Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernehob - Stjernehvælving - Stjernekammerret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemsnitlig forandrer sig med aftagende
Lysstyrke kontinuerlig fra rødt til blaat, modsat af
hvad man finder hos Fiksstjerner og de aabne
S. Stærkt blaa og svagt røde Stjerner har man
ikke truffet paa, men stor Lysstyrke er altid
forbunden med rød Farve. I de kugleformede S.
har vi kun »Kæmper«; »Dværge« er for svage
til, at de selv ved lang Ekspositionstid kommer
til Syne. Om denne Relation mellem Lysstyrken
og Farven kun optræder, naar Stjernerne
danner en kompakt Masse, et Hele, som
Eddington antager, er endnu et uløst Problem.
Ved ikke saa faa kugleformede S. har man i
Harvard Observatorium paavist, at de
indeholder variable Stjerner, som Regel med meget
kort Periode. I 23 S. fandt Bailey bl. 19000
Stjerner over 500 variable. Det største Tal blev
paatruffet i Messier 3 (Jagthundene), som bl.
900 Stjerner havde 137 foranderlige. I ω Centauri
og Messier 5 er der henh. 128 og 87
foranderlige bl. 3000 og 900 Stjerner. I ω Centauri har
de variable en Periode under 24 Timer, og kun
for 5 Stjerner er Perioden over 1 Dag (fra 1,5
til 484) tilhørende ζ Geminorum, δ Cephei-
og Antalgoltypen. I de to Kapskyer (s. d.)
er der fundet næsten 1800 foranderlige Stjerner.
I Messier 13 (Herkules) har man bl. 1000
Stjerner kun truffet paa 2 foranderlige, i den senere
Tid har Barnard og Shapley opdaget nogle fl. I
Messier 15 (Pegasus) danner de variable
Stjerner med enkelte Undtagelser nær to Grupper,
den ene med Perioder fra 0,d30 til 0,d44 af ζ
Geminorum- og δ Cepheitypen, den anden med
Perioder fra 0,57 til 0,76 af Antalgoltypen.
De aabne S. har alle mulige Former. Ved
nogle er det centrale Parti mindre rigt paa
Stjerner end den øvrige Del, ved andre synes
Stjernerne at være ordnede som Perler paa en
Snor og ved mørke Mellemrum at være delte op
i forsk. Grene. Ikke saa sjælden er de
omsluttede af nebuløs Materie. Deres Antal udgør efter
Melotte 162, med Diameter over 1 Bueminut og
Stjerner klarere end 16. til 17. Størrelse. Til
denne Gruppe hører Pleiaderne, Præsepe,
Tvillinghoben i Perseus, o. a. Deres Beliggenhed er
mellem ± 30° galaktisk Bredde. En Undtagelse
gør S. i Coma Berenices, denne ligger nær
Mælkevejens Pol (+ 85° Bredde). I
galaktisk Længde er disse aabne S. temmelig jævnt
fordelt. Stjernerne hører i enkelte Hobe til de
tidligere Spektralklasser, i andre til de senere.
Saaledes er i Pleiaderne efter Trümpler 70
Stjerner af Klassen B og A, 22 af F, og 15 hører
til Klassen G, derimod i S. i Coma Berenices
efter Pickering 18 Stjerner til Klasse B og A, 52
til F og 36 til Klasse K. Ved de S., som har
hovedsagelig svage Stjerner, kan man ikke faa
undersøgt Spektret, men maa indskrænke sig
til Bestemmelsen af Farveindex eller den
effektive Bølgelængde. Som alm. Resultat har
man, at Stjernerne tilhører desto senere
Spektralklasser, jo svagere de er, modsat af hvad
man har paavist for de kugleformede S. Dette
angiver et sikkert Kendemærke paa Forskellen
mellem de to Slags S. I Pleiaderne har Schiller
og Dugan bestemt den fot. Lysstyrke af henh.
