Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernebillede - Stjerneblomst - Stjernebog - Stjerneborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herkules, Store og Lille Hund (Canis major og
minor), Hvalfisk (Cetus), Jomfru (Virgo), Køl
(Carina), Krebs (Cancer), Kusk (Auriga),
Nordlige og Sydlige Krone (Corona borealis og
australis), Lyre (Lyra), Løve (Leo), Ophiuchus,
Orion, Pegasus, Perseus, Pil (Sagitta), Ravn
(Corvus), Sejl (Veta), Skorpion, Skytte
(Sagittarius), Slange (Serpens), Stenbuk
(Capricornus), Svane (Cygnus), Triangel (Triangulum),
Tvillinger (Gemini), Tyr (Taurus), Ulv (Lupus),
Vandmand (Aquarius), Vandslange (Hydra),
Væder (Aries), Vægt (Libra), Ørn (Aquila).
Disse 50 S. dækker imidlertid ikke hele
Himlen; thi Strøget omkr. Sydpolen, som ikke kan
ses fra Middelhavslandene, var i Oldtiden
ukendt. Først da Vejen til Indien var funden,
lærte man ogsaa denne Egn at kende, og dette
Parti blev da i Lighed med den øvrige Himmel
inddelt i S. Saaledes indførte Lacaille, som
opholdt sig 1751—54 paa Kap, flg. 14 S. Syd f.
Stenbukkens Vendekreds: Billedhugger
(Sculptor), Gravstikkel (Cælum), Kompas (Pyxis
nautica), Luftpumpe (Antlia), Maler (Pictor),
Mikroskop (Microscopium), Net (Reticulum),
Oktant (Octans), Ovn (Fornax), Passer (Circinus),
Taffelbjerg (Mons mensæ), Teleskop
(Telescopium), Ur (Horologium), Vinkelmaal (Norma).
Før Lacaille havde Bayer (s. d.) foreslaaet
flg. 13 S. paa den sydlige Himmel:
Chamæleon, Dorade (Dorado), Due (Columba),
Flyvefisk (Piscis volans), Føniks, Indianer (Indus),
Kors (Crux), Paafugl (Pavo), Paradisfugl (Apus),
Trane (Grus), Sydlige Triangel (Triangulum
australe), Tukan (Tucana), (Han-)Vandslange
(Hydrus).
Foruden disse hidtil nævnte har Hevel
indført flg. 7 S.: Jagthunde (Canes venatici), Los
(Lynx), Lille Løve (Leo minor), Lille Ræv
(Vulpecula), Sekstant (Sextant), Sobieski’s Skjold
(Scutum Sobiescianum), Øgle (Lacerta).
Efter Bartsch’s Forslag har man
Enhjørning (Monoceros) og Giraf (Camelopardalis),
Tyge Brahe genoptog det af Konon indførte
Berenike’s Hovedhaar (Coma Berenices), og fra
Halley har man indført Flue (Musca).
Foruden disse 88 anerkendte S. er der blevet
foreslaaet en Del, som man finder paa gl. Kort,
men som nu er strøgne. De vigtigste af disse
(19) nævnes i det flg., og der angives tillige
Beliggenheden af S.’s Midtpunkt:
Bode foreslog flg. 5 S.: Brandenburg’ske
Scepter (Sceptrum brandenburgicum), 4 1/2 T., —
15°; Bogtrykkerværksted (Officina Typografica),
7,8 T., — 16°; Elektrisermaskine (Machina
electrica), 1,5 T., — 33°; Frederik’s Ære (Honores
Friderici), 23 T., + 44°; Logline (Lochium
funis), 8,8 T., — 22°. Lalande bragte flg. 4 S.
