Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - stokke - Stokke (Herred) - Stokkedrev - Stokkelund - Stokkemænd - Stokkeslag - Stokløbning - Stokrose - Stoksaks - Stoksund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læggen, for at Ankeret bedre kunde surres
fast i Søen. Naar Ankeret atter skulde bruges,
sattes Stokken paa Plads, hvilket kaldtes at
s. Ankeret.
C. B-h.
Stokke, Herred, Sør-Jarlsberg
Sorenskriveri, Tønsberg Politidistrikt, Vestfold
Fylke, 121 km2 med (1920) 5111 Indb., altsaa c.
44,5 pr km2 Land. S., der tillige udgør S.
Præstegæld med Veierland Kapel, begrænses
af Herrederne Sandeherad, Andebu, Ramnes,
Sem, Nøtterøy og Tjøme. S. ligger paa
Vestsiden af Tønsbergfjordens indre Del, bestaar
hovedsagelig af Fastland, men har desuden
nogle Øer i Tønsbergfjorden, af hvilke den
største er Veierland (4 km2 med 268 Indb.).
Herredet bestaar for en stor Del af temmelig
jævne, dyrkede Strækninger, afbrudte af
mindre, som Regel skovklædte Aaspartier. Mest
bjergrig er Herredets vestlige og nordvestlige
Del, hvor Aasene gaar op til omkr. 150 m
o. H. Herredets højeste Punkt er Storaasen
(163 m) S. f. Gjennestadvandet. Af Vande bør
nævnes Akersvand (vel 3 km langt og indtil 1
km bredt), af hvilket dog den nordligste Del
tilhører Sem Herred. Af Vasdrag bør nævnes
Askimvandets Afløb, Aarholtelven, der løber
mod Syd for længere nede at falde i Gogsjøen
i Grænsen mellem Sandeherad og Andebu. —
Af industrielle Anlæg findes i S. Dampsav,
Vognfabrik, Frørenseri, Møllebrug,
Tørvstrøfabrik, Garveri og Ysteri. Ved Tønsbergfjorden
ligger Melsomvik Oplagshavn for Marinen.
Agerbruget staar ganske højt, hvorhos her
findes mere Skov, end Herredet selv har Brug
for. Særlig er der gode Skove i Skjee Sogn,
hvorfra ogsaa Driften af Tømmer er
forholdsvis let. Af Arealet er 46,7 km2 Ager og Eng,
40,4 km2 Skov, 3,18 km2 Ferskvand, Resten er
Myr. Herredet gennemskæres af den
normalsporede Jernbane Drammen—Skien med
Stationen S., lige ved Hovedkirken. Desuden
gennemskæres det af Hovedvejen mellem
Tønsberg og Larvik, hvorhos det er ganske vel
forsynet med Bygdeveje. Antagen Formue 1925
var 15,9 Mill. Kr og Indtægt 3,9 Mill. Kr.
(P. N.). M. H.
Stokkedrev, et Drev bestaaende af to
Skiver, mellem hvilke der sidder Stokke, som
repræsenterer Tænderne. S. hører navnlig til i
ældre Træmaskineri, hvor det udføres af Træ;
mindre S. af Metal, f. Eks. med Messingskiver
og Staalstokke, kan forekomme i navnlig
tarveligere Ure.
(F. W.). D. H. B.
Stokkelund, se Sokkelunds Herred.
Stokkemænd kaldtes i det gamle danske
Retssprog de Mænd, som paa Herreds-, Birke-
og Bytingene havde Plads paa de 4 Tingstokke.
I senere Tid, da Befolkningen ikke i
Almindelighed mødte frem paa Tinge, blev S. Navnet
paa dem, der særlig udtoges til at overvære
Tingforhandlingerne og i givet Fald bevidne,
hvad der under disse var passeret. Herom og
om den videre Udvikling henvises til
Herredsting og Retsvidner.
