Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholms Län - Stockholmssystemet - Stockholmstidningen - Stockholm-Traktaten - Stockman, David Georg - Stockmar, Christian Friedrich - Stockmarr - Stockport
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sthlm. Omkr. Mälaren og i de vestlige Dele af
Roslagen og Södertörn er Terrænet lavt, fladt
og frugtbart. Ø. paa hæver det sig, og Søer og
Skovland indtager større Dele af Arealet.
Foruden Mälaren, der med sit østlige, af Øer
opfyldte Parti tilhører Länet, findes af Søer
yderligere Erken, Närdingen og Vällan, der alle tre
ligger i Roslagen, samt Drevviken, Magelungen,
Stora Örlången og Brännkyrkasjö i Södertörn.
Vandløbene er alle sammen smaa og
ubetydelige.
De vigtigste Næringsveje er Agerbrug for
Fastlandets Vedk. og Fiskeri for Kysternes og
Øerne. Af Fastlandsoverfladen er 22 %
Agerland, 2,1 % naturlig Eng, 68,7 % Skov og 6,8 %
uopdyrket Land. Der dyrkes særlig Havre,
Blandsæd, Byg, Hvede, Rug, Foderroer samt
en Mængde Kartofler. Kvægbestanden
bestod 1919 af 28717 Heste, 85151 Stykker
Hornkvæg (hvoraf 57621 Køer), 31310 Faar,
762 Geder, 23657 Svin, samt 140404 Stykker
Fjerkræ og 2416 Bistader. S. L. har kun lidt
Bjergværksdrift. Der findes en Del mindre
Jerngruber, hvoraf de vigtigste er Målby i
Väddö Sogn og Herrangsfältet i Häverö Sogn.
Desuden brydes lidt Feldspat. Industrien er
væsentligst koncentreret i Byen Sthlm (s. d.),
og det samme gælder Handelen, der i øvrigt
fremmes ved det tætte Jernvejsnet om
Hovedstaden samt ved nogle Kanaler, af hvilke
fremhæves Södertälje og Väddö. S. L. deles i 6
Domsagor med 8 Tingslag samt 108 Sogne, 5
Flækker (Köpingar) og har flg. Købstæder:
Södertälje, Djurgården, Lidingö, Vaxholm,
Norrtälje, Östhammar, Öregrund og Sigtuna. Byen
Sthlm er Sæde for Länets Administration. I
gejstlig Henseende er S. L. delt mellem
Bispedømmerne Uppsala og Strängnäs. Länet har fl.
gl. Slotte som Haga, Karlberg, Ulriksdal,
Drottningholm, Rosersberg og Herregaardene
Lindholm og Rydboholm. Besøgte Badesteder er
Norrtälje, Vaxholm, Furusund, Dalarö,
Saltsjöbaden og Östhammar. — Navnene Roslagen og
Södertörn gaar langt tilbage i Sveriges
Historie. Beboerne af det førstnævnte har fra
Oldtiden været bekendt som dristige Sømænd, og
i Södertörn er endnu gammeldags Skikke og en
ejendommelig Dialekt fremherskende.
(H. P. S.). M. H-n.
Stockholmssystemet, det i Sthlm og
nærmeste Omegn virkende Göteborg-System
(se Afholdssagen, S. 227).
Stockholmstidningen, daglig Morgenavis i
Stockholm, f. T. den svenske Avis, der udgaar
i de største Oplag, uagtet den ikke er meget
læst i Provinsen. S. blev grundet 1889 af
forhenværende Redaktionssekretær ved
Aftonbladet A. Jeurling, der satte som sit Maal at give
de bredere Lag en billig og dog indholdsrig og
vederhæftig Avis. Allerede efter kort Tids
Forløb opnaaede Bladet en meget stor Udbredelse,
navnlig blandt Hovedstadens Smaafolk, og den
har under Erik B. Rinman’s dygtige Ledelse
(fra 1911) stadig styrket sin Position som
førende Hovedstadsavis. Fra Begyndelsen har S.
gjort sig agtet gennem sin for al ydre
Paavirkning uafhængige Holdning, sin sagkyndige
Interesse for sociale Spørgsmaal og praktiske
Initiativ, naar det gælder ved Indsamlinger o.
l. at vinde Publikum for nyttige Formaal;
ogsaa teknisk er S. en af Sveriges førende Aviser.
