Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 237 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stemmehorn - Stemmejern - Stemmekasse - Stemmeliste - Stemmelægning - Stemmemaskine - Stemmenøgle - Stemmeporte - Stemmeret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kegleformet Spids og bagtil med en kegleformet Skaal,
med hvilke den øvre Aabning i Pibelegemet
henh. udvides ell. bøjes sammen.
S. L.

Stemmejern, mejseldannede Staal, skæftede
i Træ. De er oftest ensidig skærpede og mere
brede end tykke; ved Slag af Knippelen, en
Kølle af haardt Træ, der er dannet som en
Ølflaske, drives de ind i Arbejdsstykket, der er
af Træ ell. andet blødere Materiale, men ikke
af Metal, hvorved Huller og Fordybninger
udarbejdes. Lokbejtelen (s. d.) er det
største S., Baljernet har skraa Æg,
Huljernet har krum Æg.
(F. W.). D. H. B.

Stemmekasse, se Valg.

Stemmeliste, se Valg.

Stemmelægning, Tonedannelse, den første
grundlæggende Uddannelse af Sangstemmen.
S. L.

Stemmemaskine, Maskine til Stemning af
firkantede Huller i Træ. Stemmejernet,
Staalet, den arbejdende Del, gaar op og ned og
gør 4—500 Slag i Minuttet mod Arbejdsstykket,
som ligger paa et indstilleligt Bord. For at
stemme rent har Staalet foruden Hovedæggen
en Æg paa hver Side. S. er som saa mange
Træmaskiner af amerikansk Oprindelse; den
har ofte fælles Stilling med en Boremaskine.
(F. W.). D. H. B.

Stemmenøgle, d. s. s.
Stemmehammer (s. d.).

Stemmeporte, et for Kammersluser,
Havnesluser og Dokker hyppig anvendt Lukke,
bestaaende af to Porte, anbragte symmetrisk om
Slusens Midtlinie og hver drejende sig om sin
ved Slusens Sidevæg liggende lodrette Akse.
Naar Slusen er aaben, ligger Portene slaaede
tilbage hver i sin Fordybning i Sidevæggene,
Portnicher, og er derved beskyttede mod
eventuel Paasejling, medens de, naar Slusen
er lukket, er drejede saaledes, at de danner
en, Toppunktet mod den høje Vandstand
vendende, Vinkel paa c. 145° med hinanden,
hvorved de under Indvirkning af det ved Slusens
Benyttelse fremkomne Vandtryk bringes til at
lukke ved at stemme mod hinanden og mod
Slusens Sidevægge. For at opnaa fornøden
Tæthed ved Slusens Bund er der paa denne
anbragt en Tærskel, hvorimod Portenes nedre
Rand ligger an.

S. bestaar af en tæt, af et Skelet støttet
Klædning. Skelettet bestaar af en med de
fornødne Mellemunderstøtninger forsynet Ramme,
af hvis 2 lodrette Stykker det ved Portenes
Sammenstødslinie liggende kaldes
Slagsøjlen, S (Fig.), det ved Slusens Sidemure
værende kaldes Vendesøjlen, V. Rammens
Mellemunderstøtninger kan enten være
vandrette, og kaldes da Rigler, r, ell. lodrette,
og kaldes da Standere, medens selve
Porten, efter som den ene ell. den anden af disse
Konstruktioner anvendes, benævnes
henholdsvis Rigelport ell. Standerport.

Materialet, hvoraf S. bygges, er enten Træ
eller Jern. Træporte bygges altid som
Rigelporte (Fig.), idet Ramme og Rigler udføres
af firkantet Tømmer, ofte Eg, medens
Klædningen udføres af Planker og kalfatres. Portene
forsynes med stærkt Jernbeslag og med et Par
Jerntrækbaand, der føres fra Slagsøjlens
nedre til Vendesøjlens øvre Ende. Bygges S. af
Jern, kan de baade udføres som Rigelporte og
som Standerporte; Rammer, Rigler ell.
Standere udføres af valsede eller sammennittede
Jernbjælker, og Klædningen dannes af
Jernplader, nittede til Bjælkerne. Hyppig vil man ved
store Porte anbringe Klædning paa begge Sider
af Skelettets Bjælker, hvorved Porten kommer
til at danne en hul Jernkasse, og den herved
opnaaede større Opdrift vil bevirke, at
Portens Tryk paa de Tapper, hvorom den drejer
sig, forringes.

Den øvre Tap er befæstet til Vendesøjlens
Top og drejer sig i et til Slusens Sidevæg
befæstet Leje, medens den nedre Tap sidder fast
i Slusebunden, og om denne drejer sig en til
Vendesøjlens nedre Ende befæstet Pande. S.
bevæges ved Spil anbragte ved Slusens Sider,
og Bevægelsen overføres fra disse til Portene
gennem Kæder, Stænger eller Tandstænger.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Stemmeport.

Stemmeret. Borgernes Adgang til
Deltagelse i Statens, de kommunale eller provinsielle
Forsamlingers Styre kan ytre sig og har i
Tidernes Løb ytret sig paa forsk. Maade, dels
i Form af direkte Deltagelse i det paagældende
Samfunds Beslutninger, se
Folkeafstemning, dels og hyppigst alene i Form af
Deltagelse i Valg af de til Beslutninger paa
Samfundets Vegne kompetente Repræsentanter. I
Monarkier er det i Alm. kun de saakaldte
Folkerepræsentanter i snævrere Forstand, d. v.
s. Rigsdagsmændene og de kommunale Raads
Medlemmer, der vælges af Borgerne, medens
Kongen, der i den ældste Tid ogsaa valgtes af
Folket paa Landstingene, nu tiltræder Styret i
Kraft af Tronfølgeloven og kun i Tilfælde af
Tronledighed vælges, dog ikke af Folket,
men af Kamrene. I Republikker vælges
derimod ogsaa Præsidenten oftere, saaledes i
Amerikas forenede Stater, Finland og Det tyske
Rige af Befolkningen selv, i de to, første Stater
gennem Valgmænd, i Tyskland ved direkte
Folkevalg. I de amer. Enkeltstater vælges
ligeledes Guvernørerne ved direkte Folkevalg, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>