Stokkenævn var en anden Betegnelse for
Herredsnævninger (s. d.), maaske ogsaa for visse
andre Nævninger, der udtoges blandt S., samt
endelig for Udvalg af disse til Afgivelse af
Tingsvidner.
P. J. J.
Stokkeslag er halvt en gymnastisk Øvelse,
halvt en Fægteøvelse; den udføres med runde
Stokke, c. 1,50 m lange og c. 2 1/2 cm tykke.
Stokken fattes med begge Hænder og svinges
rundt over Hovedet i kraftige Slag under forsk.
Skridt og Spring fremad og tilbage og i
Forbindelse med Vendinger. — I 1880’erne var S.
en i Gymnastikforeninger meget brugt Øvelse;
nu findes den kun faa Steder.
K. A. K.
Stokløbning. Herved forstaas, at toaarige
Planter som Runkelroer, Sukkerroer,
Gulerødder allerede i første Aar skyder
Blomsterstængel, hvad der medfører, at Roden bliver mere
ell. mindre værdiløs. S. er en Fejl, som dels
kan skyldes Stammen, dels kan have sin
Aarsag i ydre Voksevilkaar. Nogle Stammer giver
flere Stokløbere end andre, og særlig er Frø avlet
i varmere Himmelegne som Frankrig og
Sydtyskland i Reglen tilbøjeligt til at give mange
Stokløbere. Tilbøjeligheden til S. er en arvelig
Egenskab, og gennem Paapasselighed fra
Frøavlernes Side kan denne Fejl nedstemmes
betydelig i forholdsvis kort Tid. I de bedre
indenlandske Stammer optræder denne Fejl
derfor kun i ringe Grad. Hvad dernæst de ydre
Voksevilkaar angaar, da giver tidlig
Saaning flere Stokløbere end sildig Saaning, stærkt
gødet Jord giver flere end mager Jord. Ogsaa
Vejrliget har en ikke ringe Indflydelse paa S.,
saaledes at der i nogle Aar viser sig mange flere
Stokløbere end i andre Aar. De for
Stokløbertilbøjeligheden gunstige Voksevilkaar ansporer
i høj Grad denne, saaledes at den under
saadanne Forhold giver sig langt stærkere Udslag.
Har man f. Eks. en dansk Stamme, der giver
1 % Stokløbere, og en fr. Stamme, der giver 2
% Stokløbere, naar de saas sent, kan det ofte
hænde, at den førstnævnte ved tidlig Saaning
giver 3 % Stokløbere, den fr. derimod 20 %
Stokløbere.
(L. H.). P. F.
Stokrose, se Althæa.
Stoksaks, se Saks.
Stoksund, Herred, Fosen Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag
Fylke, 114,2 km2 med (1920) 1373 Indb., altsaa c.
10,7 pr km2. S., der tillige udgør S. Sogn
under Bjørnør Præstegæld, begrænses af
Herrederne Bjugn, Nord-Frøya, Sør-Frøya, Roan
og Aa. S. er et Kystdistrikt med omtr. 17 km’s
Udstrækning fra SV. til NØ. Det bestaar af c.
77 km2 Fastland, medens Resten er fordelt paa
mange Øer og Skær, af hvilke Stokkøen og
Linesøen er de to største. Herredets Fastland
har flere smaa Fjorde og Bugter og er derhos
meget kuperet, saa der dannes en Mængde
mindre Dalfører, i hvilke der er mange Vande,
Tjern og Myrstrækninger. De vigtigste
Fastlandsfjorde er, regnede Syd fra, Pølen,
Herfjorden, Nunfjorden og Skjørfjorden, hvilken
sidste er Grænsefjord mod Roan Herred. Bl.
de højeste Toppe i S. kan nævnes
Bjørnbakklumpen (454 m) i Herredets Østgrænse og det
lidt længere mod NV. liggende Lavasfjeld (412
m). Det Forbjerg, der stikker ud mellem
Skjørfjorden og Stokken, fører Navn af Tuvafjeld
(291 m). Stokkøens højeste Top er Kammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
