- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
313

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stilstand - Stilsten ell. Stelsten - stiltiende Viljeserklæring - Stilton - Stiltonost - stilus - Stimand - Stime - Stimmer, Tobias - Stimulantia - stimulere - Stinde, Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod at hasardere for meget, og den Uklarhed,
hvori man saa at sige altid befinder sig m. H.
t. Modstanderens Situation, hvilket bl. a. gør,
at begge Parter er tilbøjelige til at overvurdere
egne Vanskeligheder og undervurdere
Fjendens. Hertil kommer endnu Defensivens Styrke:
fordi den ene Part er underlegen og derfor
indskrænker sig til Forsvaret, er det ingenlunde
givet, at den andens Overvægt er tilstrækkelig
til, at han føler sig stærk nok til at angribe.

Under Verdenskrigen indtraadte saavel paa
Vestfronten som paa Østfronten ofte længere
Stilstandsperioder, hvor Kampene
indskrænkede sig til en i det væsentlige resultatløs
Stillingskrig (se Stillingskrig).
O. F.

Stilsten ell. Stelsten kaldes Bundstenene
i en Højovn. S. er udsat for stærk Hede og
maa derfor være særlig ildfaste.
(F. W.). E. Su.

stiltiende Viljeserklæring. Ved en s. V.
(ell. Kvasikontrakt) forstaas i Formueretten et
saadant Forhold fra en Persons Side, at han
— uden at afgive noget udtrykkeligt Løfte — dog
giver en anden Person Føje til at stole paa, at
han vil erlægge en Ydelse til denne, og hvor
han derfor retligt set stilles, som om han
havde afgivet et udtrykkeligt Løfte. S. V.
forekommer paa mangfoldige Omraader i det
praktiske Retsliv og under forsk. Former, der mere
ell. mindre nærmer sig det egl. Løfte. Som
praktiske Eksempler paa s. V. kan nævnes
Bestilling af Varer — ell. Tilegnelse af ubestilte
Varer — der skaber Pligt til at betale dem, og
Anmodning om Udførelse af et Hverv, der skaber
Pligt til at godtgøre de med Udførelsen
forbundne Udgifter. Ogsaa Undladelse af at
reklamere, f. Eks. over for en leveret Tings
Mangelfuldhed, og de med et vist Retsforhold
forbundne naturlige Pligter (naturalia negotiis, s.
d.), opfattes i Alm. som s. V.
A. D. B.

Stilton [’sti£tən], Landsby i det sydlige
England, Huntingdonshire, bekendt for sin Ost (se
Stiltonost).
M. H-n.

Stiltonost [eng. ’sti£tən-] (i gamle Dage
ogsaa kaldet Quenby-Cheese) anses for at være
den fineste eng. Ost. Denne Ostesort blev kendt i
Slutn. af 18. Aarh. Navnet hidrører fra den lille
By Stilton i Huntingdonshire, som den gl.
Postvej fra London til Edinburgh gik igennem;
først lidt efter lidt bredte Produktionen sig,
særlig i Rutlandshire og Leicestershire, hvorfra
nu den meste S. kommer.

Den ægte S. laves kun fra Maj—Septbr,
medens Køerne er paa den frodigste Græsgang.
Den har altid Form som en høj Cylinder, 30
cm høj og 20 cm i Diameter. Udvendig ser
den ud som en sur Skummetmælksost, idet den
har skarpe Kanter, og Skorpen er graa og
stærkt rynket. Massen er tæt og sprød; den er
svag gullig med fl. ell. færre blaa Aarer (som
Roquefort-Ost); Smagen er fed og meget
pikant. Osten maa laves af fed Mælk, der
benyttes Løbe, og Lagringen bør vare c. 8 Maaneder,
inden Osten bringes i Handelen. Naar Osten er
6 Dage gl, tages den af Formen og ombindes
med stærke Bandager af Bomuldstøj, og det er
ved stærk Stramning af disse Bandager i et
Par Uger, at Osten faar den ønskede Fasthed,
medens den saltes, hvorefter den anbringes i
et Ostekammer med 18° C. og fugtig Luft.
B. B.

stilus (lat.), Skrivegriffel.

