Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stew - Stevaerts, A. - Steward (Skibshovmester) - Steward (Tilsynshavende) - Steward - Stewart, Balfour - Stewart, C. - Stewart, Dugald - Stewart, Donald Martin - Stewart, Herbert - Stewarton - Stewartit - Stewart - Stevedor - Stevenage - Stevens, Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stew [stju] (eng.) kaldes en sammenkogt
Ret af Kød og Grønsager med forskellige
Krydderier. Retten anvendes hovedsagelig som
Frokostret og tilberedes af Svine- eller
Lammekød med Kartofler, Hvidkaal og ofte Gulerødder.
Stevaerts [’ste.fa.rts], A., se
Palamedesz, A.
Steward [’stju.əd], (engelsk), Betegnelse for
Skibshovmester; en Funktionær, der har
Tilsyn med Skibsførerens, Officerernes og
undertiden Mandskabets Proviant i et Koffardiskib,
undertiden ogsaa med Madens Tilberedning.
Betegnelsen S. er efterhaanden gledet over i
Sømandssproget i Danmark og bruges her i
Flæng med »Hovmester«.
C. B-h.
Steward [’stju.əd], Tilsynshavende ved
Væddeløb.
Steward [’stju.əd], se High Steward.
Stewart [’stju.ət], Balfour, eng. Fysiker
og Meteorolog, f. i Edinburgh 1. Novbr 1828,
d. i Irland 18. Decbr 1887. Efter at have været
Direktør for Observatoriet i Kew blev han 1870
Prof. i Fysik ved Owen’s College i Manchester.
S. studerede sammen med Loewy og Warren
de la Rue Solens Fysik, og sammen med Tait
anstillede han nogle mærkelige, ikke ret
opklarede, Forsøg over Varmeudvikling i et
Legeme, der roterer i et tomt Rum. Omtrent paa
samme Tid, som Kirchhoff (s. d.) fandt sin
Lov om Udstraaling og Indsugning, var S. paa
samme Spor, men naaede ikke at faa
Sætningen helt nøjagtig udtalt saa tidlig som
Kirchhoff. Endvidere udførte han vigtige
Undersøgelser vedrørende Meteorologien og
Jordmagnetismen. Af hans mange Værker maa nævnes:
Elementary treatise on heat (1866), Lessons in
elementary physics (1870), The conservation of
energy (1872), Lessons in elementary practical
physics (sammen med Gee) (2 Bd, 1885—87).
Den lille Lessons in practical physics for
schools er oversat paa Dansk af Henrik Smith
(1877). Sammen med Tait udgav S. 1875 The
unseen universe, en
naturvidenskabelig-teologisk Bog, der siden er trykt i en Mængde ny
Udgaver.
(K. S. K.). A. W. M.
Stewart [’stju.ət], C., se Londonderry.
Stewart [’stju.ət], Dugald, skotsk Filosof
(1753—1828), var Prof. ved Univ. i Edinburgh.
S. var en af de betydeligste Repræsentanter for
den skotske Common-sense Filosofi (se Reid).
Som hans Hovedværker maa nævnes Elements
of the Philosophy of the Human Mind, I—III
(1792-1827), Outlines of Moral Philosophy (1793),
Essays (1810), Dissertations, I—II (1815—22) og
Philosophy of the Active and Moral Powers
(1828). Hans samlede Værker er udgivne af
Hamilton (10 Bd, 1854-58).
(A. T-n.).
Stewart [’stju.ət], Donald Martin, Sir,
eng. Feltmarskal (1824—1900), deltog i en Mængde
Kolonikrige og har særlig gjort sig bekendt som
Kaptajn under Seapoyoprøret 1857 og som
Generalløjtnant og Arméchef under Felttoget mod
Afghanistan (1878—80). S. blev General 1881 og
var derefter til 1885 Højestbefalende i Indien.
Fra 1885 til sin Død var han Medlem af det
indiske Raad i London og fra 1895
(Feltmarskal 1894) Guvernør for Invalidehuset i
Chelsea.