G. C.
Stockholm-Traktaten, se
Neutralisering, S. 856.
Stockman [’ståkman], David Georg,
svensk Operasanger (Tenor), f. 30. Novbr 1879
i Göteborg, debuterede 1906 ved Operaen i
Sthlm som Wilhelm Meister i »Mignon«, fik
fast Ansættelse 1907; blandt hans øvrige Roller
nævnes: Fra Diavolo, Faust, Romeo,
Lohengrin, Tristan.
S. L.
Stockmar [’∫tåkmar], Christian
Friedrich, Fyrstehuset Sachsen-Koburgs politiske
Raadgiver (1787—1863), blev Læge i sin
Fødeby og fulgte 1814 som Overlæge
Hertugdømmets Tropper i Krigen mod
Frankrig. 1816 kaldtes han til England som
Livlæge for Prins Leopold af Sachsen-Koburg
(se Leopold I) og var senere dennes
Sekretær og fortrolige Raadgiver, baade ved
Underhandlingerne om hans Ophøjelse til
Konge i Grækenland og 1831 efter hans Valg til
Konge i Belgien. Efter sit Ægteskab 1821 levede
han halvt i England og halvt i Koburg; s. A.
blev han adlet, og 1831 fik han bayersk (samt
1844 østrigsk) Friherretitel. I nogle Aar var han
Kong Leopold’s personlige Agent i London, førte
1836 Forhandlingerne om Prins Ferdinand af
Koburgs Ægteskab med Dronning Maria II af
Portugal og havde ligeledes vigtig Del i Prins
Albert’s Forbindelse med Dronning Victoria af
England (fulgte ham 1839 paa en
Uddannelsesrejse i Italien). Han var senere i en Række Aar
— fra Tyskland — det unge Ægtepars fortrolige
og indflydelsesrige Raadgiver. I Foraaret 1848
var han Sachsen-Koburgs Tillidsmand ved den
tyske Forbundsdag, men afslog i Juli Tilbudet
om at blive tysk Udenrigsminister. Dog søgte
han at fremme Tysklands Enhed og tog 1850
Sæde i Erfurt-Parlamentet.
Hans Søn Ernst (1825—86) indtog 1857—64
en lgn. Stilling som Faderen i sin Tid, nemlig
som Raadgiver for Dronning Victoria’s ældste
Datter og den preuss. Kronprins Frederik (se
Frederik III, tysk Kejser). Ogsaa udgav
han 1872 sin Faders interessante
»Denkwürdigkeiten«.
E. E.
Stockmarr, en kjøbenhavnsk Musikerfamilie,
der stammer fra Sachsen, og af hvilken de mest
bekendte Medlemmer er Johan Carl
Ludvig (1823—95), 1818 Klarinettist i det kgl.
Kapel, Ferdinand Nicolai Tycho
(1835—84), 1861 Violinist i det kgl. Kapel, Sophus
Frederik, f. i Kbhvn 2. Maj 1853, d. 26. Maj
1917, Violinist og Musikdirektør, Johanne, f.
21. Apr. 1869, der som Elev af Kbhvns
Musikkonservatorium og senere af Fr. Neruda har
uddannet sig til en fortræffelig Pianistinde, og
baade som Solist, Kammermusikspiller og
Lærerinde indtager en fremragende Plads i det
kbhvn’ske Musikliv, ligesom hun gentagne
Gange er optraadt ved Koncerter i Udlandet.
S. L.
Stockport [’ståkpå.ət], By (County Borough)
i det nordvestlige England, 9,6 km SØ. f.
Manchester, ved Mersey, over hvilken der fører 5
Broer og en stor Jernbaneviadukt med 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
