, endvidere de
omfattende, men ikke vellykkede Fresker i
Wallraff-Rickartz-Museet i Köln og i Kölns Domkirke,
Kornicherne i Aachens Maria-Kirke,
Monumentalmalerier i Strasbourgs Münster,
Udsmykningen af Frankfurt-Domkirkens Indre m. m.
Mange religiøse Staffelibilleder, Portrætter,
ogsaa Genrestykker (»Tiburtinske Sibylle« og
»Lorelei« [i Städel’ske Mus.], »Violinspilleren«
[Schach’s Gal. i München] etc.), det ganske
ypperlige paa en Gang monumentale og
umiddelbare Helfigursportræt af S.’s lille Datter
Karoline (1842) i Berlins Nationalgal., der ogsaa ejer
Hovedværket (Vandfarve) »Erwartung des
Weltgerichts« (1846, Udkast til Billedet for Berlins
Dom). 1888 udkom udvalgte Værker i
Reproduktion, 1910 (Kempten, München); »Das
Meisters Gesamtwerk in Abbildungen«. (Litt.:
Wurzbach, »Ein Madonnamaler unserer Zeit«
[1879]; Valentin, »E. S.« [1887]; »E. v. S.’s
Briefwechsel mit sein. Freunden« [2 Bd,
Freiburg i B. 1897]).
A. Hk.
Steinlen [’stæ’læn eller stæn-],
Alexandre Théophile, schweizisk-fransk
Tegner og Maler, f. 20. Novbr 1859 i Lausanne,
d. 14. Decbr 1923 i Paris. S. kom 1878 til Paris
(naturaliseredes 1901 som Franskmand), levede
længe ukendt og under vanskelige Kaar (i Ny
og Næ lidt Tegninger til Plakater o. l.) et
Bohêmeliv, slog igennem 1884 med sine
udmærkede Billeder af Katte og sine Fabler, der
fremvistes i Kunstnerkabaretten Chat noir, og blev
snart en af Montmartreskolens fejrede
Kunstnere. Særlig hans Tegninger til Kabaretdigteren
Aristide Bruant’s Sange Dans la rue gjorde
Lykke. Han viste her og senere en ganske særlig
Evne til at tegne Paris’ løse Eksistenser,
Bundfaldet, Alfonser, Piger og »Pansere« med et
skarpt, forstaaende - medfølende socialt Blik.
Han blev knyttet som Tegner til Bladene, først
og fremmest Gil Blas, endvidere Mirliton
Simplicissimus m. v., og illustrerede
glimrende Anatole France’s Crainquebille, Descave’s
Barrabas, Richepin’s Chansons de gueux o. m.
fl. Ogsaa i sine Litografier og Raderinger
skildrer han Samfundets Brøst i bedske Træk,
med Satire, men dog med humorfyldt Blik.
Det samme gælder hans Malerier: 14. Juli,
Absint, Les midinettes, Beau soir m. v. I
Plakatkunsten har S. med sin ferme, æggende Stil
mange Træffere (Yvette Guilbert, Lait o. m.
a.). S. forsøgte sig endvidere i Skulpturen
og viste sig som den dygtige
Dyr-Billedhugger (»Angorakat«, Bronze, Nationalgalleriet i
Berlin). I de senere Aar gik hans Kunst ogsaa
andre Veje. Han udførte dekorative Billeder
som de fire Friser med Børn, Paafugle,
Blomster for Mus. des arts décoratifs i Paris, og de
fire Aarstider for Indenrigsministeriet. Der blev
efterhaanden udgivet flere Samlinger af hans
Tegninger (jfr La guerre par S., Specialnummer
af L’Art et les Artistes 1918, med Tekst af
C. Mauclair). Vevey-Museet rummer en hel
S.-Sal med mange af hans bedste Malerier.
(Litt.: J. Wintsch, Un artiste lausannois
[S.] [Lausanne 1919]).
A. Hk.
Steinmann [’∫ta^inman], Ernst, tysk
Kunsthistoriker, f. 1866 i Jördenstorf
(Mecklenburg-Schwerin), studerede i Tübingen, Rostock og
Leipzig, var en Tid Direktør for det
storhertugelige Mus. i Schwerin, men vendte tilbage
til Rom, hvor han før havde været bosat. S.
har med Dygtighed behandlet Italiens
Renaissancekunst: »Die Sixtinische Kapelle« (2 Dele
1901-05), »Botticelli« (1897, 3. Opl. 1913),
»Ghirlandajo« (1897), »Pinturicchio« (1898), »Rom
und die Renaissance« (1899, 3. Opl. 1908), »Das
Geheimnis d. Medicigräber M. Angelos« (1906),
»Die Porträtdarstellungen des Michelangelos’«
(1913) m. m.
A. Hk.
Steinmann [’∫ta^inman], Georg Frants
Maximilian (1830—1901), preussisk
Overpræsident for Slesvig og Holsten 1880—97, var
født i Schlesien og en Embedsmand af
gammel-preussisk Skole. Hans Embedsperiode blev for
de danske Sønderjyder en Indledning til
Efterfølgeren Köller’s Regimente, bl. a. ved
Undervisningsordningen af 1888. Det var S.’s udtalte
Princip »at slaa til med Øksen« ogsaa overfor
personlig hæderlige og retskafne Folk, der viste
sig som Tyskhedens Modstandere. (Litt.: M.
Mackeprang, »Nordslesvig 1864—1909«).
H. J-n.
Steinmann [’∫ta^inman], Gustav, tysk
Palæontolog, f. 9. Apr. 1856 i Braunschweig. 1885
udnævntes S. til Prof. ved Univ. i Jena, det flg.
Aar til Prof. i Freiburg og var 1906—26 Prof.
i Geologi og Palæontologi ved Univ. i Bonn. S.
har foretaget talrige Undersøgelsesrejser blandt
andet i Ural og Kaukasus, men dog
navnlig i Sydamerika. Som Resultat af disse
sidste har han sammen med andre
Palæontologer siden 1893 offentliggjort talrige Afh.,
»Beiträge zur Geologie und Paläontologie von
Südamerika«. Endvidere har han udgivet en
Lærebog, »Einführung in die Paläontologie«
(1903, 2. Udg. 1907). Hans afvigende
Anskuelser paa Udviklingslærens Omraade (»Die
geologischen Grundlagen der Abstammungslehre«,
1908) har kun vundet ringe Bifald.
J. P. R.
Steinmann, Peter Frederik, dansk
General og Krigsminister, f. 8. Juli 1812 i Kbhvn,
d. paa Tybjærggaard 16. Febr 1894. S. blev
Sekondløjtnant i Artilleriet 1830, hvorefter han
blev Elev paa den s. A. oprettede Højskole og
1834 afgik derfra som Adjoint i Generalstaben.
Til denne knyttedes han i lange Tider, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
