Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernekatalog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linser, som dækker større Felter; han har vist, at
det var muligt at faa nøjagtige Positioner af
Zonestjernerne ved Hjælp af betydelig færre
Fundamentalstjerner. Med Plader, som dækker
5 Kvadratgrader, har han paa den Maade
leveret en ny Udgave af Cambridge (U. S. A.) Zonen
med 8359 Stjerner til 1925; medens de visuelle
Observationer strakte sig over 15 Aar, har
Schlesinger kun benyttet 1 Aar (Positionerne af
1070 Referencestjerner er bestemt af Tucker med
Lick Meridiancirkel). Foruden denne Zone har
Schlesinger ogsaa fot. observeret Zonen — 2°
til + 2° Deklination. For Tiden
eksperimenterer Schlesinger med Plader, som dækker 10° X
15°, idet han benytter en fot. Kikkert af 140 mm
Aåbning og 2 m Fokalvidde, og han har til
Hensigt at observere Zonen + 30° til + 40°. Dette
Arbejde vil Schlesinger udstrække til alle
Astronomische Gesellschafts Zoner (+ 80° til —
23°) for saa at fortsætte Arbejdet for Resten
af Himlen.
Af de betydeligere S., som er
sammenarbejdet af de bedste S., nævnes Boss: Preliminary
general catalogue of 6188 stars (1910).
Ambronn: »Sternverzeichniss« paa 7796 Stjerner
(1907), Bossert: Catalogue d’étoiles brillantes
paa 3799 Stjerner (1906), Backhouse: Catalogue
of 9842 stars (1912) tager væsentlig Sigte paa de
for blotte Øjne synlige Stjerner paa Himlen.
Schorr har i sin »Eigenbewegungs-Lexikon«
(1923) med hidtil udgivne 5 Tillæg givet en
Fortegnelse over alle de Stjerner, som man har
kunnet paavise Egenbevægelse for. Mere til
Brug for Historikere er de af Neugebauer 1912
udgivne: »Sterntafeln von 4000 vor Kr. bis zur
Gegenwart« paa 519 Stjerner, hvoraf for 309
Stjerner Positionerne er givet for 100 til 100 Aar
fra 4000 f. Kr. til 2000 e. Kr. Krueger, Osthoff og
Hagen har udg. fl. S. over farvede Stjerner.
Man har ogsaa S. over Stjerner med bekendt
Parallakse. Siden 1898 har Akademiet i Berlin
væsentlig efter Initiativ af Ristenpart ledet en
homogen Bearbejdelse af alle de i Aarene 1750
til 1900 anstillede Meridianobservationer, som
foreligger publiceret i henimod 450 S. Under
Titlen »Geschichte des Fixsternhimmels
enthaltend die Sternoerte der Kataloge des 18. und
19. Jahrhunderts« er der paabegyndt Udgivelsen
af Abteilung I: »Der nördliche Sternhimmel«,
hvoraf hidtil er udkommet de 4 første Bd
1922—25 (0h—3h). En første Publikation af dette
Arbejde har man i Ristenpart:
»Fehlerverzeichniss zu den Sternkatalogen des 18. und 19.
Jahrhunderts« (1909). Dette Foretagende har givet
Stødet til, at enkelte ældre S. er blevne
underkastede en ny Bearbejdelse; af disse fortjener
at nævnes Groombridgekatalogen reduceret af
Dyson og Thackeray (1905), Henderson’s
Catalogue diskuteret af Halm (Edinburgh 1906); de
af Bradley 1743—58 anstillede Observationer har
Auwers diskuteret og sammenstillet til en Katalog
paa 4219 Stjerner (1912—14). Argelander’s
Observation over Stjerner fra 45° Deklination til
Nordpolen har Weiss paabegyndt en ny Udgave af;
denne er fuldført af Hepperberg (1919). Schorr
har paa ny reduceret Rümker’s Katalog paa
17724 til 1845,0 (1922). De i Paramatta 1823—28
anstillede Observationer af Deklination af 2840
Stjerner fra — 30° Deklination til Sydpolen er
reduceret af Baron de Vos van Steenwijk.
