Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm, Edvard - Storm, Gustav - Storm, Hans Theodor Woldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Litterat. Sine Ungdomsstemninger gav han Udtryk
i ni friske Viser paa sit hjemlige Bygdemaal,
hvoraf et Par fremdeles synges (»Stusle
søndagskvælden«, »Markje grønas«, »Os ha gjort«).
Med sit store Æreskvad »Indfødsretten« (1778)
vandt S. en Opmærksomhed paa højeste Sted,
der indbragte ham en livsvarig Pension. Medens
de fleste af hans norskfødte Jævnaldrende
sognede til Norske Selskab, sluttede S. sig til
Oppositionen mod dette ved at træde ind i Dreyer’s
Klub og skrive det højstemte Mindekvad »Ewald
eller den gode Digter« (1782). Hans norske
Patriotisme gav sig Udtryk bl. a. i den siden med
Rette saa populære »Sinklars-Vise« (1781), den
første vellykkede hist. Romance paa Dansk.
Ligesom 13 andre folkelige Sange af S. blev
denne Vise trykt og solgt som Gadevise
(»Nummerviserne« [1786—88]) paa Bekostning af det
af S. og hans Kreds 1786 stiftede »Selskab for
Efterslægten«. 1791 udgav S. en 5 Akts Komedie
»Erast eller den bedragne Varsomhed«; den blev
opført paa det kgl. Teater uden at slaa an;
Aug. 1794 blev han udnævnt til Medlem af
Teatrets Direktion. Men da var han allerede
syg af Vattersot og døde faa Uger efter. Som
Skolemand var S. af de sjældne;
Oehlenschläger regnede det for en Lykke at have haft ham
til Opdrager. (Litt.: Fr. Nygaard,
»Efterslægtselskabet og E. S.« [Odense 1886]; A. E.
Boye’s Udg. af S.’s Digte 1832; Elster, »Ill.
norsk literaturhist.«, I).
(C. Br.). E. S-n.
Storm, Gustav, norsk Historiker, f. i
Rendalen 18. Juni 1845, d. i Oslo 23. Febr 1903,
blev 1862 Student og debuterede 1869, efter at
have taget filol. Embedseksamen, med en lille
Afhandling »Om
den gamle
norrøne Litteratur.
Et Indlæg i
Striden mellem
Docent
Grundtvig og den
norske historiske
Skole«. 1874 tog
han
Doktorgraden med en
Afhandling om
»Sagnkredsene
om Karl den
Store og
Didrik af Bern«.
Nogen Tid
forud havde han
paa en
glimrende Maade
besvaret en af Videnskabsselskabet i Kbhvn
udsat Prisopgave angaaende Snorre
Sturlassøns Historieskrivning, der udgaves 1873. Paa
offentlig Bekostning udgav han 1872—76 P. A.
Munch’s samlede Afhandlinger i 4 Bd. 1875
blev S. Universitetsstipendiat og søgte s. A.
Professoratet i Historie efter Oluf Rygh, der
overtog den nyoprettede arkæologiske
Lærerpost. Regeringen besatte uden Konkurrence
Stillingen med en anden; men ved
Stortingsbevilling sattes S. i Stand til at fortsætte sine
Studier over den ældre Litteraturs Historie.
1877 blev han L. Kr. Daa’s Eftermand som
Prof. Gennem sin 25-aarige akademiske
Lærervirksomhed øvede han ved sin praktiske
Dygtighed megen Indflydelse paa Univ.’s
administrative Forhold, paa den faglige Undervisning
af de Skolemænd, han opdrog, og paa
Gennemførelsen af den ny Skoleordning. Han forestod
paa en fortjenstlig Maade Kildeskriftfondets
litterære Virksomhed og indtog en ledende
Stilling i Videnskabsselskabet i Oslo, i den hist.
Forening og det geogr. Selskab. Han har
besørget Udgaver af ældre Skolebøger, afpassede
efter den ny Skoles Krav. Blandt hans talrige
Afhandlinger, der for en større Del er optagne
bl. Videnskabsselskabets Forhandlinger, i den
norske hist. Forenings Tidsskrift og i andre
Fagtidsskrifter, mærkes den omfattende Række,
der kritisk behandler Sagalitteraturen, hans
kritiske Studier til Vikingetidens Historie, der
for en større Del er rettede mod de af Prof.
Joh. Steenstrup opstillede Teorier, hans
interessante Bidrag til Opdagelsernes Historie og
hans Arbejder over ældre Tiders Topografi.
Særskilt har han udgivet »Kritiske Bidrag til
Vikingetidens Historie«, I (1878), »Studier over
Vinlandsrejserne, Vinlands Geografi og
Etnografi« (1888), »Christopher Columbus og
Amerikas Opdagelse« (1892), »Historisk-topografiske
Skr om Norge og de norske Landsdele« (1895)
og »Afgifter fra den norske Kirkeprovins til
det apostoliske Kammer og Kardinalkollegiet
(1311-1523)« (1897). Til disse slutter sig hans
Udgaver af Peder Claussøn Friis’ samlede
Skrifter (1881). Fremdeles har han udgivet »Sigurd
Ranessøns Proces« (1877), Monumenta historica
Norvegiæ (1880), »En Tale mod Biskopperne«
(1885), »Islandske Annaler indtil 1578« (1888),
»Erik den Rødes Saga« (1891, med Oversættelse
1899) og en fortrinlig Oversættelse af Snorre
Sturlassøn’ Heimskringla, der gennem sine
forsk. Udgaver (fra 1896) er bleven en
Folkebog. Han fortsatte fra 1881 den af P. A. Munch
og R. Keyser paabegyndte Udgave af »Norges
gamle Love indtil 1387«, hvis 4. og 5. Bd —
det sidste udgivet i Forening med Ebbe
Hertzberg — udkom 1885 og 1895. Af populære
Forelæsninger har han i gennemarbejdet Form
givet en Fremstilling af Maria Stuart’s Historie,
der ogsaa er udkommen i tysk Oversættelse.
(O. A. Ø.). Edv. B.
 |
| G. Storm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
