Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wien-Beslutningerne). 1902 spaltedes den gabelsbergerske S. i to
Systemer, idet et Flertal af Systemets
Tilhængere i Berlin vedtog ny, gennemgribende
Forandringer, medens et Mindretal — hvoriblandt
særlig Østerrigerne — holdt paa den ældre
Form. 1921 fandt dog atter en
Sammensmeltning Sted.
1841 udgav Stolze en S., særlig med det
Maal for Øje, at den skulde kunne blive alm.
Brugsskrift. Dette System vandt stor
Udbredelse, særlig i Nordtyskland, indtil det 1897 gik op
i »Einigungssystem Stolze—Schrey« (se
Stolze og Schrey). Det benyttes dog endnu i
den preuss. Landdag og den tyske Rigsdag i en
 |
| Oversættelse af Stykket i Korrespondanceskrift (I, 2 og II, 2): »Ung Hest skal have gammel Rytter. Ønsk det bedste, vent det værste, skik dig vel i begge«. — Stykket i Debatskrift (I, 3 og II, 3): »Mistilliden til Enevældens bureaukratiske Styrelse og Følelsen af dens manglende Evne til at administrere maatte ogsaa føre til, at man overførte en stor Del tidligere Statsvirksomheder til Kommunerne og ogsaa var tilbøjelig til at lægge de ny fremkommende Virksomheder ind under Kommunerne«. — Stykket i Melin’s Snabbskrift: »I franska senaten och deputeradekammar använts icke mindre än 13 olika system. På den internationella stenografkongressen i Paris 1889 betonade de franska representanterna på det skarpaste vikten af fri konkurrens mellan alla system och fordrade att stenografplatserna vid den officiella parlamentspraksis skola tillsättas utan hensyn till systemen«. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