Palisa har udg. en S. paa 3458 Stjerner (1906)
tidligere observeret i Wien; H. Struve en S. paa
2338 Stjerner observeret i Berlin 1855—1868
(1914). De af Hornsby ved Redcliffe
Observatoriet i Aarene 1774—1803 anstillede
Meridianobservationer er for Tiden under Bearbejdelse.
Piazzi’s talrige Meridianobservationer
1792—1813, samlet i hans: Positiones mediæ (1814; der
er en facsimileret Udgave fra 1903), bearbejdes
paa ny af Davis, men hvor langt Arbejdet er
skredet frem, er man for Tiden ubekendt med.
Om det af Palisa fra 1902 paabegyndte
»Sternleksikon« (I — 1° til + 19°) er fortsat, vides
ikke. — 1887 afholdtes der i Paris en Kongres,
hvor 15 Stater var repræsenteret, for at træffe
nærmere Bestemmelse om en fot. Kortlægning
af hele Himlen. Der blev vedtaget, at man
skulde benytte en fot. Kikkert med Objektivaabning
af 32—34 cm og Brændvidde 3,4 m, hvorved
1mm paa den fot. Plade svarede til 1′ paa
Himlen. Pladen dækker 2 Kvadratgrader, saa der
behøves med et rundt Tal 22000 Plader for at faa
hele Himlen med. Af hvert Felt skulde der tages
to Fotografier; for den ene Serie bruges en
Ekspositionstid af 3 til 5 Tidsminutter, hvorved
man faar med alle Stjerner til 11. Størrelse;
den mikrometriske Udmaaling af disse Plader
leverer Materialet til en S., som man har
jugeret til at omfatte 3—4 Millioner Stjerner. Den
anden Serie med Ekspositionstid til c. 40
Tidsminutter kommer fornemlig til at gengive de
svagere Stjerner, og denne Serie skal
reproduceres. Man behøver altsaa alt i alt 44000
Fotografier, og Atlasset med 22000 Plancher vil
antagelig indeholde c. 30 Millioner Stjerner. 1887
blev dette Foretagende fordelt mellem 18
Observatorier, 10 for Strøget + 90° til — 2°, 8
for Resten af Himlen. De fleste af disse
Observatorier gik straks i Gang med det Strøg af
Himlen, man havde anvist dem. For de 10
Observatorier, som havde overtaget den nordlige
Himmel, var det gennemsnitlige Antal af
Plader, som maatte tages, 1130 (de to
Observatorier Catania og Helsingfors nøjedes dog med
1008 Plader, Bordeaux derimod maatte bruge
i alt 1260 Plader); for de 8 Observatorier, som
havde paataget sig dette fot. Arbejde for den
sydlige Himmel, var det gennemsnitlige Antal
1320; flest faldt paa Cape, nemlig 1512,
færrest paa Melbourne med 1149, denne havde
overtaget Zonen — 65° til — 90°; det
tilsvarende Strøg paa den nordlige Himmel tilfaldt
Greenwich. Ved Kongressen 1900 (der blev
afholdt Møder til nærmere Bestemmelse af
Programmet 1889, 1891 og 1896) var 15
Observatorier i fuld Gang med at tage Plader og
udmaale disse; Greenwich var færdig saavel med
sin Katalog som sine Kort, Oxford med sin
Katalog, men de 3 Observatorier: Santiago, La
Plata og Rio de Janeiro havde af forsk. mest
pekuniære Grunde endnu ikke kunnet begynde;
de blev derfor remplaceret af Montevideo, som
ved Mødet 1909 maatte erstattes med
Hyderabad, Cordoba og Perth. Verdenskrigen har i høj
Grad bidraget til at sinke Fortsættelsen af dette
vældige Arbejde, men paa et Par Undtagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
