Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellem denne og den dygtige, velbegavede og
retsindige S. bestod der, med fælles pietistisk
Livssyn som Grundlag, et varmt
Venskabsforhold, der for Kongens Vedk. vedvarede
uforandret lige til hans Død (1746), hvad der ses af
hans Breve til Greven. Det fremgaar af disse,
at S., der var Christian VI langt overlegen
baade i Intelligens og Karakterstyrke, var sin
Fætters højt betroede og idelig adspurgte
Raadgiver, ikke alene i religiøse og rent
private, men ogsaa i politiske Anliggender, og
han har derved, skønt han paa to korte Besøg
nær holdt sig fjernt fra det danske Hof og
kun en kort Tid bar dansk Geheimeraadstitel,
haft en betydelig Indflydelse paa dansk
Politik, i alt Fald indtil 1742, da Christian VI
opgav det af S. forfægtede Forbund med
England. (Litt.: H. L. Møller, »Kong Christian
VI og Grev Christian Ernst af S.-Wernigerode«
[Kbhvn 1889]).
2) Eberhard, Greve af S.-Wernigerode
(1810—72), hørte, som Medlem af det preuss.
Herrehus, hvis Præsident han i mange Aar
var, og den nordtyske Rigsdag, til yderste
Højre; 1869 blev han Overpræsident i Schlesien.
Mest kendt er han blevet ved sin Virksomhed
(siden 1864) for den frivillige milit. Sygepleje,
som han organiserede og ledede med
udmærket Dygtighed under Felttoget 1866.
3) Christian Günther, Greve af
S.-Stolberg (1714—55), kom som ung til Danmark,
hvor han 1738 blev Kaptajn i Fodgarden, men
gik 1744 som Amtmand til Segeberg og blev
1756 Overhof- og Jægermester hos
Enkedronning Sofie Magdalene. I denne Stilling var det,
at S. blev den første, der i Danmark overførte
Bondefrigørelsesideerne fra Teori til Praksis,
idet Sofie Magdalene paa hans Raad og under
hans Ledelse afløste Hoveriet og indførte
Arvefæste paa Hørsholm Gods. Den Mindestøtte,
der i den Anledning blev rejst i Hørsholm,
bærer med Rette hans Navn og er blevet en
Æresstøtte for den dygtige, retsindige og
humane Mand. (Litt.: Hennes, »Aus F. L. v.
S.’s Jugendjahren« [Gotha 1876]; Janssen,
»F. L. Graf zu S.« [3. Opl., Freiburg 1882];
Christensen, »Hørsholms Historie« [Kbhvn
1879]).
4) Christian, Greve af S.-Stolberg, tysk
Digter, f. 15. Oktbr 1748, d. 18. Jan. 1821, Søn
af foreg., fik sin Opdragelse og første
Undervisning i Danmark, hvorpaa han sammen med
sin Broder, nedenn. F. L. S., studerede ved
Univ. i Halle og Göttingen. Alt i Hjemmet
vakte til poetisk Produktion under Samlivet
med Klopstok og Gerstenberg traadte
Brødrene i Göttingen i Forbindelse med
Medlemmerne af »Hainbund«, hvad der delvis har sat
sit Præg paa den i Leipzig 1779 udkomne
Fællessamling af deres Digte. Efter paa en senere
Rejse til Schweiz at have sluttet Venskab med
Goethe vendte Brødrene tilbage til Danmark,
hvor C. S. søgte Embede, hvad han ogsaa
opnaaede, idet han 1777 blev udnævnt til
Amtmand i Tremsbüttel i Holsten. Paa dette
idylliske Sted tilbragte han sammen med sin
Hustru, den af ham besungne »Luise« (se ndf.)
23 Aar, hvorpaa han flyttede til sit Gods
Vindeby ved Eckernförde efter at have nedlagt sit
brydsomme Embede (1800). Her tilbragte han
Resten af sit Liv, optaget af litterære Studier
og Landbrugsarbejde, stadig bevarende sin
Ungdoms Kærlighed til dansk Natur og sin
varme Interesse for det danske Folk, dets Sprog
og Litteratur. Som Digter indtager S. ved
Siden af sin Broder, hvem han med inderlig
Hengivenhed og Beundring saa op til, en
ringere Plads; men naar han ham end ikke i
Idérigdom, Fantasi og svulmende
Stemningsfylde, er han til Gengæld mere ukunstlet og
naturlig i sin Lyrik, hvoraf adskilligt endnu
kan læses med Behag, medens hans dram.
Digtning længst er glemt, hvad der ogsaa
gælder hans Overs. af gr. og rom. Digtere. S.’s
poetiske Arbejder udgør knapt en Tiendedel
af »Gesammelte Werke der Brüder S.« (I—XX,
Hamburg 1820—26), Udvalg ved Kreiten
(Paderborn 1889). — S.’s Hustru,
Frederikke Luise, f. Reventlow (1746—1824), der
som Enke efter Kammerherre C. F. Gram
ægtede S. 1777, var baade fra Hjertets og
Aandens Side en af sin Tids betydeligste Kvinder,
hvis ualmindelige Kundskabsfylde, klare og
skarpe Tænkning, frodige Fantasi og
vidtrækkende, paa de fleste Omraader mærkelig
fordomsfri Blik paa Samfundsforhold og
Mennesker gør Læsningen af, hvad der er tilbage
af hendes uhyre Korrespondance med de fleste
af Datidens fremragende Personligheder i
Danmark, Tyskland og Schweiz, i høj Grad
tiltrækkende og lærerig. (Litt.: de under F. L.
S. nedenn. Skr; Bobé, »Grevinde Luise S.«
[»Museum«, Kbhvn 1892]; Samme,
»Efterladte Papirer fra den Reventlow’ske
Familiekreds« [Bd III, Kbhvn 1895 ff.]; Aage Friis,
»Det danske Hof 1770« [»Tilskueren«, Kbhvn
1900]).
5) Frederik Leopold, Greve af
S.-Stolberg, tysk Digter, f. 7. Novbr 1750, d. 5.
Decbr 1819, Broder til foreg., sammen med
hvem han, stærkt paavirket af Klopstock,
under Studietiden i Göttingen sluttede sig til
»Hainbund«-Kredsen, der priste hans af
Natursværmeri og abstrakt Frihedsbegejstring
svulmende Digte (udg. sammen med Broderens
i Leipzig 1779). Efter Hjemkomsten til
Danmark blev S. diplomatisk Agent i Kbhvn for
Fyrstbiskoppen af Lübeck, dernæst fra 1782
dennes Hofchef, indtil han 1789 udnævntes til
dansk Gesandt i Berlin. Opholdet her, der kun
varede til 1791, betegner et Vendepunkt i hans
Liv; fra Barndommen af havde han
Berøringspunkter med Pietismen, men i disse Aar førtes
han mere og mere under stærke indre
Kampe over mod Romerkirken, hvad der
medførte, at han i det væsentlige afsluttede sin
poetiske Produktion. Denne, der omfatter
Lyrik af forskellig Art, Skuespil og prosaiske
Forsøg, har for største Partens Vedk. ingen
synderlig Interesse for Nutidslæsere; bedst
lykkes ham Idyller og Naturstemninger, hvortil
han ofte henter Stoffet fra sit Ungdomshjem
Sjællands Skove og Kyster; denne Beundring
af dansk Natur er i øvrigt det eneste, der
knytter ham til Danmark, som han dog skyldte saa
meget; thi ellers har han sjælden andet end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