251 og 359 Stjerner, og Wilson har ad fot. Vej
fundet, at der S. f. Merope-Taagen er et Parti
ganske tomt for Stjerner. Enkelte S. har man
visuelt udmaalt, og Bessel var med sin
Heliometerudmaaling af Pleiaderne (1841)
banebrydende paa dette Omraade. Nu sker en saadan
Kortlægning lettere ad fot. Vej, og i ikke saa
laa S. er i den senere Tid de enkelte Stjerner
blevet katalogiseret. Zurhellen, Fagerholm,
Nördlund har udmaalt enkelte S. Gould har
udmaalt 62 S., især fra den sydlige Himmel.
Hovedhensigten med disse Udmaalinger er at
paavise Bevægelser inden for S., og derfor
har man for det meste bestemt relative
Koordinater af de enkelte Stjerner i Forhold til en ell.
flere lysstærkere enten i S. selv eller i dens
umiddelbare Nærhed. Men disse Udmaalinger har
ikke ført til det tilsigtede Maal, fornemlig fordi
Tidsforløbet mellem to Udmaalinger nar været
for kort. Egenbevægelse for aabne S. kendes
kun for faa lysstærkere, saaledes for
Pleiaderne 0,053″, Præsepe 0,036, S. i Coma Berenices
0,05″. Radialhastigheden er kendt for de
lysstærkeste Stjerner i nogle S. som Pleiaderne,
Perseushobene o. a. Men alt tyder paa, at de
aabne S. er i betydelig Afstand fra Solen. Og
derfor har det ikke været muligt at bestemme
Parallaksen trigonometrisk for et større Antal
af disse S. For Hyaderne fandt Kapteyn af fot.
Maalinger en Parallakse af 0,023″, for S. i Coma
Berenices 0,012″. Trümpler har fundet, at
Pleiaderne danner en S. af c. 40 Lysaars Diameter
med en Parallakse af 0,008″ (400 Lysaar)
indeholdende 3 til 5 Hundrede Stjerner. Man har
derfor søgt ad andre Veje, bl. a. ved at lægge
Luminositetskurven til Grund, at faa et Maal
for disse S.’s Parallekse, men de hidtil erholdte
Værdier afviger nok saa stærkt fra hverandre.
Spørgsmaalet vedrørende de aabne S.’s Afstand
staar endnu uløst.
J. Fr. S.
Stjernehvælving, se Himmel.
Stjernekammerret. Efter at de engelske
Common-Law Domstole (se Kings Bench)
i det 13. og 14. Aarh. havde skilt sig ud fra
Kongens Raad (Council, senere Privy Council),
ansaas en vis dømmende Myndighed stadig
reserveret Kongen til Udøvelse gennem dette.
Heraf udviklede sig siden Slutningen af
Middelalderen den omfattende Jurisdiktion i private
Sager, der i senere Tid udøvedes af Kansleren
(se Kansler, S. 514), men heller ikke
herved udtømtes Kongens dømmende Myndighed,
og der var saaledes stadig Mulighed for, at
Raadet i særlige Tilfælde kunde komme til at
virke som Domstol ved Siden af de
almindelige Retter. Dette fik stor Betydning under
Tudorerne, hvor Raadet lidt efter lidt
konstitueredes som en regulær Domstol, saa at der ved
Aar 1600 kunde skelnes mellem Raadet i denne
Egenskab og Raadet som administrativt og
politisk Organ. Raadet som Domstol kaldtes i
Almindelighed Court of Star Chamber,
Stjernekammerret, efter det Sted, hvor Møderne
sædvanlig holdtes, men det vides ikke sikkert, hvad
der har givet dette Sted Navnet S. Faste
Grænser for Domstolens Jurisdiktion var kun i
enkelte Retninger dragne, og Kredsen af de der
behandlede Sager viser et meget broget Billede.
Af størst Betydning var ubetinget dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