i Forslag: Kat (Felis), 9,7 T., — 20°; Luftballon
(Globus aërostaticus), 21,3 T., — 29°;
Markvogter (Custos Messium), 2,2 T., + 71°;
Murkvadrant (Quadrans muralis), 15,5 T., +52° Hell
indførte 2 S. Georg’s Harpe (Psalterium [harpa]
Georgii), 3,5 T., — 5°; Herschel’s Teleskop
(Telescopium Herschelii), 6,8 T., + 41°. Hevel
foreslog yderligere: Cerberus, 18 T., +20°, og
Bjerg Mænalus (Mons Mænalus), 14 T., + 12°;
Le Monnier: Ensomhedsdrossel (Turdus
Solitarius), 14,5 T., — 22°, og Rensdyr (Rangifer
vel Tarandus), 2,3 T., + 80°; Bartsch:
Nordlige Flue (Musca borealis), 2,7 T. + 27°;
Halley: Karl II’s Eg (Robur Caroli), 4,5 T., — 15°;
Kepler: Antinous, 19,3 T., 0°; Poczobut:
Poniatowsky’s Tyr (Taurus Poniatovii), 18,2 T.,
+ 8°. Et S. blev tildelt Hadrian, 130 e. Kr., et
Eratosthenes, 300 e. Kr., og fire Bartschius,
1624.
Paa Astronom-Kongressen i Rom 1922 blev det
vedtaget, at de 88 S. herefter skulde betegnes
med 3 Bogstaver, som oftest de 3 første
Bogstaver i det lat. Navn, t. Eks. Andromeda = And.
Flere Gange i 17. Aarh. foreslog man forgæves
at erstatte de gl. Navne paa S. med ny.
Saaledes vilde Julius Schiller i St f. de hedenske
Navne have kristne. De 12 Dyrekredsnavne blev
erstattede med Navnene paa de 12 Apostle,
Orion med Josef, Perseus med Paulus, Pegasus
med Engelen Gabriel o. s. v. Weigel vilde
dække Himmelen med Landes og Byers Vaaben og
dele den i saadanne Grupper. Han har ogsaa
indtegnet en saadan »heraldisk Himmel« paa en
stor Stjerneglobus af Sølv, som nu er at se i
Museet i Kassel. (Litt.: Allen, Star-names
and their meanings [New York 1899]; W. T.
Olcott, Star lore of all ages [1911]; W.
Gundel, »Sterne und Sternbilder in Glauben des
Alterthums und der Neuzeit« [1922]; F.
Normann, »Mythen der Sterne« [1925]).
J. Fr. S.
Stjerneblomst, se Stellaria.
Stjernebog d. s. s. Jordstjerne.
Stjerneborg (Stellæbúrgum) kaldte Tyge
Brahe sit 1584, paa en liden Høj, 70 Skridt S. f.
det sydlige Hjørne af Uranienborgs Volde,
anlagte underjordiske Observatorium paa Hveen.
Grunden til, at dette blev anlagt underjordisk,
var den, at derved kunde Instrumenterne
opstilles solidere og blive bedre beskyttede mod Vind
og Regn. S. var omgiven af et kvadratisk
Træstakit, 16,5 m lang, med en halvmaaneformet
Udbøjning, 5,7 m i Diameter, paa hver Side,
orienteret mod de fire Verdenshjørner. Over
Jorden ser man (Fig. 1) fornemmelig de Kupler,
under hvilke Instrumenterne var opstillede.
Nedgangen er fra Nord, paa Tegningen lige inden
for den venstre Halvmaane. Den havde 3
kronede Løver, huggede i Sten, over sig, og paa
begge Sider var der anbragt Porfyrtavler med
Inskription. Paa den ene stod der: Nec fasces
nec opes sola artis sceptra perennant (»hverken
Magt eller Rigdom, men alene Kunsten
vedvarer gennem Tiderne«). 1823 blev denne Sten
funden og er nu paa det hist. Museum i Lund.
Gaar man ned ad Trappen, som har en Bredde
af 0,75 m, kommer man først til et firkantet
Forværelse B (Fig. 2), c. 4 m langt og 3,5 m bredt,
hvis Gulv var belagt med røde Teglsten, og hvis
runde Tag ses lige bag Nedgangen. Paa Taget
plejede Tyge Brahe at stille en af Messing støbt
Merkur-Statue, der ved en mek. Indretning
kunde dreje sig rundt. I Forværelset var
anbragt Seng (O og Q) og Bord (V), og fra dette
kunde man gennem Gange af c. 0,80 m’s Bredde
komme ind i de tre sydlige Krypter: (C), hvor
Ækvatorial-Armillarsfæren var opstillet under
det let kendelige Tag med Kuppel og Spir, og
hvormed man kunde maale Stjernernes
Deklination og Timevinkel, (G), hvor der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