Stimand betød i det ældre Retssprog Røver.
I Jydske Lov defineres S. som den, der enten
ligger i Skov eller i Skjul eller paa Hede eller
paa alfare Veje og røver fra enten ridende eller
kørende eller gaaende Mand og søger i Skjul
med det røvede og dølger Gerningen, et
Forhold, der paa andre Steder betegnes som
Stirov. Jydske Lov kræver ikke til Begrebet S.,
at den overfaldne dræbes eller saares, men med
Hensyn til Straffen gjorde det næppe nogen
Forskel; at dette Moment yderligere kom til.
Den nugældende Straffelov udsondrer ikke
særlig det nævnte Tilfælde af Røveri og bruger
derfor heller ikke Ordet S.
P. J. J.

Stime, Fiskestime. Nogle
Ferskvandsfisk samler sig visse Tider af Aaret for at lege
eller jage i Fællesskab. En saadan Samling
kaldes en S.

Stimmer [’∫temər], Tobias, schweizisk Maler,
f. 1539 i Schaffhausen, d. efter 1583. Efter
Læretid i Augsburg, Zürich og Basel virkede han c.
1563—70 i sin Fødeby og slog sig fra 1570 ned
i Strasbourg. S.’s temperamentsfulde Kunst
hører til tysk Senrenaissances bedste Ydelser.
Kunstsaml. i Basel ejer de to legemsstore
Portrætter af Hans J. Schwytzer og hans Hustru
Elisabeth Lochmann (1564). Foruden
Portrætter (bl. a. Josias Murer i Zürich) malede han
Husfaçader med antikke Skikkelser,
omrammede af korintiske Pilastrer (Haus zum Ritter, 1570,
i Schaffhausen), stærkt illuderende, saa
Datidens Folk lod sig skræmme. Den samme
Livagtighed og struttende Frodighed ser man i
hans øvrige Kunst, hans Udkast til Glasmaleri
(stoltserende Landsknægte etc.), der gav
schweizisk Glasmaleri et Stød fremad, hans dygtige
Arbejder for Træsnit (en Del
Illustrations-Suiter under Strasbourg-Perioden: Bibel fra 1576,
Livsaldrene, Livius, Josefos m. v.) og hans
kække Tegninger. Strasbourg-Münsters Ur
smykkede han med malede bibelske og
historiske Emblemer.
A. Hk.

Stimulantia, d. s. s. oplivende Midler.

stimulere (nylat.), tilskynde, opægge, hidse,
pirre. Heraf Stimulation, Stimuláns,
oplivende Middel.

Stinde [’∫tende], Julius, tysk Forf., f. i
Kirch-Nüchel ved Eutin 28. Aug. 1841, d. i
Olsberg ved Kassel 7. Aug. 1905. Han kom i
Apotekerlære 1858 i Lübeck, studerede derpaa
Kemi i Kiel, Giessen og Jena og var 1863—66
Værkfører paa kem. Fabrikker i Hamburg,
hvor han desuden redigerede »Gewerbeblatt«
og senere »Reform«. Inden han 1876 bosatte sig
i Berlin, havde han begyndt sin
Forfattervirksomhed med Novellerne »Alttagsmärchen«
(1872), Romanen »In eisener Faust«, Farcerne
»Eine Hamburger Köchin« og
»Hamburger-Leiden« og Lystspillene »Tante Lotte« og »Die
Familie Karstens«. Nu fulgte hans
virkningsfulde Berliner-Typer Familien Buchholz, hvis
forsk. Fata han skildrede i »Buchholzens in
Italien«, »Die Familie Buchholz« (3 Bd,
1884—85), »Frau Buchholz in Orient«. Men senere
formaaede han kun at gentage sig selv, og de
senere Behandlinger af Familien i »Frau
Wilhelmine Buchholz’ Memoiren«, »Hotel Buchholz«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free