E. C.
Stewart [’stju.ət], Herbert, Sir, eng.
General (1843—1885), indtraadte i Hæren 1863 og
deltog i Zulukrigen (1879) og Boerkrigen (1881).
1882 var S. i Spidsen for en Kavaleridivision,
der i det ægypt. Felttog indtog Citadellet i
Kairo; 1884 betroede Wolseley, der skulde befri
General Gordon i Khartum, S. Befalingen over
en Kolonne, der skulde rykke frem gennem
Ørkenen mod Metemma. S. løste Opgaven
fortrinligt, slog Fjenden 17. Jan. 1885 ved Abu Klea. S.
blev saaret 19. Jan. 1885 og døde c. 1 Maaned
efter af sine Saar. Paa Dødslejet blev han
udnævnt til Generalmajor.
E. C.
Stewarton [’stju.ətən], By i det sydvestlige
Skotland, Ayrshire, 29 km SV. f. Glasgow. S.
ligger i et frugtbart Agerbrugsdistrikt med stort
Mejeribrug og har store Kvægmarkeder. (1921)
3987 Indb.
M. H-n.
Stewartit [’stju.ətit], et Mineral af
Sammensætning 3MnO,P2O5,4H2O, der er fundet som
smaa gule Krystaller ved Pala i Kalifornien.
O. B. B.
Stewart [’stju.ət-], se New Zealand.
Stevedor [engelsk ’sti.vidåə] (Søv.)
Stuver. I store Skibe er det ofte forbundet med
Vanskelighed at stuve f. Eks. en Stykgodslast
forsvarligt; dette Arbejde foretages da ikke af
Skibets Besætning, men af særlig dertil
uddannede Folk fra Land, disse benævnes S.; ogsaa
Firmaer, der besørger saadant Arbejde, har
samme Benævnelse.
C. B-h.
Stevenage [’sti.vnidз], By (Urban District) i
det sydlige England, Hertfordshire, 45 km N. f.
London, har en gammel Kirke samt Latinskole.
(1921) 5038 Indb.
M. H-n.
Stevens [stö’væ.s], Alfred, belg.-fr. Maler,
f. 11. Maj 1828 i Bryssel, d. 24. Aug. 1906 i
Paris. Han var Elev af Navez i Belgien og
Roqueplan i Paris. S. var først og fremmest
en stor Malerbegavelse; under sin Udvikling
indoptog han mangeartet Indflydelse: i de første
Aar fra Læreren Navez, stærke Indtryk fra de
Groux’ sørgmodige Kunst (endnu i det i Paris
malede smukke »Trøst« [Berlins Ravené-Gal.]),
men særlig fra Courbet (mørkladne Billeder som
»Høstblomster« [Mus. i Bryssel], »Vagabondage«
etc.), overhovedet fra fr. Kunst (hans først
udstillede Billeder var smaa Kostumestykker i
Meissonier’s Aand), fr. raffineret Virtuosmaleri
(hvori han blev Franskmændene overlegen), jap.
Kompositionssæt og i de senere Aar
Impressionismen. Ved sin Virken var han især knyttet til
Paris (væsentlig 1852—1906); paa
Verdensudstillingen der fik han 1867 1. Medaille. S.’s
Specialitet er Skildringen af det andet
Kejserdømmes Pariser-Liv i overdaadig elegante Saloner
og Dameboudoirs. Med nogen Overdrivelse, men
betegnende for S.’s pikante og fine
Karakteristik har man sagt om ham, at han »opdagede
Pariserinden«. Hans fint stemte Palet, udsøgte
Foredrag og elegante Pensel har smidig føjet
sig om hans Emner; det er mest mondæn
Kunst, der kan pege ned mod Modekunst, men
ved de sarteste Nuancer og forfinet kræsent
Farvevalg skaber koloristiske Ydelser af højeste
Rang. I Museet i Bryssel ses bl. a. »Dame i
rosa« (1866), »Pariser-Sfinks«, hans berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
