Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Forhaand ikke synes at egne sig saa godt
som en vestligere liggende Lokalitet, men her
maa man betænke, at Sverige i tidligere Tid
ogsaa ejede Finland og de baltiske Lande, saa
S. den Gang havde en særdeles central politisk
Beliggenhed.
Omgivelsernes Geografi. Ø. f. Byen
breder sig Bugten Saltsjön med den stockholmske
Skærgaard, et forvirret Netværk af
sølvglinsende Sunde og Tusinder af Klippeøer, Holme
og Skær, mellem hvilke de smalle Sejlløb
bugter sig ud mod aabent Hav. I V. udfyldes den
store Sænkning af den skønne Sø Mälaren med
dens c. 1300 Øer og Smaaholme, Halvøer og
Vige, en Slags Indlands-Skærgaard. I N.
ligger Roslagens (den sydøstlige Del af Uppland)
lave, bakkede og kuplede Landskab med
afvekslende Marker, Søer og Skove. I Syd hæver sig
det noget højere Södertörn, den nordøstlige
Del af Södermanland. Overalt i
Stockholmsegnen ses den haarde Undergrund,
Grundfjeldet, stikke frem genem den tynde Kappe af
Morænedannelser. De fremherskende Bjergarter
i S’s nærmeste Omegn er N. f. Mälaren den
graa, finkornede Stockholmsgranit, S. f.
Mälaren foldede og metamorfoserede Gnejser og
Granitter. Blandt de glaciale Aflejringer er
Stockholmsåsen af særlig Betydning for Byen, idet
den under Navn af Brunkebergsåsen strækker
sig ind i den nordlige Bydel med en Højde af
35 m. Den fortsætter over Holmene, som
danner den gamle Bydel, Staden, og videre mod
Syd tværs gennem Södermalm, som den ved
en smal Tange gør landfast med Södertörn. Et
andet fremtrædende Træk i Stockholmsegnens
Geologi er de store Brudlinier, som kløver
Landet. Den største gaar omtr. fra V. til Ø.
langs Nordranden af Södermalm og bøjer saa
mod NØ. gennem Saltsjön med Retning mod
Vaxholm. N. f. Brudlinien har Landet sænket
sig og ligger nu delvis under Havfladen.
Herved er der fremkommet store Besværligheder
for Trafikken mellem Södermalm og den øvrige
By. Med Henblik paa de lokale geogr. Forhold
kan S. saaledes siges at være geogr. bestemt
af Krydsningsstedet mellem Aasen og
Brudlinierne. Aasen har tidligere spillet en Rolle
som Færdselsvej mellem Södermanland og
Uppland, og denne Vej er ydermere gaaet over det
smalleste Sted af Sundet, som Brudlinierne
skabte. Hertil kommer saa det Forhold, som
navnlig i ældre Tid spillede saa stor en Rolle,
at Holmene mellem Saltsjön og Riddarfjärden
(Mälarens østlige Del) ved Befæstning let kan
spærre Vejen til Mellemsveriges Indre. — S.’s
Stadsomraade omsluttes helt af de til S.’s Län
hørende Herreder Sollentuna, Färentuna,
Svartlösa og Sotholm samt Danderyds Skeppslag.
Grænselinien følger i Ø. Sundet Lilla Värtan,
bøjer Vest om Fjäderholmarna forbi
Blockhusudden ind gennem Saltsjön og Syd om
Djurgården. Ved Danviken bøjer den ind
gennem Hammarby leden til Skanstull, og
herfra gaar Grænselinien mod SØ. til Drevviken,
bøjer mod V. og gaar Syd om Södertörns
villastad ud til Mälaren ved Skärholmen. Grænsen
følger nu Mälaren mod NØ, bøjer Ø. om
Björnholmen og skarpt mod NV. til Åkeshov, videre
N. om Bromma—Ulvsundasjön—Karlbergs
kanalen, Ø. om Karlberg slott til Brunnsviken og
ud til Lilla Värtan. — Inden for de nævnte
Grænser omfatter S. (1925) 132 km2 Land og
6 km2 Vand med 438896 Indb., 3327 pr. km2.
Klimaet er kontinentalt, men mildnes meget
af de omgivende Vande og de hyppige
Sydvestvinde. Aarets Middeltemp. er 5,6°, Jan.’s ÷ 3,9°,
Julis 17,2°. De absolutte Ekstremer er ÷ 32°
(20. Jan. 1814) og + 36° (3. Juli 1811). Den
gennemsnitlige aarlige Nedbør er 55 cm.
Mälaren og Saltsjön fryser regelmæssig til hver
Vinter, men siden man har anskaffet Isbrydere
(1896), har S. ikke været blokeret af Is. — I
Henseende til Beliggenhed og Anlægsmaade er
S. en af de smukkeste Byer i Verden. Man har
sammenlignet den med
Venezia, Marseille, Genève og
andre af Sydens berømte
Byer, idet man har
fremhævet enkelte Træk, der
her fandt Paralleller. I
Virkeligheden er ingen af
disse Sammenligninger
meget træffende. S.’s
Ejendommelighed og Skønhed
er absolut af selvstændig
Art. Medens andre
Storbyer har virket udjævnende
og nivellerende paa
Jordbunden, jævnet Højder og udfyldt
Fordybninger og i vid Omkreds paavirket Landskabet, er
noget lignende i ringe Grad Tilfældet for S.’s
Vedk. Ganske vist er Brunkebergsåsen i nedre
Norrmalm jævnet, lavvandede Indskæringer er
opfyldte, og Blasieholmen er forbunden med
Fastlandet, men den Ujævnhed, der foraarsages
af selve Grundfjeldet, Granitten og Gnejsen,
har man ikke kunnet faa Bugt med, og
ejendommeligt er det overalt i Södermalm,
Norrmalm, Kungsholmen, paa Skepps- og
Kastellholmen at se den nøgne Granit rage frem ved
Siden af Husene og midt i den moderne
Kultur. Ogsaa Vandene i S. faar et særligt Præg
ved Grundfjeldets stærke Fremtræden langs
Kysterne. Af Mälarens Bredder er i
Særdeleshed den sydlige høj og stejl, med Klipper af
Granit og Gnejs, hvorimod den nordlige
ledsages af afrundede Bakker med Naaleskov og
brede Dale. Villaer og Sommerpaladser findes
spredt overalt i S.’s Omegn, men over for
Grundfjeldets og den opr. Naaleskovs stærke
Karakter har de ikke formaaet at gøre sig saa
meget gældende, at de har kunnet skabe et nyt
Landskabspræg. Derfor faar man i S.’s
umiddelbare Nærhed stærke, opr. Naturindtryk, og
Sejladsen med en af de talrige smaa
Dampbaade (Ångslupar), der befarer Byens mange
Vande og Kanaler, aabner hvert Øjeblik
Udsigter, hvor Søen, det nøgne Grundfjeld og
Naaleskoven præger Skuet. Dog ogsaa selve
Byen med sine stensatte Kajer og smukke Huse
og Palæer, der spejler sig i Vandet, gør et
prægtigt Indtryk, og alt bidrager til at forlene
Byen med et livfuldt og malerisk Præg, som
man ellers kun venter at træffe i sydligere
Egne. I Særdeleshed i den lange nordiske
Sommeraften kommer alle Momenter til deres fulde
 |
| Stockholms Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
