Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 371 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stoltenberg, Matthias - Stolt Hendrik - Stoltze, Friedrich - Stolypin, Peter Arkadjevitsch - Stolze, Wilhelm August - Stolzenfels - Stolzit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schnitler, »Slegten fra 1814« [Oslo 1911],
S. 329 ff., 353 ff.; H. Ødegaard, »Norske
Malere. M. S. og L. Hertervig« [Oslo 1914]; A.
Harlitz, »Nyopdagede Malere« [1923]; »Kunst
og Kultur«, V [1915], S. 37 ff., VI [1916], S.
197 ff.).
C. W. Sch.

Stolt Hendrik, se Senecio.

Stoltze {’∫tålts_ə], Friedrich, tysk
Dialektdigter, (1816—91), opr. Købmand, senere
Huslærer og Journalist, tog levende Del i
Begivenhederne 1848 i sin Fødeby Frankfurt a. M. Som
Forf. vakte han især Opmærksomhed med
»Gedichte in Frankfurter Mundart« (2 Bd 1865—71).
Har endvidere skrevet Romanen
»Schwarz-weiss-braun«. »Gesammelte Werke« (6 Bd
1892), »Vermischte Schriften« udg. af Otto
Horth (1896). (Litt.: Johs. Proelsz, »F.
St. und Frankfurt« [1904]).
C. B-s.

Stolypin [sta’£ip_in], Peter Arkadjevitsch,
russisk Statsmand, f. 1862, d. 1911, blev
efter Studier i Petrograd og efter at have gjort
Tjeneste i Indenrigs- og
Landbrugsministeriet Guvernør
først i Grodno,
derefter fra
1903 i Saratov,
hvor han i
Revolutionsaaret
1905 gjorde sig
kendt ved sin
faste Haand
over for
Urolighederne.
Umiddelbart før den
første
Rigsdumas
Sammentræden
Foraaret 1906
udnævntes han til
Indenrigsminister i
Goremykin’s Ministerium og
havde som saadan et Par ret skarpe Sammenstød
med Dumaen; da det efter Dumaopløsningen
Sommeren 1906 gjaldt om at møde den Storm,
der ventedes at blive Følgen, blev han — med
Bibeholdelse af Indenrigsministerposten —
Ministerpræsident. I de flg. Aar satte han i
sjælden høj Grad sit Præg paa hele den russ.
Politik (se Ruslands Historie);
overordentlig dygtig og energisk, personlig retskaffen
og uegennyttig, ærligt følgende en Politik, som
han ansaa nødvendig for Rusland, var han
samtidig i højeste Grad hensynsløs og despotisk.
Aabent proklamerede han det Princip, at han
i Henseende til enhver Forholdsregel først og
fremmest saa hen til, om den var til Gavn for
Landet, først i anden Række om den var lovlig;
særlig afskyelig var den Terror med
Dødsdomme i Masser, hvormed han vilde gennemføre det
første Punkt i sit Program: Ordenens
Genoprettelse (jfr det i hans Tid gængse Udtryk
»S.’s Halstørklæde« = Rebet i Galgen). Fra det
første Øjeblik rasende hadet af de
Revolutionære, blev han allerede Aug. 1906 Genstand for
et Bombeattentat, hvorved en Snes Personer i
hans Hus dræbtes, og hans Døtre blev haardt
saarede. Paa den anden Side paadrog S. sig
efterhaanden ogsaa stærk Uvillie fra
modrevolutionær Side, da man dels mente, at hans
Kvasikonstitutionalisme burde give Plads for en
mere resolut Reaktionspolitik, dels mente, at
han regerede alt for almægtigt, skydende til
Side de mange uansvarlige Kræfter, der havde
vænnet sig til at have en vis Indflydelse paa
Politikken. 1911 blev S. i et Teater i Kiev skudt
af en Agent ved Okranaen Bagrov, der ganske
sikkert var et Redskab for hans Fjender i den
reaktionære Lejr.
A. K.

P. A. Stolypin.

Stolze [’∫tålts_ə], Wilhelm August, tysk
Stenograf og Stenografiopfinder, f. 20. Maj 1798
i Berlin, d. smst. 8. Jan. 1867 som Forstander
for den tyske Rigsdags 2. Kammers
stenografiske Bureau, hvilken Stilling han beklædte fra
1852. S. var 1817—35 ansat i Berlins
Brandforsikringsanstalt. Han lærte som ganske ung
Mosengeil’s og Horstig’s Stenografi, og den levende
Interesse for Stenografi, som derigennem
vaktes hos ham, drev ham til at gøre sig nøje
bekendt med alle de stenografiske Systemer, han
kunde opdrive; men intet af disse tilfredsstillede
ham, heller ikke Gabelsberger’s, som han straks
efter dets Udgivelse satte sig grundig ind i.
S. søgte at faa Stenografien ført ind paa
ny Baner, idet han lige saa meget saa
Stenonografiens Ideal i Ordbetegnelsens
Fuldstændighed og Nøjagtighed som i dens Korthed.
1841 udkom hans Hovedværk
»Theoretisch-praktisches Lehrbuch der deutschen
Stenographie«, til hvis Udgivelse han havde faaet
Understøttelse af det preussiske Kultusministerium.
1845 blev S.’s Stenografi Parlamentsskrift i den
rhinske Provinsiallanddag, og derefter blev den
indført i den tyske og ungarske Rigsdag, i
Landdagene i Preussen, Württemberg og
Anhalt og i Schweiz; den er overført paa de
fleste europæiske Sprog. — S. fordeler
Tegnene efter Lydlighed paa Alfabetet og
betegner Vokalerne i den forudgaaende
Konsonant ved dennes — og derved hele
Ordbilledets — Stilling paa, over eller under Linien
med ell. uden Tryk og med kort ell. lang
Bindestreg. Dette kaldes Treliniethed og gør denne
Stenografi meget springende. Han opstiller
henved 1000 faste Forkortelser, hvorved
Systemet ganske vist trods den største
Nøjagtighed bliver yderst kort, men ogsaa stiller store
Krav til den skrivendes Hukommelse. S.’s
Stenografi er revideret 1868, 1872, 1888 og 1897 (se
Stenografi). (Litt.: Käding,
»S.-Bibliothek« [Berlin 1888—92]; Marie Mellien,
»Wilhelm S.« [Berlin 1898]; Knövennagel,
»Redezeichenkunst oder Kurzschrift« [3. Opl.,
Hannover 1880]).
A. W.

Stolzenfels [’∫tålts_ənfæls], Ridderborg i
preussisk Regierungsbezirk Koblenz, ved
venstre Rhin-Bred. Slottet, der i Middelalderen
ofte var Residens for Ærkebiskopperne af Trier,
blev restaureret (væsentlig nyopført i
middelalderlig Stil) 1836-45 (ved Schinkel).

Stolzit (Wolframblymalm), et Mineral,
som bestaar af Blytungstat (PbWO₄),
krystalliserer tetragonalt (pyramidal-hemiedrisk,
isomorf med Scheelit), er svagt gennemsigtigt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>