Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Store nordiske Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halv Snes Aar uden for Striden, medens Karl
XII gik sin Sejrsgang. Først vendte han sig
mod Tsar Peter, som belejrede Narva (s. d.)
med 30000 Mand; Karl angreb ham 30. Novbr
under et forrygende Snevejr med 8000 Mand,
og de slet øvede russ. Soldater lod sig næsten
uden Modstand nedsable. Det flg. Aar vendte
Karl sig mod Kong August, kastede hans Hær
ud af Livland, besatte Kurland og drog ind i
Polen. 19. Juli 1702 vandt han en glimrende
Sejr over den sachsisk-polske Hær ved Klissow
og indtog Krakov; han sejrede paa ny ved
Pultusk og fik Polakkerne til at afsætte Kong
August og vælge Stanislaus Leszinski til Konge.
De sv. Vaaben skaffede dette Kongevalg
Gyldighed; den sv. General Rehnsköld tilføjede 1706
Sachserne et Nederlag ved Fraustädt, Karl XII
drog derefter selv ind i Sachsen og tvang Kong
August ved Freden i Altranstädt Septbr 1706 til
at erkende Stanislaus for Polens Konge og
opgive Forbundet med Tsar Peter. Denne havde
nyttet Tiden godt; han havde faaet lært sine
raa Krigere Svenskernes Kampmaade og alt
1701 flere Gange slaaet dem i Livland, selvfølgelig
med overlegen Styrke. Han indtog Fæstningen
Nöteborg ved Nevas Udløb i Ladoga, derefter i
Maj 1703 Nyen Skanse nær Nevas Udløb i finske
Bugt og tog straks fat paa Anlægget af sin ny
Hovedstad Petrograd, med Fæstningen
Kronstadt; Svenskernes Forsøg paa at ødelægge disse
Anlæg mislykkedes, og Russerne erobrede siden
under Udøvelsen af store Grusomheder de faste
Stæder i Estland og Livland; men i Kurland
holdt den sv. General Lewenhaupt dem
Stangen. Saaledes stod Sagerne, da Karl XII efter
Freden med Sachsen Aar 1707 med 40000 Mand
vendte sig mod Tsar Peter, som forgæves
tilbød Fred. I St f. at gaa mod Østersølandene og
Petrograd slog Karl XII ind paa Vejen til
Moskva, gennem Ukraine, hvor Kosakhetmanen
Mazepa havde lovet at slutte sig til ham. Karl
XII gik saa rask frem, at General Lewenhaupt,
som skulde støde til ham med store Forraad,
ikke kunde naa ham, men paa Vejen blev slaaet
af Tsaren ved Ljesna. I den kommende Vinter
1708—09 led den sv. Hær uhyre Tab ved Kulde
og Sult, da Russerne ødelagde Landet, den drog
igennem. Den lille Kosakby Poltava (s. d.)
standsede Svenskernes Fremrykning og opholdt dem,
til Tsar Peter kom til med en Hær paa 60000
Mand; skønt Karl XII selv var saaret, tvang
Hungersnøden ham til at indlade sig i Slag 8.
Juli 1709. Kampens Udfald blev et fuldstændigt
Nederlag for Svenskerne; dermed var Ruslands
Stormagtsstilling grundet; Karl XII flygtede til
Tyrkiet, og Lewenhaupt maatte overgive sig
med 15000 Mand. — Svenskernes Uheld bragte
igen Frederik IV og August af Sachsen til at
gribe til Vaaben. Kong Frederik havde dog
forsømt den gunstige Tid, inden Sejren ved
Poltava, da Rusland endnu var villig til at give
store Løfter for at opnaa Hjælp; han haabede
imidlertid at hindre Sverige i at støtte
Holsten-Gottorp og muligvis vinde de frarøvede danske
Lande hinsides Sundet tilbage. De Danske
begyndte Krigen med at overføre en Hær til
Skaane, hvor Befolkningen stadig følte sig som
dansk, men den gunstige Tid blev atter
forsømt, og den udmærkede sv. Feltherre Magnus
Stenbock fik Tid til at samle en Hær, som var
den danske overlegen, og med den sejrede han
ved Helsingborg 28. Febr 1710, den sidste store
Kamp mellem Danske og Svenske i Skaane. Det
flg. Aar erobrede de Danske Landskabet
Bremen og indtog Fæstningen Stade, Tsar Peter
fuldendte Erobringen af Ingermanland, Estland
og Livland, indtog Wiborg i Finland, medens
Kong August atter tilrev sig Polens Krone.
