Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stereoskopfotografi - Stereotelemeter - Stereotomi - stereotyp - Stereotypi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa een Gang i et dertil indrettet
Betragtningsapparat faar man kun Indtryk af eet Billede,
men dette synes at have naturlig Dybde og
Perspektiv.
C. E. A.
Stereotelemeter, se Afstandsmaaler.
Stereotomi, Stentilhugning, er Læren om
den hensigtsmæssige Tildannelse af de Sten,
hvoraf en Bygning skal opføres.
Deskriptivgeometrien behandler Spørgsmaalet, idet den
støtter sig til de Krav, som af praktiske Hensyn
maa stilles til Stenens Form.
Chr. C.
stereotyp (gr.), egl. fremstillet ad
stereotypisk Vej; uforanderlig, ubevægelig, gerne i
nedsættende Bet. om det stivnede, ensformige og
»forbenede«.
H. H. R.
Stereotypi, en i den moderne
Bogtrykindustri stærkt benyttet mek. Proces, ved hvis Hjælp
det er muligt af Typesats, Træsnit, Ætsninger
o. l. Forme med Trykrelief at frembringe
nøjagtige Kopier, fra hvilke der paa samme Maade
som ved Originalerne kan tages Tusinder af
Aftryk i Bogtrykpressen. S. anvendes med Fordel
ved Trykarbejder, som med Mellemrum
kommer i ny, uforandrede Oplag. Satsens
Opbevaring i længere Tid er nemlig for
Bogtrykkeren ikke alene et stort Materialetab, der
vanskelig lader sig beregne, men er ogsaa
upraktisk, da Typesats er skrøbelige Sager, som kun
ved stor Omhyggelighed og meget Tidstab
vedblivende kan holdes i brugbar Stand. Men den
største Betydning har S. dog for
Bladindustriens Udvikling, fordi de moderne rapide
Mangfoldiggørelsesmidler, Rotations- eller
Victoria-Presserne, uden den vilde have været umulige.
De første Forsøg paa at danne Støbeforme ell.
Matricer over Sats, sammenstillet af
Bogtryktyper, og derefter ved at gyde flydende
Skriftmetal i disse at fremstille faste Trykplader,
paastaas at være gjort i Holland i Slutn. af 17. ell.
Begyndelsen af 18. Aarh. af en Hollænder ved
Navn van der Mey og en Præst ved den
tyskreformerte Kirke i Leyden, Johann
Müller. Men da Beviserne herfor fuldstændig
mangler, maa Æren for S.’s Opfindelse
tillægges Guldsmeden William Ged (s. d.) i
Edinburgh, som i Aaret 1725 begyndte at
eksperimentere med Fremstillingen af Trykplader.
Det lykkedes vel ikke Ged at finde det rette
Stof til Satsens Afformning, men af enkelte af
de endnu bevarede Plader ses det, at Metoden
maatte have kunnet give forholdsvis gode
Aftryk, saafremt Trykkerne havde støttet ham.
Ikke faa Teknikere arbejdede videre paa
Opgavens Løsning, men uden at bringe
Opfindelsen synderlig frem, væsentligst fordi der
haardnakket holdtes fast ved, at Massen til
Støbeformen nødvendigvis maatte være af et
sejt og eftergivende Stof. Selv den berømte
fr. Skriftstøber Firmin Didot (s. d.), der
Ogsaa arbejdede paa at fuldkommengøre S.,
formaaede ikke at løsrive sig fra denne
Opfattelse. Didot prægede under et stærkt Tryk
Typesatsen, til hvilken benyttedes særlig stærke
Typer, i Blyplader og fik ogsaa derved tydelige
Støbeforme; men for at sikre disse mod
Ødelæggelse under Afstøbningen, maatte det
flydende Skriftmetal, der skulde danne
Stereotypipladen, først gydes i, naar det var nær
Stivningsøjeblikket, og gav derfor porøse Plader.
Efter denne Metode udførte Didot nogle
Logaritmetabeller og en billig Duodezudgave af fr.
Klassikere. S. blev først praktisk brugbar, da
Englænderen Lord Charles Stanhope,
sammen med et Par Medarbejdere, 1802 fandt
paa at holde sig udelukkende til Gips som
Afformningsmasse. Den sidste og i økonomisk
Henseende største Forbedring fik S. ved den
fr. Typograf Genoud’s 1829 fundne
Afformningsmasse (se Genoud). S. indførtes i
Danmark 1837 af Bogtrykker Carl Berling.
S.’s Teknik er meget ligefrem. Ved
Gipsstereotypi hældes en tynd flydende
Vælling, fremstillet af Gips, udrørt i varmt Vand
med lidt Bolus (Pibeler), over Trykformen, der
er spændt ind i en Jernramme, hvis Sider er
let skraanede indefter og saa meget højere end
Trykformen, som Matricen skal være tyk. For
let at kunne løfte Matricen fra Formen bliver
denne omhyggelig penslet ind med Olie. Gipsen
hældes i rigelig Mængde over Formen, og det
overskydende stryges bort med en Jernlineal,
saaledes at Matricens Underside danner en jævn
Flade. Naar Gipsen er helt stivnet, løftes
Rammen med Matricen af Formen, Matricen udtages
forsigtig og stilles ind i en hed Ovn, hvor den
forbliver saa længe, til al Fugtighed er dreven
ud af Gipsen. Støbningen foregaar i en firkantet
Jernkasse, i hvis Bund lægges en glat Jernplade
(Svømmeren). Oven paa denne løse Plade
lægges Gipsmatricen med Retsiden nedad, Panden
lukkes med et Laag, som i alle fire Hjørner har
en Aabning, gennem hvilken det flydende Metal
kan trænge ind overalt. Skriftmetallet, hvis
Sammensætning omtrent er den samme, som
bruges til Typestøbning (se Skriftmetal),
smeltes i en Støbejernskedel, der er indmuret
saaledes, at Flammerne kan slikke rundt om hele
Kedelen. Paa en Bjælkekran, der er anbragt
umiddelbart over Smeltegryden; anbringes
Panden og presses derefter ved Hjælp af en Stang
langsomt ned i det flydende Metal, hvor den
forbliver saa længe, til Metallet ophører at
boble. Det flydende Metal trænger ind, under
Matricen, Svømmeren løfter sig opefter og
trykkes mod Matricens ophøjede Kant, hvorved
Stereotypipladen faar en jævn Flade og en
bestemt Tykkelse. Panden løftes atter op med
Kranen og stilles paa vaadt Sand for at afkøles.
Derefter udtages Stereotypipladen og Matricen
slaas af, hvorved den gaar itu. Efter at Pladen
er undersøgt og renset for Gipsrester og Olie,
eftergaas den med en Gravstik og høvles plan
paa Bagsiden.
Til Papirmatricer benyttes særlig
tilvirket Trækpapir, Kardus- og Silkepapir og
Klister, der hovedsagelig bestaar af Hvedemel,
slemmet Kridt, Dekstrin, udrørt i koldt Vand.
Først tages et Ark brunt Kardus, derover et
Ark tykt og et Ark tyndt Trækpapir og
sluttelig et Par Ark Silkepapir, hvilke alle, undtagen
det sidste Ark, bestryges jævnt med Klister og
glattes ud med Haanden, saaledes at Matricen
bliver fuldstændig fri for Rynker. Trykformen
spændes i en Ramme paa lgn. Maade som ved
Gipsstereotypi; den vaade Papirmatrice lægges
over og dækkes sluttelig med et dobbelt Lag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