Magnus Stenbock fik med uhyre Anstrengelse
samlet en Hær, som blev overført til Rügen;
men da en dansk-norsk Flaade under
Gyldenløve opbrændte, tog ell. forjog Transportflaaden
med alle Fornødenhederne, var den sv.
Feltherres Stilling snart meget mislig. Det lykkedes
ham vel at slippe ud af det belejrede Stralsund
og slaa den svageste af sine Modstandere, de
Danske, ved Gadebusch i Mecklenburg 20. Decbr
1712. Den fremrykkende russ.-sachsiske Hær
tvang dog Stenbock til at søge ind i Holsten,
efter at han i Jan. 1713 havde begaaet den
unødvendige Grusomhed at brænde Altona; han
kastede sig ind i Fæstningen Tønningen, som den
hertugelige Regering aabnede for ham, men maatte
16. Maj 1713 overgive sig med 11000 Mand; i
Febr det flg. Aar faldt selve Fæstningen i de
Danskes Hænder. Karl XII indsaa nu
Nødvendigheden af at vende tilbage til sit Rige: han
forlod forklædt Tyrkiet, red 2150 km i 16 Dage,
og naaede Natten mellem 22. og 23. Novbr
Stralsund, som blev belejret af hans Fjender, til
hvilke Kong Frederik Vilhelm af Preussen og
Kong Georg af England, Kurfyrste i Hannover,
havde sluttet sig. Til Søs havde Krigen været
heldig for den dansk-norske Flaade; vel var
Kampen i Køge Bugt 4. Oktbr 1710, hvor den
kække Ivar Huitfeldt sprang i Luften med
»Dannebrog«, uafgjort, men Christian Thomesen
Sehested gjorde sig navnkundig ved med stor
Dygtighed at forjage bvenskerne fra Farvandet
mellem Rügen og Stralsund, og 1713 ødelagde
Gyldenløve som nævnt Stenbock’s
Transportflaade under Rügen. 1714 forefaldt intet af
Betydning paa Søen; men 24. Apr. 1715 slog
Admiral Gabel en sv. Eskadre under Femern, og
den flg. Dag overgav den sv. Admiral
Wachtmeister sig med sine Skibe, hvis Ødelæggelse
den kække Fregatkaptajn Peter Wessel
hindrede med stor Aandsnærværelse. Senere paa
Sommeren tvang den dansk-norske Hovedflaade
under Admiral Raben efter en heftig Kamp den
sv. Flaade under Admiral Sparre til at rømme
Farvandene ved Pommern og gaa til
Karlskrona. Dermed var Stralsunds Skæbne afgjort, og
for ikke at blive fangen forlod Karl XII Decbr
1715 Fæstningen, slap i en Baad forbi de
danske Krydsere og naaede den Skaanske Kyst, 15
Aar efter at han havde forladt sit Rige.
Stralsund overgav sig snart efter, faa Maaneder
efter faldt Wismar, Svenskernes sidste Fæstning
S. f. Østersøen; den tapre sv. Admiral
Ehrensköld blev i Aug. slaaet af Russerne, som tog
Ålands-Øerne, blev Herrer i den bottniske Bugt
og erobrede Finland. Karl XII tænkte dog ikke
paa Fred, han samlede Sveriges sidste Kræfter
mod den eneste af sine Fjender, han nu kunde
naa, Danmark-Norge. Først vilde han Vinteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
